Helt i top - på sikker rågeregulering

Tag med den unge jæger ;Morten Kirketerp Møller på rågeregulering, hvor hans jagtmentorer ;lærer ham om sikker regulering - og han skyder sine første seks stykker vildt. Dermed giver turen også lidt kød til nyjægerens grill.

Rågerne kan både ses og høres på lang afstand, da Morten Kirketerp Møller sammen med jagttegnslærerne Jørn Nielsen og John Ravn nærmer sig Doktorskoven i det østjyske. Trioen har fået lov af den lokale skovejer til at regulere i den skrigende bestand af de sorte fugle. Morten, som fik jagttegn for to år siden, har endnu sit første stykke vildt til gode.

Den unge jæger fra Køge er pt elev på Bråskovgård Efterskole mellem Horsens og Juelsminde. Han skal for første gang forsøge sig i kunsten at regulere rågeunger - og han er mere end spændt.

- Jeg har glædet mig, siger den høje, unge mand, som virker rolig og koncentreret.

Inde i skoven får vi hurtigt øje på et par rågeunger, der sidder i et endnu ikke helt udsprunget ahorntræ. Den ene sidder ganske tæt på reden - den anden en lille meters penge fra grenbunken.

- Du må ikke skyde på den, der sidder nærmest reden, formaner John den ivrige jæger, som allerede har kastet salonriflen til kinden.

Uden anlæg forsøger Morten at få styr på den anden sorte fugl, som på grund af vinden kastes lidt fra side til side 25 meter over jorden. Det smælder, men intet sker. Tre smæld senere sidder ungen stadig og skriger på mad fra forældrefuglene, som sammen med andre voksne råger flyver larmende rundt over skoven. Efter en håndfuld forbiskud foreslår Mortens anden jagtguide, Jørn, at han tager fast anlæg op af et træ. Nu går det pludselig bedre. Allerede i andet skud dratter en fugl ned igennem blade og grene og lander i skovbunden.

-Apport, råber John til sin energiske field trial spaniel, Hugin, og væk er den.

Vi kan høre, den suser rundt i skovbundens tørre løv pludselig sidder den foran os med en stendød rågeunge imellem de hvide tænder. 18-årige Morten tager fuglen op og nærstuderer den, som ville han sige: Nåh, sådan ser en rågeunge ud.

Han er hurtigt klar igen med at lede efter nye fugle. Pludselig stopper han op. Lidt langt ude ser han en rågeunge i et grantræ. Han lægger an til at skyde, men stoppes af John.

- Hov, hov, der bliver vinklen vist for lille, siger den erfarne jæger og jagttegnslærer fra Mortens efterskole.

- Har du glemt, hvad 60 grader i matematik er? spørger han drilsk.

Morten tænker sig om, smiler og går 15 meter tættere på træet, rågeungen sidder i.

- Jeg kan se den, råber han.

- Så skyd den derfra, replicerer John.

Sekunder efter falder endnu en fugl til jorden og samles op denne gang af Jørns sorte labrador, Tiki. Vi hænger de skudte fugle i en galge, og hænger den op i et træ.

- Jeg kan høre nogle fugle derovre, siger Morten og peger i en sydlig retning af skoven. Lidt efter lister han alene afsted med den gentagne formaning om under ingen omstændigheder at skyde mod bebyggelsen lige uden for skoven og i øvrigt være agtpågivende med hensyn til skudvinklen.

- Jeg har lært det, er hans sidste kommentar, inden han med bagoverbøjet hoved pürscher sig væk fra os.

- Jeg kender ham godt nok til at vide, at han husker det, vi har sagt til ham, konkluderer Jørn, der til daglig er lærer på Jagtlinjen på Bråskovgård Efterskole, og som i den sammenhæng kender Morten særdeles godt.

Vi andre sætter os i skovbunden og får en lille forfriskning, mens vi snakker om tidligere års rågereguleringer. En halv time senere kommer Morten tilbage. På afstand har vi hørt smældene i skoven, så vi er ret sikre på, at han ikke kommer tomhændet retur. Da han dukker op, er det da også med et stort smil i det unge ansigt.

- Jeg har ikke flere patroner, men jeg fik fire mere, siger han glad og stolt.

Han hænger fuglene i en ekstra galge, som allerede er godt fyldt med fugle, Jørn og John har nedlagt.

- Det her det er fantastisk jagt, siger Morten, mens han tømmer indholdet fra en sodavandsflaske.

- Det vil jeg gerne prøve en anden gang, fortsætter han, mens hans blik rettes mod det flotte resultat af hans anstrengelser.

Både John og Jørn sender ham et smil.

- Jamen det må vi så se, om vi kan organisere, siger Jørn, der af erfaring ved, at det ikke er nok for en ung jæger at have taget jagttegn for at kalde sig jæger.

Man skal også have nedlagt vildt - og helst på egen hånd. Det har Morten i dag. Han er mange erfaringer rigere. Man mærker det på ham. Nogle dage efter ringer han og fortæller, at han sammen med nogle kammerater har spist de unge råger.

- Rågerne grillede vi. De smagte herligt, fortæller han.