Den fremtidige forvaltning af kronvildt i Danmark

Bestanden af hjortevildt er i fortsat vækst, og det samme gælder antallet af nedlagte hjorte. En bæredygtig og etisk forvaltning af hjortevildt er derfor blevet en fælles udfordring for landets jægere. På et møde i Vildtforvaltningsrådet i september 2014 blev Den Nationale Hjortevildtgruppe med Lars Jensen i spidsen bedt om at udarbejde et forslag til en model for den fremtidige forvaltning af hjortevildt.

Kravene til modellen er, at alle Vildtforvaltningsrådets organisationer skal kunne bakke op om den. Modellen skal samtidig fremme motivation blandt lodsejerne til at aftale lokale forankrede målsætninger, strategier og midler. Da de store spørgsmål i forvaltningen er, hvordan der sikres, at antallet af hinder og kalve ikke eksploderer i de kommende år samtidig med, at der sikres en stabil fremtidig bestand af ældre, stærke hjorte, bliver lokale aftaler grundstene i den fremtidige hjortevildtforvaltning.

På nuværende tidspunkt er der desværre ikke mange eksempler på lokalt forankrede målsætninger om hjortevildtforvaltning på tværs af naboskel. Og der, hvor der er aftaler, er der kun begrænset opbakning til den strategi, som lokalt er aftalt for at nå målene. Dette betyder, at mange jægere fortsat fokuserer på, hvad der er lovligt i stedet for på, hvad der er rigtigt for at opretholde en bæredygtig forvaltning.

Derfor har Den Nationale Hjortevildtgruppe også til opgave at udvikle en konkret værktøjskasse til De Regionale Hjortevildtgrupper, som de kan bruge afhængig af, hvilke udfordring de har netop i deres område.

I Danmarks Jægerforbund har vi en vision 'Mest mulig jagt og natur', og den sætter også retningen i vores input til modellen. Et eksempel er bl.a. at Danmarks Jægerforbund ikke støtter forslag om en vis arealstørrelse for at måtte udøve jagt på hjortevildt. Vi ønsker derimod at styrke samarbejdet mellem jægere. Ligeledes er det også Jægerforbundets klare holdning, at loven skal indrettes, så alle kan have mulighed for at nedlægge hjorte, hvad enten der er tale om kronvildt eller dåvildt.

De enkelte jægeres motivation for at indgå i lokale samarbejder er også mest mulig jagt. Men da problemerne er forskellige ud over landet, bliver løsningerne også forskellige. Derfor har De Regionale Hjortevildtgrupper dialoger med alle interessenter for at indsamle input til den nationale model samt sikre den lokale forankring af en bæredygtig forvaltning.

- I den nationale Hjortevildtgruppe er vi helt klar over, at uanset hvilke model vi udvikler, vil det ikke være en 100 % WIN-WIN situation, men ved at fokusere på fælles mål og klare lokale aftaler sikrer vi, at det bliver en NO-Lose situation for jægerne. Alternativet til en fælles model, der accepteres af alle organisationer i Vildtforvaltningsrådet, er en strammere lovgivning, men det vil slet ikke være i jægernes interesser, fortæller Lars Jensen, formand for Danmarks Jægerforbunds Hjortevildtudvalg og for den nationale hjortevildtgruppe.

Forslaget til modellen skal forventeligt præsenteres for Vildtforvaltningsrådet i september eller oktober 2015.

Læs mere om Den Nationale Hjortevildts gruppes arbejde på www.hjortevildt.dk.