Havet og grådighedens landskab

Nedenstående fotos er et supplement til naturkronikken "Havet og grådighedens landskab" af Stiig Markager, som er publiceret i Jæger nr. 2, 2024.

I 1997 blev Mariager Fjord ramt at omfattende iltsvind. Det var så voldsomt at der var frit svovlbrinte – en kraftig gift -  i vandet. Det forårsagende fiskedød. Tilsvarende skete i Vejle Fjord i 2023 og i Halkær Bredning i 2022. Foto: Helene Munk Sørensen, amtsbiolog.

I 1997 blev Mariager Fjord ramt at omfattende iltsvind. Det var så voldsomt at der var frit svovlbrinte – en kraftig gift -  i vandet. Det forårsagende  fiskedød og at ål forsøgte at undslippe ved at kravle på land. Tilsvarende skete i Vejle Fjord i 2023 og i Halkær Bredning i 2022. Foto: Helene Munk Sørensen, amtsbiolog.

Bundprøve fra Aarhus Bugten september 2023. Bunden består af sort slam som stinker af svovlbrinte og hvor der ikke er noget højere liv (dyr) og dermed ingen føde for fisk. Slammet er årtiers produktion af døde alger som er aflejret på bunden pga. af høje tilførsler af næringsstoffer. Foto: Stiig Markager.

En spiret ålegræs plantes kvæles i trådalger på bunden af Isefjorden. Foto: Jan Henningsen.

 ’Liglagen’ er den poetiske betegnelse for et lag af svovlbakterier der dækker havbunden. Det opstår når alt ilt i havbunden for længst er brugt. Iltsvindet er fortsat, så sulfat er blevet omdannet (reduceret) til svovlbrinte. Det stiger op, og på grænsen til det iltholdige vand over havbunden lever svovlbakterier af at ilte svovlbrinte. Under et liglagen er der intet højere liv. Foto: Jan Henningsen.

Sund bevoksning af ålegræs på sandbund. Sådan så vores fjorde ud før i tiden, før at udledninger af næringsstoffer forårsagede en alt for voldsom algevækst. Foto: Peter Bondo Christensen.