GECO ZERO 136 GR 8,81g

100 meter Læs forsøgsrapport  
200 meter Læs forsøgsrapport  
300 meter Læs forsøgsrapport  

Klik på billederne for at forstørre dem.

Geco er ligesom RWS en del af RUAG Ammotec og dermed endnu en tysk ammunitionsproducent. Geco har produceret ammunition i langt over 100 år og har i stedet for et kæmpe sortiment valgt at fokusere på færre produkter med den højeste kvalitet. Geco Zero er deres blyfri projektil, som indeholder ’zero’ mængder bly, og som er bygget op omkring en kobberkappe med to separate tinkerner.

Projektilet er et fragmenterende projektil, der ved hjælp af sin hulspids og den pre-fragmenterede forreste halvdel afgiver en stor del af sin energi relativt kort tid efter, projektilet rammer. Den forreste del åbner sig, og den forreste af de to tinkerner efterlades i dyret, alt imens den bagerste del af projektilet fortsætter igennem. I vores test fungerede projektilet perfekt på 100 og 200 meter, men på 300 meter er det relativt tydeligt, at der ikke afsættes lige så meget energi som på de to andre afstande.