Jagttegnskursuslærer
Fra 2026 er det igen muligt at tage uddannelsen som jagttegnskursuslærer hos Danmarks Jægerforbund i Jagtens Hus på Kalø.
Jægerne bliver aldrig bedre end den uddannelse de får, og deraf har jagttegnskursuslæreren en naturlig og essentiel betydning i udviklingen af de nye jægere.
Danmarks jægerforbund har en klar målsætning om at styrke og støtte uddannelsesniveauet hos jagttegnskursuslærerne, for på den måde at skabe gode vilkår for naturen og jagten.
At være jagttegnskursuslærer er en betydningsfuld opgave, som kræver en meget bred viden om natur, jagt og jægere. I dag bor mange nye jægere i byen, og har derfor ikke nødvendigvis stor forkundskab om naturen. Et højt jagtfagligt uddannelsesniveau hos jagttegnskursuslæreren er derfor en naturlig betydningsfuld prioritet.
Uddan dig til jagttegnskursuslærer
Danmarks Jægerforbund har i en årrække ikke udbudt uddannelsen til jagttegnskursuslærer, men har igennem hele perioden været godkendt til det. Med de nye ændrede vilkår for udbud af jagttegnskursuslæreruddannelsen udbyder DJ igen uddannelsen.
Uddannelsen udbudes to gange om året, forår og efterår, og det første kursus løber ad stablen april/maj 2026. Næste hold er planlagt til aug./september. Tilmeldingen er endnu ikke åben endnu.
Kurset består at 2x3 dages internat plus et online modul i mellemperioden.
Jægerforbundet har inviteret interessenterne omkring jagtens prøver med til både udvikling og afholdelse af den nye uddannelse.
Kontakt Helle Nielsen, hni@jaegerne.dk hvis du gerne vil høre mere om uddannelsen og tilmelde dig det næste hold.
Figurer til afstandsbedømmelse
Her finder du link til DJ-netbutik hvor du kan købe de ægte figurer til af øve afstand med.
Trykket af figurerne er kontrolleret af en række jagttegnskursuslærere, så billederne af vildtet står præcist så skarpt som til den obligatoriske prøve.
ERFA-møder
Hvert år afholder jægerforbundets Nyjægerudvalg gratis efteruddannelse for jagttegnskursuslærere over hele landet. ERFA (erfarings) møderne skaber viden, kompetencer og udbygger relationer omkring jagttegnsundervisningen i Danmark. Tilmeld dig nyhedsbrevet, så modtager du informationer om møderne.
Nyhedsbrev – hold dig opdateret
Er du jagttegnskursuslærer eller går du med tanker om at blive det, bør du tilmelde dig jægerforbundets nyhedsbrev for jagttegnskursuslærere. Her får du al nødvendig viden vedrørende undervisning til jagttegn og myndighedernes informationer om jagtens prøver. Du finder tilmeldingen i bunden af siden eller på linket HER.
Kursusleder: Mads Dragsbæk - mpd@jaegerne.dk
Tilmeld dig kurser og møder for jagttegnskursuslærere
Du tilmelder dig kurset i vores kursuskalender herunder, hvor du kan se, om der pt. er nogle planlagte kurser.
Er årets kurser afholdt kan du efterspørge mere information på kurser@jaegerne.dk