Nyjæger-jagt på Bornholm

Jagt

  • Indsender navn: Christian Ritzau Lyster Andersen
  • Sted: Forsvarets øvelsesterræn på Raghammer
  • Start dato/tid: 04-12-2021 09:00:00
  • Slut dato/tid: 04-12-2021 15:00:00
  • Tilmeld inden: 11-10-2021 00:00:00
  • Kontaktperson: Christian Ritzau Lyster Andersen
  • Level: Kreds
  • Forening: 0009001 - DJ Administration
  • Jægerråd: 0000044 - Bornholm Jægerråd
  • Kreds: Kreds 8
  • Oprettelsesdato: 22-09-2021

Her er godt tilbud til alle dem der lige har fået Jagttegn

Årets nyjæger-jagt er en fællesjagt med haglgevær og bliver afholdt lørdag den 4. december 2021 kl. 9 til ca. kl. 15 på forsvarets øvelsesterræn på Raghammer.

Jagten bliver for de 16 nyeste jægere på øen – og definitionen af en nyjæger er, at man skal have erhvervet sig jagttegn og bestået haglskydeprøven inden for de sidste 3 år (altså i 2019, 2020 eller 2021) På grund af nedlukningen i 2020, må jagttegns-tagere fra 2018 også gerne melde sig til.

Hvis der kommer flere tilmeldinger end de 16, der er plads til, forbeholder jeg mig retten til at udvælge de nyeste jægere og/eller dem med mindst jagterfaring. Denne jagt er først og fremmest for nybegyndere og uerfarne indenfor fællesjagt og hagljagt og jagt-etik generelt.

På jagten kommer der til at være minimum én erfaren jæger pr. 2 nyjægere. Denne får ansvaret for at holde øje med, vejlede og støtte nyjægerne gennem hele jagten, parolen og paraden, og hvad der ellers hører sig til af alt fra sikkerhedsforanstaltninger til de traditionsrige normer og skrevne som uskrevne regler på en jagt.

For tilmelding skal de kontakte mig pr. mail eller telefon. (Hvis ikke de får svar indenfor et døgn på mail, prøv da at ringe eller skriv en sms, da mailen kan været røget i spamfilteret)

I tilmeldingen skal du skrive : Dit navn, Alder, e.v. Jagtforening og hvilket år du bestod jagttegnsprøven og skydeprøven første gang, din Jagterfaring samt selvfølgelig kontakt information

Tilmeldingsfrist er 10. oktober 2021.
De 16 nyjægere får besked herefter.
Når jagtholdet er på plads, og det hele er koordineret med jagtlederen i forsvaret, kommer der en officiel og opfølgende mail ud til de tilmeldte.

Christian Ritzau Lyster Andersen
Nyjægerkoordinator
Frivillig jagtprøvekoordinator
Kreds 8
Tlf.nr.: 23880388
Mail: chrrla@hotmail.com