FM i Udvidet apportering 2023 - AFLYST

Opdatering 13.09.23: 
På møde i Hundeaktivitetsudvalget den 12. september blev det besluttet at aflyse dette års Forbundsmesterskab i udvidet apportering den 30. september. Aflysningen sker på baggrund af for få tilmeldinger. 

Ved eventuelle spørgsmål kan der rettes henvendelse til Fmd. for hundeaktivitetsudvalget, Leif Bach på tlf. 40288397.

Det er Danmarks Jægerforbunds udvidede apporteringsprøve, der er fundament for mesterskabet.

Hundene afprøves på tre baner: Apportering af ænder fra vand, apportering af fuglevildt og apportering af hårvildt. Hundene skal vise arbejdsglæde og vilje, de skal være dirigerbare, de skal evne at markere udkastede apportemner, de skal vise selvstændigt søg, og de skal naturligvis opsamle og bringe fundet vildt på korrekt vis til deres fører.

Se Reglement for DJ Udvidet app. og FM her. (opdateret 16.03.2023)

Kvalifikation: Ved deltagelse i en af Jægerforbundets udvidede apporteringsprøver har de bedste hunde mulighed for at kvalificere sig til FM. Det er som medlem af Danmarks Jægerforbund muligt at stille på alle udtagelsesprøver i hele landet med samme hund eller flere forskellige hunde. Kvalificerede vil blive kontaktet af sekretariatet umiddelbart efter den sidste kvalifikationsprøve medio august og få tilbudt deltagelse. Tilmelding til kvalifikationsprøverne sker via hundeweb.