Kursusbetingelser
Når du tilmelder dig et kursus i Danmarks Jægerforbund er der en række betingelser. Dem kan du læse mere om her.
Tilmelding
Når du har fundet det kursus, som du gerne vil deltage på (under "aktuelle kurser"), tryk på cirklen med pil ned (mere info) og herefter læs mere, tryk på knappen "Tilmelding”.
Udfyld alle obligatoriske felter. Send herefter tilmeldingen, og du vil på den anførte mailadresse modtage en ordrebekræftelse. Såfremt du ikke modtager en mail med bekræftelse på din tilmelding, bedes du rette henvendelse på kurser@jaegerne.dk
Vær opmærksom på, at der på en del kurser er forskel på prisen for henholdsvis medlemmer og ikke-medlemmer. For at få medlemsrabat er det vigtigt, at du logger ind som medlem ved tilmeldingen.
Yderligere info om kurset
Lige efter deadline for tilmelding på kurset vil du modtage yderligere praktisk information på mail.
Betaling
Danmarks Jægerforbund benytter tilmeldings- og betalings systemet Event IT til håndtering af kurser.
Afbudsregler
Ved afbud efter afbudsfristen tilbagebetales kursusgebyret ikke - dette gælder også ved sygdom.
Hvis et kursus aflyses, grundet for få deltagere eller andre årsager fra vores side, tilbagebetales kursusgebyret til det kontonr., hvorfra kurset er betalt.
Reglerne for afbud hænger sammen med de kontraktlige økonomiske forpligtigelser i kursusplanlægningen.
Vær opmærksom på, at der kan være andre afbudsregler i de tilfælde, hvor kurset udbydes og afholdes af en lokal samarbejdspartner.