Vildt i øl og svesker
Et godt vildt alternativ til en ret på f.eks. julefrokostbordet.
                                                        Antal personer: 4 prs.
                                                    
                                                    
                                                        
                                                
                                                
                                                                Ingredienser:
                                                                8 skiver mørt kød fra køllen, inderlår eller klump, ca. 400 g
                                                                8 skiver spegeskinke i tynde skiver, f.eks. parma
                                                                Svesker uden sten
                                                                Lidt olie
                                                        
                                                        
                                                                3/4 mørkt, sødt juleøl
                                                                Lidt maizena
                                                                Salt og peber
                                                                Blåbærsyltetøj eller andet sødt
                                                        
                                                    Fremgangsmåde:
- Skær tynde skiver af kødet, og bank dem ud, så de er ca. fire-fem mm tykke. Læg en skive kød på hver skive skinke, læg et par svesker på midten og rul skinken fast
 omkring kødet. Stik en tandstikker igennem for at holde sammen på rullerne.
- Varm lidt olie op på en stegepande, og ved god varme steges rullerne flot gyldne på alle sider i fire minutter. Tilsæt juleøl, og lad dem simre i yderligere fem minutter.
 Vend dem jævnligt. De må gerne være lidt rosa i kødet.
- Tag kødet af panden, og jævn den varme øl med lidt maizena udrørt i lidt vand, og smag saucen til med salt og peber.
Servering:
Skær rullerne i tre cm tykke skiver, og server dem med den varme sauce og blåbærsyltetøj eller andet sødt. Gerne med lidt brød til.
Velbekomme
Finn Kallesø Sørensen, Vildtkokken
