OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 28. februar 2017

Markedets bedste forsikringer til jægere

Danmarks Jægerforbund har indgået en fordelagtig aftale med Tryg om forsikringer, der er målrettet jægerne. Et af medlemstilbuddene er blandt andet en specialudviklet hundeforsikring med fokus på jagthunde. Læs mere om tilbuddet her.

Tekst: Redaktionen, Danmarks Jægerforbund

Danmarks Jægerforbund har igennem længere tid haft en konstruktiv dialog med Tryg om forsikring af blandt andet jagthunde.

Udgangspunktet har været, at godt halvdelen af Danmarks Jægerforbunds medlemmer har en eller flere hunde, og mange træner intensivt med deres hunde for at uddanne dem til gode jagthunde.På denne baggrund har Tryg Forsikring udviklet en hundeforsikring med særligt fokus på jagthunde specielt til Danmarks Jægerforbundsmedlemmer.

Den nye forsikring gennem Tryg giver blandt andet mulighed for at udvide livdækningen på hundeforsikringen til også at omfatte de udgifter, man som medlem har haft til diverse prøver og kurser med hunden. Desuden kan forsikringen udvides med dækningen ”jagtuanvendelig”. Denne dækning berettiger til erstatning, såfremt jagthunden ikke længere kan anvendes til jagt på grund af f.eks. sygdom.

Flere fordele

Ud over den særlige hundeforsikring indebærer samarbejdet med Tryg også en række andre fordele for forbundets medlemmer. Blandt dem er en rabatordning samt en særlig udvidelse af rejseforsikringen, der gør det muligt for medlemmerne at få erstatning,hvis et indskrevet jagtvåben er forsinket i mere end fem timer.

Desuden har Tryg i aftalen med Danmarks Jægerforbund udvidet indboforsikringens normale dækningsomfang til også at dække simpelt tyveri af våben på skydebaner.

Sidst men ikke mindst betyder aftalen mellem Danmarks Jægerforbund og Tryg også starten på et spændende samarbejde inden for hundekurser og træning i et nyt app-univers.

–Tryg har en helt klar ambition om at blive jægernes foretrukne forsikringsselskab. Det bliver vi kun ved at kunne levere de bedst tilpassede produkter til den rigtige pris. Derfor har vi på alle måder forsøgt at imødekomme forbundets ønsker til en aftale, og vi håber, at rigtig mange af dets medlemmer vil gøre brug af den, udtaler Kasper Bork Andersen, partnerdirektør i Tryg.

Læs mere om forsikringen på Trygs hjemmeside her.