Foto: Thomas Iversen

Foto: Thomas Iversen

Spurvehøg (Accipitier nisus)

Foto: Tony Hisgett

Foto: Tony Hisgett

Feltkendetegn

Tynde gule tændstikben, korte afrundede vinger og lang hale. Hannen som er langt mindre end hunnen, har blågrå overside og lys underside med rustrøde striber. Hunnen har grå overside, normalt med brunt anstrøg, lys underside med gråbrune tværstriber.

I Danmark er spurvehøgen, som er en lille rovfugl, meget almindelig i hele landet. Spurvehøgens kropsbygning med korte afrundede vinger og lang hale adskiller den sig fra andre rovfugle med sin adrætte kropsbygning, der er tilpasset fuglenes foretrukne jagtform, som er hurtige overraskelsesangreb.

Spurvehøgen som er en effektiv jæger forsøger ved at anvende lav søgeflugt at overraske sit bytte. Under selve jagten stryger spurvehøgen lavt over jorden og gør brug af dækning for et pludseligt angreb.

Ungfuglene ligner hunnen, men har lyse fjerrande på oversiden, mere uregelmæssig tværstribning på undersiden og mørkere ansigtstegning.

Foto: Keith Laverack

Foto: Keith Laverack

Forveksling

Spurvehøgen kan i flugten forveksles med ringduen, da de har omtrent samme størrelse, og begge bruger glideflugt. Hunnen kan også forveksles med duehøgens han på grund af samme størrelse og farvetegning. Duehøgen er dog generelt noget kraftigere bygget og især er dens fangere markant kraftigere end spurvehøgens ret spinkle fangere. 

Udbredelse og levesteder

Spurvehøgen lever almindeligvis i skoven, men har i nyere tid fundet egnede ynglesteder i blandt andet villakvarterer, hvor der findes tætte bestande af småfugle som fødeemner. Spurvehøgens udbredelsesområde strækker sig over næsten hele Europa, det nordvestligste Afrika og et bredt bælte gennem Asien østpå til Stillehavskysten.

Føde

Spurvehøgens føde består af fugle i spurve- og drosselstørrelse, som fanges ved overraskelsesangreb. Hannen tager småfugle op til solsorte-størrelse, mens hunnen tager bytte op til due-størrelse.

Foto: Richard Toller

Foto: Richard Toller

Yngleforhold

Spurvehøgen danner som oftest kun par med samme partner for én sæson ad gangen og yngler første gang som 1-årige. Reden som nybygges hvert år placeres mest i granskov i 5-8 meters højde, på grænsen mellem granernes døde og levende grene.

I maj måned lægger spurvehøgen 3-5 æg, som lægges med to dages mellemrum og udruges af hunnen på 33-35 dage. Ungerne opholder sig i reden 24-30 dage, men er yderligere afhængig af forældrene i endnu 20-30 dage. Kuldet kan gå tabt ved rede-prædation af mår, krager eller husskader.