Strand- og havjagt

 

Enhver, der har dansk jagttegn og fast bopæl i Danmark har ret til at drive ikke-erhvervsmæssig jagt på det danske fiskeriterritorium.

Der er imidlertid en hel del begrænsninger, som det er vigtigt at kende, før man går i gang med den "frie" jagt på vandet.

Introduktion til strand- og havjagt

Herunder kan du se en video, der giver en introduktion til at drive hav- og strandjagt.

Sikkerhed på strand- og havjagt

Kom sikkert i gang med strand- og havjagt eller få frisket din viden om sikkerheden til søs op. 

  • Motorbådsjagt

    Havjagt drives typisk fra motorbåd eller fiskekuttere og forgår normalt på åbent vand/hav. Det er en opsøgende jagtform, hvor bådens jæger(e) under sejladsen afsøger vandet for fugle ved hjælp af kikkert. Jagten retter sig typisk mod store dykænder, der normalt befinder sig længere fra kysten, end en skydepram giver adgang til.

    Flere bådtyper er udviklet med særligt henblik på havjagt. De er normalt slanke og forholdsvis lave, så de ses mindre på vandet. Fortil er de forsynet med hardtop eller kabine, som giver læ og dækning for bølgesprøjt. Samtidig har jægerne mulighed for at dække sig, mens der sejles ind til fuglene.

    Lovkrav til bådens maksimale fart – også under selve jagten – betyder, at disse både har mindre motorer, eller motorerne er plomberet, så båden ikke kan overstige den maksimalt tilladte hastighed på 18 km/t. Under selve jagten må hastigheden maksimalt være 5 km/t.

    Der er ikke tale om at nærme sig fuglene, uden at båden bliver opdaget. Til gengæld gør man brug af en teknik, der udnytter, at dykænder kun kan lette mod vinden.

    Vejret skal være ret stille, når man udøver motorbådsjagt. Det drejer sig om at bruge kikkerten flittigt for at spotte ænder og edderfugle på vandet. Når man har opdaget fuglene skal man sejle til dem, så de ikke opdager, at de bliver jaget, før man er på skudhold. Og netop at vurdere, hvornår man er på skudhold er svært, når man er til havs. Ofte ser fuglene ud til at være tættere på, end de egentligt er. Derfor bør man undlade at skyde, hvis man er i tvivl.

    På skudhold af fuglene

    Når man har set fugle på vandet, skal båden manøvreres på skudhold. Her skal tages hensyn til vindretningen, så den sidste del af indsejlingen sker med vinden i ryggen. Bortset fra det allersidste stykke må man under indsejlingen aldrig sejle direkte mod fuglene, og hastigheden skal være så lav, at der ikke dannes bovvand af betydning. Indsejlingen til fuglene sker bedst skråt mod vinden og på en måde, så fuglene tror, at båden blot sejler forbi. Når båden er nået op i fuglenes vindside, skal man falde af med vinden, så fuglene presses til at lette op mod båden.

    Sidst på sæsonen kan man indimellem opleve, at især sortænder og havlitter slår for ”vink”. Det betyder, at man ved at vifte med en sort klud, en hat eller lignende kan lokke ænderne på skudhold. Hvis man er flere jægere i båden, skal det af sikkerhedshensyn aftales, om man har hver sit skudfelt eller hvem der skal udnytte en eventuel chance.

    Overhold de anbefalede skudafstande

    Det er svært at bedømme afstande på havet. Da der samtidig er tale om jagt på store fugle, er der risiko for, at afstanden undervurderes. Vær derfor meget opmærksom på de maksimale skudafstande. Alligevel sker det indimellem, at fugle der falder ned, ikke er forendte (døde). De vil straks forsøge at undslippe ved at dykke.

    I den situation skal der omgående gives fangstskud. Hvis fuglen alligevel dykker, skal man langsomt sejle frem til det sted, hvor man forventer, at den vil komme op og gøre sig klar til at skyde igen. Under en sådan eftersøgning bør der ikke skydes til friske fugle.

    En anskudt fugl kan være meget vanskelig at finde, da den ofte kun har hovedet over vandet i ganske kort tid for at trække vejret, men man må blive ved med at søge så længe, der er den mindste chance for at finde fuglen.

    Dykkende fugle

    Indimellem møder man fugle, der – i stedet for at flyve – bliver lavere og lavere på vandet, når man nærmer sig, for til sidst at dykke. Først på sæsonen kan det være ungfugle, der ikke er flyvefærdige, eller gamle hunner, der er i færd med at skifte svingfjer. Senere på sæsonen er der oftest tale om fugle, der er anskudt, har olie på fjerene eller lignende, og som derfor bør aflives.

    Det bedste vejr til havjagt er overskyet med let til jævn vind. Der skal være vind nok til, at fuglene letter i forudsigelig retning, men dog ikke mere vind, end at de er til at få øje på, og sejladsen i øvrigt er sikkerhedsmæssigt forsvarlig. Er der for meget vind og dermed bølgegang, bliver det særdeles vanskeligt at følge op på en anskydning, og jagten bør indstilles.

    Våben og patroner

    Jagt på vandet byder ofte på lange skudhold. Derfor skal man vælge en haglbøsse med kraftig trangboring (3/4-1/1). Til jagt i skydepramme, hvor pladsen er trang, foretrækker mange at skyde med halvautomatisk haglgevær eller pumpgun, fordi disse våben ikke skal knækkes ved ladning. Ulempen er, at patronhylstrene smides langt ud til siden og derfor ofte havner i vandet. Herfra skal de naturligvis samles op.

    Det salte havmiljø er hårdt ved våbnene, og man skal være særligt opmærksom på at vedligeholde dem med aftørring og olie.

  • Pramjagt

    Pramjagt på anstand

    Pramjagt dyrkes hovedsageligt på fiskeriterritoriet. Jagten dyrkes som regel morgen og aften, hvor jægeren ligger i en pram med udlagte lokkefugle i nærheden af prammen. Jagten kan både udøves helt tæt på land – typisk efter svømmeænder- og længere ude på det åbne hav, hvor det handler om dykænder.

    Kravlejagt

    En anden disciplin inden for pramjagt er kravlejagten. Det er en spændende og udfordrende jagt, der går ud på at stage eller ro en pram på skudhold af fugle, der ligger på vandet. En kravlepram er forsynet med en skærm, der skjuler jægerens bevægelser. Jagtformen udføres også i en variant, hvor jægeren placerer små flokke af lokkeænder i et område. Når fuglene sætter sig på vandet, kravler jægeren så frem mod byttet. Kravlejægerens indsats retter sig hovedsageligt mod ænder og gæs.

    Strand- og havjagt er ganske gratis for danske statsborgere, man skal blot overholde bestemte regler. Prammen skal under jagten være flydende. Desuden skal man huske at orientere sig, om jagt er tilladt i det pågældende område – altså at det ikke er omfattet af reservatstatus eller er placeret i andre jagtfrie zoner. Og så skal man naturligvis overholde de forskrifterne for sikkerhed til søs.

    Der er utallige pramtyper, som ofte er udviklet til de lokale forhold. Hvis man vil i gang med pramjagt kan det være en god ide, at forhøre sig hos de lokale jægere med hensyn til pramtyper og andre lokale forhold. 

  • Regler, sikkerhed og påklædning

    Sikkerhed

    Det er indlysende, at jagt på vandet i små både, fortrinsvis på den kolde tid af året, er forbundet men en vis risiko. Omskifteligt vejr med pludselig tåge og blæst, eventuelt kombineret med strøm og måske is, kan overrumple jægeren. En tabt åre eller øsekar, for ikke at tale om en regulær kæntring, kan få skæbnesvanger følger. Man skal derfor gå til opgaven med stor respekt og tage omfattende hensyn til sikkerhed.

    Når man er flere i båden er det vigtigt, at man aftaler præcis i hvilket skudfelt, den enkelte jæger må afgive skud, og det er uhyre vigtigt, at man ikke afgiver skud i de andre jægeres skudfelt.

    Når man dyrker motorbådsjagt skal man sørge for at iføre sig redningsvest eller overlevelsesdragt og desuden medbringe blandt andet: Ankergrej, kompas, lygte, nødblus, brandslukker, telefon, livline og værktøj. Desuden bør man sætte sig grundigt ind i regler og forskrifter i forhold til sikkerhed til søs.

    Regler

    Strand- og havjagt ganske gratis for danske statsborgere, man skal blot overholde bestemte regler. Båden må kun være i stand til at sejle med 18 km/t og under selve jagtudøvelsen må hastigheden kun være 5 km/t. Desuden skal man huske at orientere sig om jagt er tilladt i det pågældende område – altså at det ikke er omfattet af reservatstatus.

    Påklædning

    Både strandjagt og havjagt foregår næsten altid på den kolde tid af året. Derfor er det nødvendigt at have varmt og helst vandtæt tøj på – gerne suppleret med et par waders. Til trækjagten på åbent vand skal jægeren helst have en hvid overdel (regntøj) og hvid hat eller elefanthue: Den hvide farve ses mindst og falder bedst i med omgivelserne.