Regulering

Regulering er skydning eller fældefangst af skadevoldende vildt efter reglerne i Bekendtgørelse om vildtskader.

Nedlæggelse af vildt uden for jagttiden kan i særlige situationer være tilladt, når det sker fx for at beskytte andre dyrearter eller afgrøder. denne aktivitet kaldes regulering. 

Der kan i nogle situationer være behov for at nedlægge vildt uden for jagttiden. Det gælder fx. situationer, hvor vildt gør skade på afgrøder, på andre dyr eller skader menneskers helbred. Der kan også være behov for at bruge andre metoder og midler til regulering end dem, der bruges til jagt. Måske kan der også være brug for at nedlægge vildt uden for de tider på døgnet, hvor der må jages. 

En række betingelser skal være opfyldt, før man kan gå i gang med regulering. Derfor skal man altid orientere sig om lovgivningen, inden man begynder at regulere.

  • Betingelser der skal være opfyldt for at få tilladelse til regulering

    Reguleringen skal tjene til at:

      -  Imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed

      -  Imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr

      -  Imødegå risiko for luftfartssikkerheden

      -  Beskytte flora og fauna

      -  Hindre omfattende skader på afgrøder, husdyr, herunder vildtopdræt,      

         skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og andre vandområder.

      -  Forhindre alvorlig skade på ejendom, forvoldt af vildt (bruges ikke i  

         forbindelse med regulering af fugle).

  • Regulering af råger

    Med regulering af råger menes først og fremmest den beskydning af årets tillæg (det vil sige rågeunder), som foregår i ynglekonlonierne i maj og juni. Under visse omstændigheder er der ganske vist også mulighed for at regulerer voksne råger. Men den regulering, der primært foretages for at forebygge skader på markafgrøder, er langt mindre omfattende end regulering af ungfuglene. 

    Råger yngler i kolonier med op til flere hundrede reder, som er placeret tæt sammen i højde træer. Det er her, reguleringen af råger finder sted, når de unge fugle i forbindelse med de første flyveøvelser forlader rederne og sidder på grenene. 

    Reguleringen foregår ved at jægeren forsigtigt lister rundt mellem redetræerne. Eller han/hun står og spejde efter rågeunger, der sidder sådan, at der kan afgives skud til dem. Er der tale om særligt høje træer, kan en håndkikkert være en hjælp ved afsøgning af trætoppene. 

    Tag hensyn til ungerne

    Så snart det første skud er affyret, vil de voksne råger forlade kolonien. En del af dem vil højlydt larmende stige til vejrs over kolonien, andre trækker blot væk. I den tid, reguleringen foregår, vil de voksne fugle således ikke kunne bringe føde og vand til ungfuglene.

    Derfor bør reguleringen i den enkelte koloni gennemføres hurtigt og effektivt, således at forældrefuglene kan komme tilbage til rederne.I kolonier, hvor flere personer har adgang til at regulere, skal der foregå en tidsmæssig koordinering af indsatsen.

    Våben til rågeregulering

    Salonriflen er det traditionelle og mest udbredte våben til regulering af rågeunger. For at holde støjniveauet på et minimum og begrænse kødskader på fuglene, er subsonisk ammunition det bedste valg. Det vil sige .22 lr. eller evt. .22 short.

    Det er imidlertid også tilladt at anvende visse kraftige luftgeværer, som er mere støjsvare i forhold til salonrifler og sikkerhedsafstanden for skuddet er mindre. Det er især en stor fordel i rågekolonier, som ligger i bebyggede område. 

    De vekslende skygger under redetræerne gør anvendelsen af faste sigtemidler (kærv og korn) særdeles vanskeligt, og brug af sigtekikkert må derfor anbefales. Brug af haglgevær er tilladt, men meget sjældent benyttet.

    Sikkerhed og god skydning

    Inden der afgives skud til en rågeunge, skal man sikre sig, at der er en passende afstand til nærmeste rede. Det er for at undgå, at en eventuelt anskudt rågeunge får mulighed for at søge ind i reden igen, hvor man ikke har mulighed for at aflive den.

    Ved skydningen bør man så vidt muligt anvende fast anlæg for at sætte sikre og dræbende skud. Man kan bruge en træstamme som støtte eller evt. medbringe en skydestok. Af hensyn til sikkerheden (kuglenedfald) bør skuddene afgives så nær lodret som muligt. Skudvinklen bør ikke være under 60 grader.

    I maj og juni, når bevoksningen er tæt, kan de nedlagte rågeunger være vanskelige at finde. Derfor bør man medbringe en jagthund, der kan apportere fuglene. Bruges der haglgevær, er det et lovkrav at medbringe en egnet apporterende hund.

    Tidlig start en fordel 

    Hvis reguleringen har til formål at mindske eller i det mindste fastholde antallet af ynglepar i kolonien, skal der typisk nedlægges 2-3 rågeunger for hver rede. Optællingen af reder skal ske, når de voksne fugle lægger sig på reden i sidste halvdel af marts. Antallet ændrer sig nemlig en del i løbet af foråret. 

    Tidspunktet for, hvornår ungerne forlader rederne i rågekolonien, kan variere fra år til år. Som reguleringsjæger må man derfor følge udviklingen dag for dag, så man er klar, når de første rågeunger er der. Det er nemlig en klar fordel at påbegynde reguleringen så tidligt som muligt. I takt med at redetræerne springer ud, bliver det stadigt vanskeligere at få øje på rågeungerne i trætoppene, og det kan gøre det svært at nå op på de ønskede afskydningstal. 

    Rågeunger er i øvrigt en værdsat vildtart i køkkenet.

    Regulering af råger - kort fortalt

      -  Regulering må kun foretages af personer over 18 år.  

      -  Rågeunger kan reguleres med luftvåben og salonriffel eller haglgevær.

      -  Skydningen skal gennemføres under strenge sikkerhedshensyn.

      -  Afskydningen skal tage hensyn til ungernes behov for forældrekontakt.

      -  Der bør anvendes egnet, apporterende hund ved reguleringen.

      -  Nedlagte fugle skal bruges.

     

  • Regulering af fugle

    Reglerne for regulering bygger for fugles vedkommende på fuglebeskyttelsesdirektivet. Direktivet sætter ufravigelige rammer for, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at fugle må reguleres. Først og fremmest gælder, at der ikke må være tilfredsstillende alternativer. Med andre ord skal alle muligheder for at udgår regulering være udtømt. 

    Forudgående tilladelse og indberetning af udbytte

    Regulering af fugle kræver tilladelse. Det er Naturstyrelsen, der administrerer disse tilladelser på baggrund af en bekendtgørelse om vildtskader. Styrelsen har udviklet et digitalt system, der kan håndtere ansøgninger om tilladelser.

    Der er desuden krav om, at resultater af reguleringen skal indberettes i det samme system senest fire uger efter tilladelsens udløb. På den måde får styrelsen et overblik over hvor meget, der rent faktisk bliver reguleret. 

  • Regulering af pattedyr

    For at sikre de bedst tænkelige livsbetingelser for vildtet er det i et vist omfang nødvendigt at regulere rovvildt. Det gælder især i forbindelse med en række vildtarters reproduktion. Her kan rovvildtets aktivitet og den deraf følgende prædation - indhug i bestanden af byttedyr - have afgørende betydning for, hvor godt reproduktionen lykkes.

    For en del pattedyrs vedkommende kræver reguleringen forudgående tilladelse, der søges på samme måde som for fugle. Men i nogen situationer må visse pattedyr reguleres uden tilladelse.  

    Forudsætning for regulering

    Inden rovvildt reguleres, skal en række betingelser være opfyldt, og i nogle tilfælde skal der indhentes tilladelser. Regulering kan afhængigt af arten - ske ved brug af fælder eller ved beskydning.

    Regulering - en nødvendighed

    Nogle markvildtsarter er så trængt i bestemte områder, at det er nødvendigt i en periode at regulere rovvildtet. Det giver de trængte arter en chance for at etablere sig i et omfang, der sikrer deres forsatte tilstedeværelse. Fx har man på en række danske øer erfaret, at hvis rævebestanden forsvinder på grund af eksempelvis skab, bliver resultatet en voldsom fremgang for de fleste småvildtarter. 

  • Anvendelse af fælder

    Hvor jagt altid skal foregå med skydevåben eller bue og pil, er der ved regulering mulighed for at bruge fælder i visse situationer. I givet fald er der en række krav til både indretning, håndtering af og tilsyn med fælden. Blandt andet er det et krav, at der skal være kontaktoplysninger på fælden, så den ansvarlige for den kan kontaktes, hvis der er problemer med fælden, eller hvis reglerne for fældefagst ikke er overholdt.