Adaptiv forvaltning

Hvad er adaptiv forvaltning? Adaptiv forvaltning er en forvaltning, der forandrer sig med den viden, vi har. En adaptiv forvaltning betyder, at der fastsættes konkrete mål for forvaltningen, så de besluttede forvaltningstiltag løbende kan vurderes og ændres med den aktuelle situation for fx vildtet. På den måde kan forvaltningen hele tiden effektiviseret i forhold til målsætningerne.

Adaptiv forvaltning er en tilgang, hvor vi i nogle tilfælde kan opnå jagtmulighed på arter, der ellers ikke umiddelbart vil kunne opnås jagttid på, fordi forvaltningstilgangen indbefatter en nøje overvågning og en løbende justering af jagttiden.

Adaptiv forvaltning handler ikke om, at vi som jægere får frataget vores frihed og glæde ved at gå på jagt. Tværtimod er det et af flere redskaber i værktøjskassen, som kan medvirke til at sikre jagten.

Derfor ser DJ muligheder i adaptiv forvaltning

Det er DJ’s mål, at vildtforvaltningen i Danmark skal bygge på solid viden, og vi ønsker faglighed og gennemsigtighed i de politiske beslutninger, der træffes på jagt- og vildtforvaltningsområdet.

I den adaptive forvaltning er det helt centralt, at aktørerne bliver enige om fælles mål for forvaltningen, og at der opnås enighed om den fremtidige linje. Det giver styrke og gennemsigtighed, og derfor mener DJ, at adaptiv forvaltning er et meget velkomment redskab.

Adaptiv forvaltning åbner også muligheden for, at der kan indføres jagt på en art tidligere i forvaltningsprocessen, end vi hidtil har oplevet.

Adaptiv forvaltning er ikke noget, som DJ har opfundet eller bragt til Danmark, men vi ser nogle helt klare muligheder i forhold til forvaltning af flere af vores vildtarter. Derfor bakker vi op om de adaptive forvaltningsplaner, der introduceres på såvel internationalt som nationalt plan.

Det faktum, at DJ tilslutter sig den adaptive tilgang, er med til at give jægerne større indflydelse på forvaltningen. Det betyder også, at jagt i stigende grad er et anerkendt redskab i vildtforvaltningen.

Adaptiv forvaltning i praksis

Flere steder peger DCE på, at adaptiv forvaltning kan være et redskab til at indføre jagttid på arter, vi ellers ikke vil kunne få jagttid på. Dermed viser den adaptive forvaltning sin styrke for os jægere og perspektiverne, når fagligheden kommer i højsædet.

Adaptiv forvaltning har bevist sit værd, men alligevel kan vi konstatere, at der er misforståelser i jægerkredse om dens betydning og ikke mindst perspektiver. Flere har en opfattelse af, at adaptiv forvaltning medfører begrænsninger, regler og yderligere bureaukrati. Det er ikke korrekt.

Da et enigt Vildtforvaltningsråd indstillede, at jagttiden på kortnæbbet gås igen skulle udvides til også at omfatte januar, så var det et skoleeksempel på, hvordan den adaptive forvaltning giver mere jagttid, længe før vi ellers ville opnå en øget jagttid. Altså havde vi ikke haft en adaptiv forvaltningsplan for kortnæbbet gås, ville vi ikke have fået udvidet jagttiden nu og heller ikke tidligere, da vi fik det.

Adaptiv forvaltning handler således ikke om, at jægere får frataget jagtmuligheder. Det er faktisk det modsatte. Adaptiv forvaltning er en dynamisk forvaltning med mulighed for løbende tilpasning, som medvirker til at sikre jagten generelt, og på sigt åbne mulighed for jagt på flere arter på et tidligere tidspunkt end vi normalt kunne forvente.

I 2015 vedtog AEWA’s gældende forvaltningsplaner for tajgasædgås, stor regnspove og havlit, og i alle tre nævnes fælles adaptiv forvaltning på internationalt plan som en nødvendighed for at bevare arternes status som jagtbare. Altså ingen jagtmulighed uden en adaptiv forvaltningsplan for disse arter.

Tilbage i 2011 gik Danmarks Jægerforbund aktivt ind i at understøtte den adaptive forvaltningstilgang via 'projekt Kortnæbbet gås'.

Usikkerhed om data

Det nævnes indimellem, at den usikkerhed, der er omkring data knyttet til bestandstælling/vurdering, er et problem ved den adaptive forvaltning. Spørgsmålet lyder: Hvem skal tælle?

Men det man skal huske er, at uanset om det er relevant at bringe den adaptive tilgang i spil eller ej, vil bestandsvurderinger altid være en forudsætning for en fastsættelse af, om jagten er bæredygtig på den pågældende art – altså om arten tåler en jagttid.

Usikkerhed om bestandsniveau og om hvorvidt jagten er bæredygtig, vil i sagens natur indgå i mulighederne for jagttidsfastsættelse. Det kan vi som jægere kun have interesse i. Vi skal ikke have jagttid, hvis ikke arten tåler det.

Igen vil den adaptive tilgang give mulighed for et jagtudtag på langt mere usikkert grundlag end ellers, fordi man løbende tilpasser jagttiden.

Ikke behov for adaptiv forvaltning for alle arter

For flere arters vedkommende er det ikke relevant at tale om en adaptiv forvaltningsplan eller en adaptiv tilgang. Det er blandt andet, når der er tydelig klarhed om målsætningen for arten og klarhed om tilgangen til artens bestandsniveau. Det kunne gælde mink og mårhund. Her skal vi have arten udryddet.

Der, hvor det kan komme på tale, er, hvor enten arten har en udfordring, eller hvor samfundet har et problem, og hvor det af en af de årsager kræver en balanceret og tilpasset forvaltning.

For kortnæbede gås drejer det sig om at anvende jagten som et aktivt redskab til at styre bestanden. Mens det for regnspovens vedkommende vil dreje sig om at sikre, at jagten udføres forsigtigt, da bestanden på nuværende tidspunkt ikke er på et niveau, hvor arten kan tåle fuld jagttid.

Det gode jægerhåndværk er adaptiv forvaltning

Nogle af principperne i adaptiv forvaltning kender vi allerede fra principperne i det gode jægerhåndværk.

Når vi i vores jagtpraksis kun skyder agerhøneflokke ned til 7 stk., så er det i lille målstok samme tilgang som i den adaptive forvaltning. Vi tilpasser nemlig afskydningen, så niveauet af agerhøns er tilstrækkeligt til at sikre bestandens overlevelse, så vi også fremover kan høste af det overskud, der produceres.

Er der på et givent jagtrevir observeret meget få fasanhøner i et år, så er det godt jægerhåndværk at undlade at skyde fasanhøner på det pågældende terræn det givne år. Det er ligeledes i lille målstok samme principper, som i den adaptive forvaltning. Vi tilpasser altså vores jagt efter de naturgivne muligheder.

Har afskydningen af råvildt på et givent jagtrevir i en årrække haft et for stort udtag af bukke, så er det godt jægerhåndværk at tilpasse fremtidig afskydning, så der skydes flere råer efter følgende princip: Skyd en rå og to lam før du skyder en buk.

Menneskets adfærd og holdninger ændrer sig over tid, ligesom naturen i Danmark og i landene omkring os gør det. Vi har derfor en dynamisk natur og et behov for en dynamisk tilgang til benyttelse og beskyttelse af naturen.

Jagt er en rekreativ aktivitet, hvor det nedlagte vildt, så vidt det er muligt, anvendes til føde, som trofæ eller på anden fornuftig måde. Det bidrager til bæredygtig jagt.