Vingeundersøgelsen

Vingeundersøgelsen indsamler frivilligt indsendt vinger fra en række jagtbare fuglearter. Det er jægere, der sendet vingerne ind. Vingeundersøgelsen hører under Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Kalø.

Siden 1970'erne er der på den ene eller anden måde indsamlet vinger fra udvalgte fuglearter i Danmark. Det er jægerne, der frivilligt indsender vingerne, og det er Aarhus Universitet, der udarbejder resultaterne for undersøgelsen.

Vingeundersøgelsen sætter flere nuancer på den obligatoriske vildtudbytteindberetning, som alle jægere skal lave årligt. I samspil med vildudbyttestatistikken udgør vingeundersøgelsen det faglige grundlag, som jagten administreres på i Danmark, og er sammen med nationale og internationale optællinger af de jagtbare fugles bestande af afgørende betydning for fastsættelse af jagttiderne.

Hvilke vinger skal indsendes

Det er ikke alle vinger, der er relevante for vingeundersøgelsen. Herunder kan du se hvilke arter, de gerne vil modtage vinger fra:

  • Svømmeænder (gråand, spidsand, knarand, pibeand, krikand, skeand, atlingsand)

  • Dykænder (edderfugl, sortand, fløjlsand, havlit, hvinand, taffeland, bjergand, troldand)

  • Gæs (grågås, sædgås, blisgås, kortnæbbet gås, canadagås)

  • Blishøns

  • Skovsnepper

  • Dobbeltbekkasiner

I jagtsæsonerne 2016/2017 og 2017/2018 er der ekstra fokus på at få mere viden om havlit og fløjlsand. Derfor opfordres alle danske jægere, der nedlægger disse arter, til at indsende vingerne fra dem. Du kan læse mere om den del af projektet her.

Hvordan sender du vinger ind

Det er gratis at indsende vinger til vingeundersøgelse, og du kan rekvirere specialkuverter med forudbetalt porto på vinger@bios.au.dk

Vingeundersøgelsen skal bruge én hel vinge fra hver nedlagt fugl, samt dato og sted for nedlæggelsen. 

For hver tusind indsendt vinge trækkes der lod om en jagtkniv, og hvert år trækkes der lod om en jagtrejse.

Du kan finde en grundig vejledning i indsendelsen af vinger på vingeundersøgelsens hjemmeside.

Du kan også læse meget mere om vingeundersøgelsen samme sted