Fremtidens hjortevildtforvaltning

En ny forvaltningsplan for kronvildt og dåvildt i Danmark skal snart se dagens lys.

De store hjortearter i Danmark er en succeshistorie, og antallet af individer er mangedoblet i de forgangne år. Desværre er der skævheder i bestandenes sammensætning, som ikke er naturlige. Kort fortalt bliver der skudt for mange og for unge hjorte, mens der skydes for få hinder og særligt kalve. 

Opgaven fra Vildtforvaltningsrådet

Vildtforvaltningsrådet har enstemmigt besluttet, at en ny forvaltningsplan for hjortevildtet skal leve op til følgende fire mål:

  • Der skal sikres en naturlig og dermed mere ligelig køns- og aldersfordeling af bestanden.
  • Andelen af ældre, og dermed større hjorte skal øges (kronhjorte er mindst 10 år, før de topper. Dåhjorte er mindst 8 år).
  • Hjortevildtet skal spredes til flere og nye egne.
  • Jagten skal foregå med en bedre etik.

De fire mål er et svar på udfordringerne:

  • Hvordan får vi skader på mark og skov fra hjortevildt ned på et acceptabelt niveau? Og derfor: Hvordan sikrer vi, at antallet af hinder og kalve ikke eksploderer i de kommende år?
  • Hvordan sikrer vi en stabil fremtidig bestand af ældre, stærke då- og kronhjorte til glæde for vildtet, jægerne og naturgæsterne?

Den Nationale Hjortevildtgruppe

Til at lede arbejdet frem mod en anbefaling, som alle medlemmer kan stå inde for, har Vildtforvaltningsrådet nedsat Den Nationale Hjortevildtgruppe. Gruppen består af repræsentanter fra Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Skovforeningen og Landbrug & Fødevarer. 

Dertil kommer gruppens formand, Svend Bichel, som er udpeget af Vildtforvaltningsrådet til at lede processen.

Det er Den Nationale Hjortevildtgruppes opgave at udforme en indstilling til Vildtforvaltningsrådet, som kan opnå de fire ovennævnte mål. Da gruppen ønsker regional medindflydelse, er der oprettet en række regionale hjortevildtgrupper, som udarbejdet forslag, der tager udgangspunkt i situationen i deres lokalområder. 

Lars Jensen repræsenterer Danmarks Jægerforbund i Den Nationale Hjortevildtgruppe. Han er hovedbestyrelsesmedlem og formand for Danmarks Jægerforbunds hjortevildtudvalg.

Her kan du se hvordan beslutningen om fremtidens hjortevildtforvaltning tages:

Hvorfor skal der laves en ny hjortevildtforvaltning?

To forskere fra Nationalt Center for Miljø og Energi, DCE, ved Aarhus Universitet har udarbejdet en rapport, der hedder "Bæredygtig krondyrforvaltning"

På baggrund af rapporten konkluderer forskerne, at der skydes for mange og for unge danske hjorte. Det har blandt andet det resultat, at meget få hjorte overlever til en alder, hvor de topper i forhold til at reproducere sig og i forhold til deres trofæstørrelse. Paradoksalt nok betyder det også, at bestanden har været i kraftig vækst med dertilhørende skader på mark- og skovbrug, da mange mindre og yngre hjorte har fået lov at beslå hinderne.

Forskerne fra DCE har regnet på en række forvaltningsscenarier, som viser, hvordan bestandene skal sammensættes for at nå en ønsket bestandssammensætning. Det kan for eksempel være flest mulig gamle hjorte eller en naturlige bestandssammensætning.

Vildtforvaltningsrådet har besluttet, at målet for den danske hjortevildtforvaltning er at opnå en naturlig sammensat bestand.

Forskerne har skrevet en kortere artikel om emnet til bladet "Flora og fauna" og så har de skrevet en artikel i Naturstyrelsens Vildtinformation 2015.

Danmarks Jægerforbunds holdning til kronvildt og dåvildt

Danmarks Jægerforbund ønsker at tage mest mulig ansvar for fremtidens hjortevildtforvaltning. Det gør vi, fordi vi også ønsker at opnå mest mulig indflydelse på hvordan den danske bestand af kronvildt og dåvildt skal forvaltes.

I Danmarks Jægerforbunds natursyn kan man læse om vores holdning til hjortevildtet:

Forvaltningen af vore bestande af kron-, då- og sikavildt (og vildsvin) skal være lokalt forankret og være med til at sikre:

  • Bestande, hvor køns- og alderssammensætning er bæredygtigt funderet;
  • At bestandene kan spredes til egne, hvor den pågældende vildtart er ønsket;
  • At bestandens størrelse og tæthed sikrer en på alle måder bæredygtig bestand.

Jægerforbundet arbejder for at udbrede kendskabet til forvaltning af hjortevildtet skabt via dialog og forståelse for forvaltningstiltagene. Frivillige forvaltningstiltag skal fremmes frem for central lovgivning.

Ved repræsentantskabsmødet 2015 i Danmarks Jægerforbund udtalte formand Claus Lind Christensen:

I Danmarks Jægerforbund har vi en klar holdning: Der er ikke forskel på den lille og den store jordbesidder, alle har lige ret til jagten og vildtet. Men alle har også et fælles ansvar for vores vildt, og vi skal alle blive bedre til at samarbejde over skel, hvor det specielt er afskydningen af hjorte vi skal have fokus på.