Ulv (Canis lupus)

Feltkendetegn

Ulven er Europas næststørste landlevende rovdyr, kun overgået af den brune bjørn. Kropslængden for en voksen hanulv er 110-150 cm, skulderhøjden ca. 70 cm og vægten ca. 40 kg, men enkelt eksemplarer kan være væsentligt større.

Pelsfarven er brun, grålig over i det sølvagtige. Pelsen er i sommermånederne relativt kort, og i vinteren markant kraftigere.

Kendetegn for ulv er, at halen er relativ kort, hvilket vil sige mindre end 1/3 af totallængden og nedhængende. Dertil kommer, at ulvens hoved er bredere og kraftigere med længere snude end hos hunde. Ørene er korte og opretstående. Øjnene gule og skråt-stillede.

Forveksling

Da hunde er kulturvarianter af ulv, er der mange hunderacer som ofte forveksles med ulve. Kendetegn for ulv er, at halen er relativ kort, hvilket vil sige mindre end 1/3 af totallængden og nedhængende. Dertil kommer at ulvens hoved er bredere og kraftigere med længere snude end hos hunde. Ørene er kortere og opretstående. Øjnene gule og skråt-stillede. Ulvens forpote er hos voksne individer 9-11 cm bred, bagpoter 8-10 cm.

Udbredelse og levesteder

Ulven har historisk set været udbredt over hele den nordlige halvkugle. Fra det oprindelige udbredelsesområde blev den dog i stor stil udryddet i løbet af den 18. og 19. århundrede. I Europa overlevede ulven kun i fragmentrede bestande på den iberiske halvø, Grækenland og Italien samt i det aller nordligste og østligset Europa. I Danmark blev den sidste ulv nedlagt i 1813.

Ulvens store oprindelige geografiske udbredelsesområde vidner om artens store tilpasningsevne. Ulven er således ikke habitatbegrænset i sin udbredelse, men tilpasser sig muligheder i det landskab, den lever i. Der er således eksempler på, at ulven kan tilpasse sig menneskelig aktivitet og derfor søge føde nær bebyggelse. 

Føde

Ulven er opportunistisk og kan i høj grad tilpasse sig fødeudvalget i de områder, den koloniserer. Dens føde består af animalsk føde. Tyske fødeundersøgelser viser, at mere end halvdelen af ulvenes føde udgøres af råvildt, men også kronvildt og vildsvin udgør betydelige dele af de tyske ulves fødegrundlag. I Danmark vil vildsvin naturligvis bliver erstattet af andre arter som dåvildt.

I kraft af ulvens opportunistiske natur tager den i vid udstrækning det bytte, den nemmest kan. Det betyder, at ulve angriber husdyr - oftest får, hvilket der også er set flere tilfælde af i Danmark. Studier fra europæiske lande med fastetablerede bestande af ulve viser dog, at husdyr udgør en ganske lille del af den samlede føde.

Yngleforhold

Ulve danner monogame ynglepar og lever i små familiegrupper, hvor der kan være ”hjælpere” tilknyttet. Disse hjælpere er hvalpe fra tidligere år. Parrets aktivitet er meget synkroniseret, og både han og hun deltager i yngelpleje og territoriehævdelse. Tilstedeværelse af en hjælper øger familiens overlevelse markant, da den kan hjælpe med fødesøgning og yngelpleje.

Parret holder til i en ynglehule, som kan være en grav, de selv graver eller de kan udnytte allerede forekommende huller.

Hunnens løbetid varer 5-7 dage. Hvalpene fødes efter 60-62 dages drægtighed. Kuldstørrelse varierer mellem 1 og 11 hvalpe.

Bestandsudvikling

Ulvens formeringpotentiale er stort, og hvis de har føde nok, kan en bestand relativt hurtigt udbrede sig. Ulvens forekomst i Danmark er et godt eksempel her. Før de østeuropæiske landes indlemmelse i EU var ulven genstand for jagt udnyttelse og reelle udryddeseskampagner. Der var således skydepræmie for at nedlægge ulve i DDR. Efter disse medlemsstater er indtrådt i EU, er ulven omfattet af Habitartdirektivets bestemmelser, og denne beskyttelse har medført etablering af ynglebestanden i disse lande, efterfølgende i Tyskland og nu en genindvandring til Danmark.

Ulvene, der forekommer i Danmark, er således en naturlig del af den centraleuropæiske bestand.

Jagtmuligheder og fredninger

Ulven er under den strenges tænkelige beskyttelse i nationale og europæisk lovgivning. Ulven er i Danmark opført på Habitatbilagets bilag IV.

Ulvens indplacering på IUCNs rødliste, er ikke opdateret siden 2007, hvorfor bestandsudviklingen ikke helt er afspejlet den aktuelle rødliste, hvilket gør at underbestand ikke er opdateret. Arten ulv er dog klassificeret som ”ikke truet”.

Forvaltningsplan for ulv

I marts 2013 anmodede daværende miljøminister Ida Auken Vildtforvaltningsrådet om et bud på, hvordan en forvaltningsplan for ulv kunne se ud.

Vildtforvaltningsrådet nedsatte en arbejdsgruppe som i samarbejde med Århus Universitet, DCE og Københavns Universitet udarbejdede den forvaltningsplan, der stadig sætter rammerne for, hvordan ulve forvaltes i Danmark.

Danmarks Jægerforbund bidrog aktiv i udarbejdelsen af forvaltningsplanen som en del af arbejdsgruppen. 

Læs hele forvaltningsplanen her:

http://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2014/jun/forvaltningsplan-for-ulv-i-danmark/

Læs især siderne 39 - 41, der beskriver hvordan forvaltningen af ulv i Danmark håndteres, hvordan bestanden forudses af udvikle sig samt rammerne for afværgeforanstaltninger og håndtering af potentielle konflikter 

DJ´s holdning til ulv

Ulv er naturligt hjemmehørende i Danmark. Ulven er naturlig genindvandret.

Jægerforbundet ønsker, at når den centraleuropæiske bestand når et niveau, hvor den er i gunstig bevaringsstatus, skal der kunne drives jagt på ulv. 

På kort sigt mener DJ, at ulvens beskyttesesstatus skal flyttes fra Habitatdirektivets bilag 4 til bilag 5. 

Vil du vide mere om ulve?

http://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/pattedyr/ulv/