Ofte stillede spørgsmål

  • Jeg har ikke gyldigt våbenpas og skal på jagtrejse til udlandet - hvad gør jeg?

    Helt rolig. Vi har her beskrevet, hvordan du trods manglen på våbenpas stadig kan komme af sted på din jagtrejse eller af sted til skydekonkurrencen i udlandet, uanset om det drejer sig om at medbringe riflede våben, haglvåben (eller lyddæmpere).

    Når du skal ud at rejse med dine våben, skal du have disse våben skrevet ind i det blå EU våbenpas, og du skal sørge for, at dette er gyldigt. Men hvad nu hvis du ikke er i besiddelse af et gyldigt våbenpas f.eks. fordi ekspeditionstiden på oprettelse/fornyelse af våbenpasset hos politiet kan være meget lang, skal du så aflyse rejsen?

    Såfremt din rejse ikke strækker sig over en længere periode end maksimalt tre måneder, kan du deklarere våbnene ved ud- og indrejse af Danmark. Uanset om du skal rejse inden for eller uden for EU's grænser, skal du udfylde en tolddeklarationsblanket fra Politiets hjemmeside. Du finder blanketten på politi.dk.

    Blanketten er oprindeligt udformet til at gælde lande uden for EU, men gælder altså nu også inden for EU.

    Når du rejser ud af Danmark, skal du forbi én af Skats toldekspeditioner. De vil så stemple blanketten og sende den til dit lokale politi. Samme procedure skal du igennem, når du kommer hjem til Danmark. Du kan finde placeringer og åbningstider på landets toldekspeditionskontorer. Vælg ”toldekspeditioner”.

    Det er også Skats kontorer, du skal henvende dig til, hvis du har spørgsmål om denne del af processen.

    Specielt for Sverige: Ved rejse med våben til Sverige, skal du ud over ovenstående også deklarere dine våben på det Svenske toldvæsens (Tullverket) hjemmeside. Du skal altid deklarere dine våben ved Tullverket, ligegyldigt om du har EU våbenpas eller ej. 

    Specielt for Norge: Ved ind- og udrejse med våben til og fra Norge kan du inden fremmøde ved de norske toldmyndigheder med fordel have udfyldt denne blanket. Dette fritager dig ikke for den ovenstående procedure over for de danske myndigheder.

    Specielt for Tyskland: Ved ind- og udrejse med våben til og fra Tyskland kan du inden fremmøde ved de tyske toldmyndigheder med fordel have udfyldt denne blanket. Dette fritager dig ikke for den ovenstående procedure over for de danske myndigheder.

    Specielt for Polen: Ved ind- og udrejse med våben til og fra Polen skal du inden fremmøde ved de polske toldmyndigheder have ansøgt om tilladelse til at indføre dine jagt våben i landet. Du kan læse mere på den polske ambassades hjemmeside. Dette fritager dig ikke for den ovenstående procedure over for de danske myndigheder.

    Øvrige lande: Normalt vil der kræves en tolddeklaration ved ind- og udrejse til besøgs landet, hvorimod rejse med våben i transit igennem EU-lande ikke kræver tolddeklaration i transitlandene.

    Husk at mange lande kræver en dokumentation for formålet med rejsen, f.eks. en jagt invitation eller en tilmelding til en skydekonkurrence i besøgs landet.

    Danmarks Jægerforbund arbejder derudover på, at du i fremtiden kan få optaget din lyddæmper direkte i våbenpasset.

  • Må jeg træne med mit haglgevær andre steder end på skydebanen?

    Ja, du kan også skyde på "sjældent benyttede skydepladser".

    Oplysninger fra Miljøstyrelsens vejledning om skydebaner nr. 1 fra 1995 angiver, at et areal der regelmæssigt benyttes til skydninger kan betegnes som en skydebane. Med regelmæssigt forstås, at det samme areal anvendes til skydning mere end fem dage om året. For at lette tilsynsmyndighedernes administration og at sætte denne i rimelig relation til skydeaktivitetens forureningsmæssige betydning fastsættes, at aktiviteterne på sjældent benyttede skydepladser er følgende: 

    • at arealet kun anvendes op til fem dage på et helt kalenderår
    • at det kun anvendes i tidsrummet kl. 07.00-21.00 på hverdage (mandag-fredag) og på lørdage kl. 09.00-16.00
    • at det kun anvendes af op til 20 personer pr. dag
    • at det placeres i rimelig afstand til nærmeste naboer – bolig, (oftest 300 meter i retning mod det til skydningen benyttede areal) der er også tale om naboens udendørs opholdsareal og ikke til skelgrænsen
      at der ikke laves faste baneanlæg (maskinhuse/standpladser)

    Der kan være tale om arrangementer, der må betegnes som enkeltstående og af midlertidig karakter, hvilket er ensbetydende med, at der ikke foreligger en godkendelsespligt i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 33. Ovenstående retningslinjer kan derfor i visse tilfælde fraviges efter forudgående aftale med tilsynsmyndighederne, dog kun med hensyn til antal deltagere og skydetidspunkt. Denne fritagelse for godkendelsespligten i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 33, fritager dig ikke for godkendelse af skydepladsen hos politiet. Derfor skal der ske en underretning til Politiet, inden skydepladsen anlægges og anvendes.

    For at undgå for store problemer med mulige klager fra naboer bør der foretages en annoncering af de planlagte aktiviteter. Dette er ikke et lovmæssigt krav. 

    Der skal dog være særlige hensyn til, at tilsynsmyndigheden ikke vil tillade dette og det kan være at der har været mange klager over støjen fra skydepladsen. Mange tror, at der kan skydes fra et matrikel fem gange og så flyttes over på nabo grunden og så skyde fem gange der også. Det er ikke korrekt opfattet. Hvis støjkonsekvens området omfatter de samme naboer/referencepunkter er det ikke muligt, at gennemføre skydninger på denne måde. Så kan tilsynsmyndigheden give forbud imod skydepladserne i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 42.

    De mobile skydevogne kan anvendes af medlemmer af Danmarks Jægerforbunds medlemmer, som derved kan får en god mulighed for at træne haglbøsse-skydning uden for en almindelig skydebane. Der er mulighed for at leje skydevognen som enkeltperson, men også konsortier og jagtforeninger kan have stor glæde af at leje udstyret.

    Lejekontrakt af skydevogn uden instruktør

  • Hvad er fordelene ved at bruge lyddæmper til jagt?

    Når man afgiver et skud med et våben, lyder der et brag. Det kan være af en styrke, der er skadelig for hørelsen. Dette har gennem tiden betydet, at mange jægere har fået nedsat hørelse, hvilket naturligvis påvirker deres livskvalitet.

    To fordele ved at bruge lyddæmper 

    En lyddæmper er, som ordet beskriver, en anordning, der monteres på jagtriflen til at dæmpe lyden. Den fjerner ikke lyden helt, men reducerer den til et niveau, hvor den skadelige virkning for skytten er minimeret.

    Ud over at dæmpe lyden for skytten, virker den også rekyldæmpende ved at opfange krudtgasserne, som fremkommer ved forbrændingen i skudøjeblikket. Det bevirker, at skytten bliver i stand til at afgive et endnu mere præcist skud, hvilket er med til at reducere risikoen for, at dyr bliver anskudt.

    Ved lovliggørelse af lyddæmpere til brug ved jagt i Danmark er det således blevet muligt at reducere antallet af såvel høreskader som anskydninger.

    Sådan virker en lyddæmper

    Når krudtet i en patron antændes, udvikles der en række gasser, som tvinger projektilet ud af våbenets løb. Når gasserne passerer løbets munding, sker der en så kraftig ekspandering (ekspansion), at der opstår et kæmpe brag, et såkaldt ”mundingsbrag” samt et ”mundingsglimt”.

    Projektiler, der skydes ud af en jagtriffel, forlader mundingen med hastigheder hurtigere end lydens (340 m/s), hvilket udløser et overlydsbrag.

    Lyddæmperens opgave er dels at opfange krudtgassen i det øjeblik, den forlader mundingen, inden den ekspanderer og giver et mundingsbrag, dels at nedsætte dens hastighed for derefter at slippe den langsomt ud. Det kan sammenlignes med at sprænge en ballon kontra at slippe den og lade luften slippe langsommere ud.

    Mundingsbraget kan altså reduceres ved brug af lyddæmper, mens overlydsbraget ikke kan fjernes, med mindre projektilets hastighed nedsættes til under 340 m/s.

    Jævnfør bekendtgørelsen om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v. af 17. december 2012, skal jagtammunition til riflede våben, der må anvendes til jagt på og regulering af kronvildt, dåvildt, sikavildt, muflon, vildsvin og spættet sæl samt de vildtarter, der i øvrigt må skydes med riffel, have en kuglevægt på enten mindst 9 g og en anslagsenergi E100 (E100 = energi målt 100 meter fra mundingen) på mindst 2.700 J, eller en kuglevægt på mindst 10 g og en anslagsenergi E100 på mindst 2.000 J. Ingen af disse krav kan fysisk opnås ved en hastighed på under 340 m/s.

    Forebygge høreskader

    Høreskader kan naturligvis også forebygges ved at anvende høreværn, og i dag er der også udviklet såkaldte aktive høreværn, der lukker for høje lyde som f.eks. mundings-brag, men lader ”normale lyde” passere.

    Derfor henvises der også ofte til, at den enkelte jæger ”bare” kan anvende høreværn. Dette er naturligvis korrekt, specielt på skydebaner, dog er det ikke altid optimalt på jagt.

    Aktive høreværn giver, selv ved svag vind, ofte baggrundsstøj, der gør det sværere at høre eventuelle drivende jagthunde, vildtet eller jagtkammeraterne, hvor det at kunne orientere sig under jagten er en afgørende faktor i forhold til sikkerheden. Derudover mindskes den generelle naturoplevelse, der er en stor del af det at gå på jagt.

    Ser man på arbejdstilsynets anbefalinger i forhold til at forebygge høreskader, så er udgangspunktet, at den skadelige støj skal fjernes ved kilden frem for at foretage symptom-bekæmpelse, hvilket det at anvende høreværn reelt er.

    Helbredsgevinst ved brug af lyddæmper

    Der afgives i Danmark mere end 1.000.000 riffelskud om året i forbindelse med jagt- og træningsskydning. Den påvirkning på miljø og helbred, som larmen fra de mange skud medfører, kan reduceres væsentligt ved at tillade anvendelsen af lyddæmpere.

    Ved afgivelse af skud med riflede våben udvikles der ekstremt høje lyde i korte tidsrum – normalt 160-175 dB omkring skytten (Lydstyrken kan variere ved valg af forskellige ammunitionstyper.). Ved denne voldsomme lydpåvirkning kan selv et enkelt skud medføre permanente skader på hørelsen. Denne form for høreskader er uoprettelige og kan ikke korrigeres medicinsk.

    Ved brug af en lyddæmper vil man afhængigt af kaliber og ammunition kunne opnå en markant dæmpning af støjen ved skytten, men på ingen måde gøre skuddet lydløst.

    Bruges i udlandet

    I hele Skandinavien samt i Storbritannien er det tilladt at anvende lyddæmper til jagt, hvor anvendelsen er vidt udbredt både på jagt og ved træning forud for jagten. I de enkelte lande findes der dog forskellige regler for, hvordan lyddæmpere håndteres rent lovgivningsmæssigt.

  • Kan jeg leje en mobil skydevogn?

    Ja, i Danmarks Jægerforbund findes der i hver af de otte kredse mindst en mobil skydevogn, som jagtforeninger, konsortier og andre kan leje. I visse tilfælde inklusive en instruktør. Du får ikke bare skydetræning - der er som regel også mulighed for at teste forskellige patrontyper ved skud på et stykke papir, således at du kan finde de patroner, der sætter det bedste skud i den pågældende haglbøsse.

    Kontakt din lokale kreds for at høre nærmere.

     

    Meningen med de mobile skydevogne er, at jægerne i Danmark får en god mulighed for at træne haglbøsse-skydning, også selv om man ikke har adgang til en skydebane. Der er mulighed for at leje skydevognen som enkeltperson, men også konsortier og jagtforeninger kan have stor glæde af at leje udstyret.

     

    Lejekontrakt af skydevogn uden instruktør

  • Kan jeg få en våbenpåtegning til et glatløbet haglvåben igennem min jagtforening?

    Der har til dags dato ofte været tvivl om, hvorledes jagtforeninger kan få lov til at give medlemmer, som ikke har jagttegn, våbenpåtegninger til glatløbede haglvåben.

    Politiet har nu lagt to nye blanketter på nettet, som er designet til jagtforeninger under Danmarks Jægerforbund.

    Proceduren er følgende:

    1.

    Foreningen skal først godkendes til at kunne give våbenpåtegninger, ved at anvende den først nævnte blanket og naturligvis vedlægge de påkrævede dokumenter. I forbindelse med denne ansøgning, skal der vedlægges foreningens vedtægter.

    Disse vedtægter skal jf. våbenbekendtgørelsens § 5 indeholde:

     ” …indeholder en bestemmelse om, at foreningen skal tilbagekalde en våbenpåtegning  samt underrette politiet, hvis foreningen bliver opmærksom på, at forholdene for et medlem med våbenpåtegning ændrer sig på en sådan måde, at det er betænkeligt, at den pågældende har våbenpåtegning…”

    I standardvedtægterne for jagtforeninger er der indsat en bestemmelse 11, som indeholder de krav våbenbekendtgørelsen § 5 kræver for at jagtforeningens bestyrelse kan udstede våbenpåtegninger til sine medlemmer.

    Hent standardvedtægter for jagtforeninger her.

    Ved spørgsmål vedrørende ændringer til foreningens vedtægter, kontakt juridisk konsulent Mikala Høj Laursen

    Ansøgning om godkendelse til at give Våbenpåtegning på medlemsbeviser til jagtforeninger:

    2.

    Derefter kan foreningen ansøge om at få godkendt det enkelte medlem, således denne kan få en våbenpåtegning.

    Husk, at man skal være fyldt 16 år for at kunne få en våbenpåtegning til glatløbede haglvåben.

    Ansøgning om godkendelse af medlem af jagtforening

    3.

    Medlemmet modtager herefter en godkendelse fra politiet, der på samme måde som jagttegn forevises i forbindelse med erhvervelse af glatløbede haglgeværer –  efterfølgende foretages anmeldelse til politiet som sædvanligt.

    Anmeldelse af erhvervelse/køb af glatløbede haglgeværer og vekselsæt hertil

  • Skal jeg på jagt medbringe kvittering for at have registreret mit glatløbet haglgevær?

    Nej, det skal du ikke!

    Det er naturligvis korrekt, når bekendtgørelsen siger, at der udleveres en kvittering for anmeldelsen af haglvåben, og at kvitteringen på forlangende skal kunne forevises for politiet.

    Nogle personer har været af den – fejlagtige – opfattelse, at det betyder, at kvitteringen altid skal medbringes under jagten. Dét står der imidlertid ingenting om i bekendtgørelsen eller på selve kvitteringen, så man skal blot gemme kvitteringen, så man kan finde den frem, hvis politiet vil se den.

    Dette står i klar modsætning til bestemmelserne for jagttegn og våbentilladelser. Disse skal nemlig altid medbringes under jagten.

    For jagttegnet fremgår det af jagtlovens § 39, stk. 2, at jagttegnet skal medbringes under jagt sammen med fotolegitimation og på forlangende vises til politiet.

    For våbentilladelser til jagtvåben fremgår det af vilkårene (står på selve våbentilladelsen) under pkt. 3, at når våbnet bæres, skal våbentilladelsen, jagttegn og billed-IDkort medbringes og på forlangende forevises overfor politiet.

    Derfor har politiet også meddelt Danmarks Jægerforbund, at der ikke er krav om, at kvitteringen skal medbringes under jagten.

  • Jeg har fundet et våben - hvad gør jeg?

    Fundne, ikke-registrerede våben skal straks afleveres til det lokale politi.

    Den korrekte fremgangsmåde vil være at ringe til politiet på 114 og så aftale nærmere med politiets sagsbehandler, herunder hvordan afleveringen eller afhentning skal finde sted.

    Man er velkommen til i forbindelse med aflevering af våbnet, at sige man vil søge om tilladelse til våbnet. Dette skal føres til rapport og man kan bede politiets sagsbehandler om at sende rapporten til administrativt center øst eller vest (ACØ/ACV), ligesom man på ansøgning skal henvise til, at våbnet er afleveret ved politiet og gerne hvilken station.

    Om der kan opnås tilladelse, vil altid afhænge af en konkret vurdering. 

  • Hvad gør jeg med våben og ammunition, der indgår som en del af et døds- eller konkursbo?

    Arvinger, eller den som varetager boet på arvingernes vegne, kan uden tilladelse besidde våben og ammunition som indgår i boet i 4 uger efter dødsfaldet.

    Inden udløbet af fristen, skal der ansøges om tilladelse ved Politiet med mindre våben og ammunition sælges. Dette gælder også for våben og ammunition som indgår som del af et konkursbo. 

  • Må en jagtforening forhandle ammunition?

    Ja, såfremt jagtforeningen/skydebanen enten er medlem af en af de tre skyde-organisationer DGI-skydning, Dansk skytteunion (DSkyU) eller Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF), eller at de har en forhandlertilladelse.

    En forhandlertilladelse, eller en tilladelse til "erhvervsmæssigt køb og salg mv. af våben og ammunition" kan lyde voldsomt, men det er i realiteten en ganske simpel og tilmed gebyrfri tilladelse, som kan søges ved politiet (Brug denne blanket).

    For at kunne ansøge om denne tilladelse kræver det dog at jagtforeningen/skydebanen har et CVR. nr. samt, at alle der skal kunne sælge ammunition er over 18 år og giver samtykke til, at politiet under behandling af ansøgningen må indhente oplysninger om eventuelle straffesager.

    Under valg af type ansøgning, skal der vælges "forhandle ammunition".

    Ved underskrift på ansøgningen, bekræfter man som indehaver/bestyrer af "forretningen" at foreningen/skydebanen opfylder næringslovens bestemmelser for at drive handel, har kendskab til våben og våbenhandel samt våbenlovgivningen, herunder betingelserne for at erhverve våben og ammunition, samt at foreningen/skydebanen kan opbevare våben og ammunition på betryggende måde i overensstemmelse med våbenbekendtgørelsen.

    I forbindelse med godkendelsen, skal man være forberedt på, at politiet med stor sandsynlighed vil komme på kontrolbesøg for at godkende opbevaringsmulighederne.