MFO markbræmmer - en ny mulighed

Vådt og bøvlet! Sådan vil de fleste nok huske høsten 2017, der ikke har budt på mange gode høstdage.

Skrevet af: Jakob Bergmann Nielsen, 10. oktober 2017

Det har derfor været særdeles vanskeligt at bjærge korn og halm. Ikke nok med det har mange også haft store vanskeligheder med rettidigt, at etablere de efterafgrøder man er forpligtiget til. Nuvel - igen i år, blev fristen for etablering udsat på grund af vejret, men da formålet med alle typer efterafgrøder er at reducere kvælstofudvaskningen, skal efterafgrøder fremstå veletablerede og dækkende for at blive godkendt. Som landmand bør man derfor stille sig selv følgende spørgsmål:

”Er jeg villig til at risikere underkendelse af mine efterafgrøder, - med efterfølgende sanktioner og administrativt bøvl? Vil jeg bruge penge på sent etablerede efterafgrøder, som ikke giver mig fuld valuta i form af kvælstofopsamling og jordforbedring, - blot for at have opfyldt en datofrist?”

Er svaret endnu en gang nej, bør du overveje om ikke, det er en bedre ide at etablere nogle af efterafgrøderne med græsudlæg i stedet for at risikere sen og dårlig etablering af fx sennep og olieræddike. Hvis du har en frøsåkasse monteret på såmaskinen, kan du så 3 kg sildigt rajgræs pr. hektar i samme arbejdsgang, som du sår vårsæd. Det kræver selvfølgelig lidt mere vårsæd i sædskiftet. Til gengæld er det billigere og mere sikkert at etablere efterafgrøder som græsudlæg.

Tid til eftertænksomhed

Som landmand er det nok en overvejelse værd, at udnytte markbræmmer og braklægning til at opfylde sine forpligtigelser med efterafgrøder og grønne krav. Markbræmmer kan eksempelvis placeres ved en skovkant eller et levende hegn, hvor der er rodpåvirkning og skygge, som påvirker markafgrøden negativt. Ligeledes kan man med markbræmmer og braklægning arrondere sine marker for ukurante kiler samt tage urentable områder af marken ud af dyrkning.

Men selv om jorden er braklagt eller MFO markbræmme, tjener den jo faktisk et formål. Udover at man opretholder sin direkte arealstøtte, sparer man også omkostninger til at udlægge mellem 3,33 og 5 ha. efterafgrøder pr. hektar.

Vildt – og bivenlige tiltag?

På de nye MFO markbræmmer må der ikke anlægges vildt- og bivenlige tiltag. Men tiltagene må gerne støde op til dine markbræmmer. Til gengæld må MFO markbræmmer etableres med en blomsterblanding, som vi kender det fra blomsterbrak. Få inspiration i denne folder Natur- og vildtpleje på landbrugsarealer 2017

Efterafgrøder er det eneste rigtige for mig!

Hvis din ejendom kun består af store dyrkningssikre marker, uden våde eller tørre pletter, - uden skygge eller rodpåvirkning fra skov eller læhegn. Og dine marker er uden ukurante hjørner eller kiler, der er så små, at kernerne du høster ikke dækker omkostningerne til at producere dem, så skal du naturligvis ikke opfylde din efterafgrøde eller MFO forpligtigelse via markbræmmer og braklægning. Hvis det optimale for dig er at vælge efterafgrøderne, så bør du tænke lidt over spørgsmålene fra artiklens indledning.

” Er jeg villig til at risikere underkendelse af mine efterafgrøder, - med efterfølgende sanktioner og administrativt bøvl? Vil jeg bruge penge på sent etablerede efterafgrøder, som ikke giver mig fuld valuta i form af kvælstofopsamling og jordforbedring, - blot for at have opfyldt en datofrist?”

Er svaret endnu en gang nej, bør du overveje om ikke, det er en bedre ide at etablere nogle af efterafgrøderne med græsudlæg i stedet for at risikere sen og dårlig etablering af fx sennep og olieræddike. Hvis du har en frøsåkasse monteret på såmaskinen, kan du så 3 kg sildigt rajgræs pr. hektar i samme arbejdsgang, som du sår vårsæd. Det kræver selvfølgelig lidt mere vårsæd i sædskiftet. Til gengæld er det billigere og mere sikkert at etablere efterafgrøder som græsudlæg.

Markvildtet nyder også godt af, at du etablerer græsudlæg som efterafgrøde, det har nemlig den fordel at du ikke roder i jorden efter høst. Når der etableres efterafgrøder med en let jordbehandling får du nemlig dækket frø og plantedele til, således de ikke længere er tilgængelige for markvildtet. Undersøgelser har vist større tæthed af agerlands fugle på urørt stub fremfor arealer med efterafgrøder. Hvis du gerne vil gøre lidt for markvildtet i vinterperioden, skal du vente med at nedvisne dine marker til om foråret. Både efterafgrøderne og stubmarkerne indeholder værdifuld føde i form af frø og grønne spirer, som du ødelægger, hvis du nedvisner eller jordbehandler om efteråret. Denne føde vil sammen med en høj stub på 15-20 cm, hvor harer og agerhøns kan finde dækning, kunne hjælpe til at bringe det trængte markvildt bedre gennem vinteren.

Forvirret eller inspireret

Som medlem af et markvildtlav kan du få gratis rådgivning ude på din ejendom. Så tag fat i din markvildtrådgiver eller tag fat i naboerne og få dannet et markvildtlav.

Folder om markvildtlav