Få overblikket over de lokale jagttider på kronvildt

Den 1. september er lige om hjørnet, og de nye jagttider på kronvildt står klar til at træde i kraft. For at lette overblikket over de forskellige regionale og lokale jagttider har DJ udarbejdet et interaktivt kort.

Efteråret er unægteligt på vej og med det en ny jagtsæson. Sådan er det også for landets kronvildtjægere, der i år skal forholde sig til de nye jagttider på kronvildt. For store dele af landet skal jægerne orientere sig i de lokale jagttider og for at lette overblikket, har Danmarks Jægerforbund udarbejdet et interaktivt kort, som du kan studere herunder.

Du skal dog være opmærksom på, at kortet er vejledende, og er du i tvivl, jager i et grænseområde eller lignende er det til enhver tid bekendtgørelsens ord, der er gældende.

Du kan orientere dig i bekendtgørelsen om jagtider her under fanen "Almen lovgivning omkring jagt".

De generelle jagttider for kronvildt er

  • Kronhjort større end spidshjort: 16.10 - 31.12
  • Kronspidshjort: 01.09 - 31.01
  • Kronhind: 01.10 - 31.01
  • Kronkalv: 01.09 - 29.02

Men går du på jagt efter kronvildt i en af de farvede zoner på kortet herunder, gælder der særlige lokale jagttider. Klik på området du vil vide jagttiderne for.

Du finder også kortet samt jagttiderne på skrift her.

Kort over lokale jagttider på kronvildt