Bliv Jæger: Jagtlyst er ikke genetisk bestemt

Vejen mod den første jagt: Journalistpraktikant, fisker og naturelsker Christian Lang Jensen har sat sig for at tage jagttegn og dermed påbegynde rejsen mod at komme på den første jagt. Læs første afsnit om, hvad en kommende jæger tænker om jagt.

Skrevet af: Christian Lang Jensen, Danmarks Jægerforbund, 07. september 2017
Foto af: Christian Lang Jensen og privatfoto

På trods af at mange jægere tilnærmelsesvist har jagtblod i årerne allerede fra fødslen, så behøver det ikke at forholde sig sådan. En jagtlig impuls kan opstå hos alle mennesker i løbet af livet, og det er aldrig for sent at tage jagttegn. Det er i hvert fald min erfaring.

For efterhånden 12 år siden påbegyndte jeg med stor iver et jagttegnskursus i forbindelse med mit ophold på Sønderjyllands Idræts- og Naturefterskole. Det var hensigten, at jeg skulle gennemføre forløbet hen over vinteren med et par af mine gode venner, men eftersom de faldt fra i løbet af nogle uger, svandt motivationen langsomt hen. En times buskørsel til skolen, hvor kurset blev afholdt sent onsdag aften, begyndte så småt at sætte sine spor, og da jagttegnsunderviseren mildest talt var blottet for pædagogisk indsigt, valgte jeg at springe fra.

Det var bestemt ikke en beslutning, som jeg var tilfreds med, da jeg til en vis grad altid har haft jagten inde på livet i kraft af min fars passion. Intentionen var derfor, at jeg ville indlede et nyt forløb inden for nogle år. Men som det ofte sker i livet, kom andre interesser i vejen for, at jagttegnet blev en realitet.

Oplevelser i naturen fortsatte imidlertid med at fylde i mit liv. Særligt fiskeri, undervandsjagt og observationsture med spejlreflekskameraet var en nødvendighed for mig i min dagligdag. Jeg var såmænd blevet bidt af en gal naturelsker, og derfor lå tankerne om jagttegnet hele tiden latent i mit baghoved.

Nu forholder det sig imidlertid sådan, at livet til tider tilsmiler en, og en dag i marts 2017 mødte jeg DJ’s chefredaktør på Jæger Max Steinar,  DJ’s digitale kommunikationskonsulent Kenneth Sletten Christensen og DJ’s daværende journalistpraktikant Anita Vognstrup til en praktikmesse arrangeret for alle danske journaliststuderende. Mit indledende spørgsmål ved standen var naturligvis, om jagttegnet var en nødvendighed for at kunne komme i betragtning som journalistpraktikant hos DJ. Svaret kom til min store overraskelse prompte: NEJ!

Efter dette første møde med DJ lagde jeg mig virkelig i selen for at opnå denne – i min optik – optimale praktikplads, og det lykkedes heldigvis. Denne personlige sejr katalyserede hurtigt min lyst til at genoptage tankerne om jagttegnet.

Indledende tanker

At tage selve jagttegnet har for mit vedkommende stor betydning, da jeg som barn har fulgt min far en del på forskelligartede jagter. Jeg husker stadig den intense oplevelse, når en stående jagthund pludselig tager stand i et uvejsomt terræn, og på jægerens kommando søger mod fasankokken, som med ét letter for derefter at blive sendt til jorden med ét bragende skud. Eller den stærke oplevelse, det er, når braget fra riflen bryder idyllen på engen en varm sommeraften, hvorefter en flot gaffelbuk falder i det høje græs. 

Oplevelser som disse står stadig knivskarpt i min erindring, og de minder mig om de fantastiske og intense oplevelser, som naturen rummer. Når man har disse oplevelser i den mentale rygsæk, er det meget svært ikke at blive fascineret af jagtens væsen, og for mit vedkommende er netop fascinationen af jagten og naturen et afgørende aspekt i processen hen imod at blive en inkarneret og ikke mindst dygtig jæger.

Dog er det på ingen måde et must at have jagtlig erfaring for at opnå denne fascination. Min egen far er et godt eksempel, da hans lyst til at tage jagttegn mere eller mindre opstod ud af det blå. Der har nemlig ikke været en eneste jæger i familien før min far.

Jeg tror derfor, at nysgerrighed efter de oplevelser, som gemmer sig overalt i naturen, er det essentielle i denne sammenhæng, og denne nysgerrighed ligger i større eller mindre grad gemt i de fleste menneskers sind. Gennem samtaler med bekendte, som har erhvervet sig et jagttegn senere hen i livet, er jeg blevet bevidst om, at jagt ikke kun er for de indrullerede. Jagtlysten bunder i højere grad i nysgerrighed efter det ukendte i naturen og ikke mindst i fascinationen af arbejdet forud for en vellykket jagt.

Med disse tanker vil jeg afrunde dette indledende afsnit i føljetonen. I det næste afsnit har du mulighed for at følge med i en praktisk skydetræning i forbindelse med jagttegnsundervisningen, og går du selv med tanker om at påbegynde jagttegnsundervisningen, så er der måske et råd eller to at hente.