Færre gæs anskydes

I slutningen af april samarbejdede et dansk-norsk forskerhold om fangst, mærkning og røntgenfotografering af kortnæbbede gæs i Nord-Trøndelag i Norge. Her samles størstedelen af bestanden inden det videre træk til ynglepladserne på Svalbard. Den kortnæbbede gås overvintrer i Danmark, Holland og Belgien og passerer gennem Norge efterår og forår.

Bestanden er udvalgt som det første eksempel på en europæisk adaptiv forvaltningsplan for trækkende vandfugle. Én af planens målsætninger er, at anskydning ved jagt skal reduceres. Gæssene har jagttid i Danmark og Norge, så det er et mellemværende mellem danske og norske jægere at sørge for, at jagten udføres med mindst mulig risiko for anskydning.

351 gæs røntgenfotograferet
I april 2016 blev der ved tre dags fangst med kanon-net indfanget 351 kortnæbbede gæs. Røntgenfotograferingen, som afslører om fuglene har hagl i kroppen efter jagt, viste, at blandt de unge fugle, der kun har oplevet én jagtsæson, havde 4 ud af 100 individer (4%) hagl i kroppen.

Blandt de ældre fugle havde 45 ud af 251 (18%) hagl i kroppen. Dette er et svagt fald i forhold til 2015, hvor der ved en lignende fangst blev fundet hagl blandt 6% af de unge og 19% af de ældre fugle (forskellene er dog ikke statistisk signifikante). Men i forhold til 1990-erne er dette et markant fald, da der dengang fandtes hagl i kroppen hos 25% af de unge og 36% af de ældre fugle.

1:7 har hagl i kroppen
Resultatet er ydermere positivt, fordi jagttrykket på bestanden, det vil sige andelen af bestanden som nedlægges, er steget markant de senere år. Det er sket i et forsøg på at reducere bestanden i retning af det bestandsmål på ca. 60.000 individer, som landene bag forvaltningsplanen er blevet enige om. Man kunne derfor forvente en stigning i anskydningsfrekvensen. Det er ikke sket - tværtimod. Hvor jægerne i 1990-erne anskød én gås for hver gås, der blev nedlagt, er forholdet nu omkring 1:7.

Bedre jægerhåndværk
Årsagen til det markante fald i anskydning må primært tilskrives ændrede jagtvaner hos jægerne. Hovedårsagen til anskydning af gæs er, at der skydes på for lang afstand til gæssene.

I Danmark blev der indført en national handlingsplan til reduktion af anskydning i 1997. I planen indgik træning af jægere i afstandsbedømmelse, skydetræning under realistiske forhold og skærpede krav til jagtprøven, og der blev lavet en målrettet informationskampagne.

Det gav hurtigt positive resultater. I de senere år er der både i Danmark og Norge opstået en øget interesse for at dyrke effektiv gåsejagt med brug af lokkegæs og lokkekald, og jægere arbejder ofte i teams, så man kan supplere hinanden.

Det betyder kortere skudafstande, sikrere skudafgivelse og større chance for at få ram på en fugl, som blev blevet anskudt.

Det kan blive bedre endnu
Der er dog stadig mulighed for forbedring, og det er vigtigt at fastholde de positive resultater. Både Norges Jeger og Fiskerforbund og Danmarks Jægerforbund vil forud for den kommende jagtsæson køre oplysningskampagner, og der vil blive arrangeret konkrete kurser i den effektive gåsejagt.

Eksemplet med de kortnæbbede gæs viser, at oplysning og uddannelse af jægerne kan have en positiv effekt, som har ført til større ansvarlighed. Eksemplet kan med fordel overføres til andre vildtarter.

Du kan læse den fulde rapport her

Hvis du vil se NRK’s reportage fra fangsten af gæs i Nord-Trøndelag i april 2016, se klik her

Hvis du vil vide mere om den internationale forvaltningsplan, kan du besøge hjemmesiden for planen. Her er også en side der omhandler anskydning 

Tidligere resultater af anskydningsundersøgelser kan findes i Teknisk Rapport nr. 70 fra DCE/Aarhus Universitet

Projektet er støttet af Norges Miljødirektorat (viltfondet), Danmarks Naturstyrelse og Aarhus Universitet. Fangsten af gæs i Nord-Trøndelag udføres i et samarbejde med Skogn Folkehøgskole, med deltagelse af elever på Jakt of Fiske linien.

Kontaktpersoner:
Iben Hove Sørensen, Danmarks Jægerforbund, tlf. 81 77 16 64

Henrik Lykke Sørensen, Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet, tlf. 20 11 89 54

Jesper Madsen, Aarhus Universitet; koordinator af fangst og røntgenfotografering af gæs koordinator af den internationale forvaltningsplan for kortnæbbet gås. tlf: 29 44 02 04