Vil ændringer af våbenloven gøre en forskel?

Inden jul sendte Justitsministeriets Politikontor udkast til forslag til ændring af lov om våben og eksplosivstoffer m.v., lov om krigsmateriel og lov om jagt og vildtforvaltning i høring. Forud var dels gået en proces i jægerforbundet, hvor vi i sensommeren indsamlede input fra medlemmer, udvalg mv., dels havde afgivet høringssvar i en præhøring inden jul.

Gode input fra medlemmerne

Sidste sommer blev de våbenbrugende organisationer inviteret til at komme med forslag i forbindelse med regeringens åbning af våbenloven som følge af det politiske udspil ’Strammere greb om våben’. Udspillets 10 punkter skal ses i lyset af den frygtelige hændelse i Fields i sommeren 2022.

- Fordi vi denne gang i rigtig god tid var inviteret til at komme med forslag til ændring af våbenloven, fik vi mulighed for at inddrage medlemmerne i processen. Det resulterede i en række gode input, som vi tog med i jægerforbundets samlede forslag til Justitsministeriet, fortæller formanden for jægerforbundets våbenudvalg, Marie-Louise Achton-Lyng, og fortsætter:

Kun regeringens forslag

- Allerede i præhøringen stod det dog klart, at ændringen af våbenloven primært omhandlede regeringens egne forslag, mens vi savnede jægerforbundets mange input.

Det billede fortsatte i forbindelse med høringen, hvor regeringen dog modsat i præhøringen havde tilføjet et forslag, der skal give justitsministeren hjemmel til at kunne fastsætte ”… regler om, at relevante sundhedsmyndigheder bidrager til vurderingen af, om ansøgningen skal afslås. Endelig vil der kunne fastsættes mere standardiserede kriterier for afslag på våbentilladelse, herunder regler om, at visse alvorlige psykiske lidelser ikke kan eller rent undtagelsesvist bør kunne meddeles våbentilladelse”.

- Dette forslag er Danmarks Jægerforbund meget forbeholden over for (se nedenfor), men da vi mangler at se den endelige model for sundhedsmyndighedernes bidrag, har vi i høringssvaret været nødt til alene at udtrykke en principiel holdning, siger Marie-Louise Achton-Lyng og forholder sig konkret til regeringens øvrige forslag:

Savner dokumentation for stramning

- Helt generelt savner Danmarks Jægerforbund dokumentation for, at der er behov for at stramme reglerne for udstedelse af våbentilladelse. Den frygtelige episode i Fields, som danner baggrund for regeringens forslag, omhandler netop ikke en psykisk syg, der havde våbentilladelse, men derimod en psykisk syg, der uretmæssigt satte sig i besiddelse af en anden persons våben, påpeger våbenudvalgsformanden og fortsætter:

- Vi anerkender på den baggrund og ud fra jægerforbundets motto om ’trygt og enkelt’, at der er behov for et kontinuerligt fokus på sikker opbevaring af våben og ammunition, og deltager således gerne i den informationskampagne målrettet opbevaring af legale skydevåben i Danmark, som regeringen foreslår i kølvandet på ændringen af våbenloven.

Våbentilladelse til psykisk syge?

Med udgangspunkt i ’trygt og enkelt’ anerkender Danmarks Jægerforbund regeringens præmis om, at alvorligt psykisk syge ikke bør have adgang til våben.

- Vi har som organisation dog stor tillid til, at politiet allerede i dag på baggrund af våbenlovens § 48 (vandelsparagraffen) ikke udsteder våbentilladelse til alvorligt psykisk syge personer, udtaler Marie-Louise Achton-Lyng og tilføjer:

- I Jagtloven fremgår det tilsvarende, at jagttegn kun kan udstedes til personer, som er i besiddelse af den nødvendige synsevne samt i øvrigt er af den fornødne åndelige og legemlige førlighed. Det nuværende system, hvor våbentilladelser kan tilbagetrækkes, hvis der er konkrete indikationer på, at det er uhensigtsmæssigt, at en person ejer et skydevåben, er ifølge jægerforbundets opfattelse både effektivt og tilstrækkeligt.

På den baggrund bakker Danmarks Jægerforbund ikke op om regeringens tiltag i forhold til psykisk syge i sin nuværende form, da helbredsundersøgelser uden yderligere præcisering er subjektive, bureaukratiske, dyre og tidskrævende, og det er yderst tvivlsomt, om de vil øge sikkerheden i Danmark, som jo er regeringens formål med forslaget.

Bekymringsindberetninger

Danmarks Jægerforbund ser derimod positivt på en handlepligt i forbindelse med regeringens forslag om, at alvorligt psykisk syge ikke skal have adgang til våben, samt offentlige myndigheders mulighed for at lave bekymringsindberetninger til politiet om borgere med våbentilladelser.

Dog mener jægerforbundet ikke, at det nødvendigvis er myndighederne, der har den bedste indsigt i de danske våbenejeres psykiske tilstand, men snarere de våbenbrugende organisationer, som f.eks. skytte- og jagtforeninger, der har tættere kontakt til de relevante borgere.

- I forlængelse af dette forslag ønsker jægerforbundet igen at påpege, at der mangler en effektiv ordning, hvor jagt- og skytteforeninger kan foretage en direkte bekymringsindberetning eller lignende, når utryghedsskabende grupperinger eller individer forsøger at få adgang til skydevåben eller skydetræning i foreningerne, understreger Marie-Louise Achton-Lyng.

Frygter rigid glidebane

I Justitsministeriets udkast til ændring af våbenloven, fremgår det, at: ”Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at relevante sundhedsmyndigheder bidrager til vurderingen af, om ansøgningen skal afslås. Endelig vil der kunne fastsættes mere standardiserede kriterier for afslag på våbentilladelse, herunder regler om, at visse alvorlige psykiske lidelser ikke kan eller rent undtagelsesvist bør kunne meddeles våbentilladelse”.

Jægerforbundet er bekymret for, at retningslinjer om psykiske helbredskrav, der skal understøtte politiets behandling af våbentilladelser, jagttegn mv. kan udvikle sig til en rigid glidebane, idet svaret for nuværende bl.a. udestår på spørgsmålet, om en person efter at have fået stillet en diagnose på en psykisk lidelse, kan blive erklæret rask eller være medicineret og dermed være velfungerende, og samtidig have mulighed for at få eller opretholde vandelsgodkendelse?

- Derfor vil Danmarks Jægerforbund opfordre til, at forslaget præciseres, så det klart fremgår, at der ikke er tale om en generel vurdering ved hver enkelt ansøgning, men specifikt i hvilke situationer forslaget tænkes anvendt, siger våbenudvalgsformanden.

Danmarks Jægerforbund har drøftet forslag til lov om ændring af våbenloven med landsforeningen Danmarks Veteraner, som repræsenterer skytter og jægere i veteranmiljøet. Danmarks Veteraner deler Danmarks Jægerforbunds bekymringer, idet stramningen af våbenloven kan få utilsigtede negative konsekvenser for nogle af de skadede veteraner, som dyrker jagt eller skydning.

Får kriminelle våbentilladelser nu?

I lovforslaget lægges der op til en strammere kontrol med våbentilladelser til personer, der har begået grove lovovertrædelser eller er meddelt tilhold, opholdsforbud eller bortvisning efter tilholdsloven.

Danmarks Jægerforbund har naturligvis ingen indsigelser mod at kriminelle, der har begået grove lovovertrædelser eller er dømt i forhold til tilholdsloven, nægtes samtykke til jagttegn og/eller våbentilladelse.

Det undrer dog jægerforbundet, at Justitsministeriet i udkastet forudsætter, at de førnævnte kriminelle i dag kan få våbentilladelse, hvilket på ingen måde stemmer overens med jægerforbundets kendskab til hverken de nugældende regler eller Politiets Administrative Centers håndtering af vandelsvurderinger mv.

Indtægter uden sikkerhedselement

Justitsministeriet har vurderet, at der er behov for at modernisere og præcisere flere bestemmelser i våbenlovens § 6 b om afgifter for våbentilladelser mv. Blandt de forslåede ændringer fremgår det, at der fremover skal betales afgift ved indgivelse af ansøgning om tilladelse til låsestole og baskyler, hvilket ikke er tilfældet i dag.

Siden daværende justitsminister Hans Engel (C) den 7. februar 1990 indførte brugerbetaling for visse forvaltningsafgørelser inden for Justitsministeriets område, herunder implementeringen af våbenlovens § 6 b, har danske våbenejere ikke skulle betale for tilladelse til låsestole og baskyler.

- Justitsministeriet fremlægger i forslaget ikke argumenter for, hvorfor der nu skal betales afgift for disse våbendele, hvilket bekymrer jægerforbundet, da det får udseende af udelukkende at være et indtægtsskabende forslag uden reelle sikkerhedsmæssige begrundelser. Jægerforbundet savner faglig begrundelse for udvidelsen af afgiftsbestemmelsen og kan derfor ikke støtte denne del af regeringens ændringsforslag, fastslår formanden for våbenudvalget.

For kort tid til afhændelse af våben

Justitsministeriet vil i udkastet forkorte fristen i våbenbekendtgørelsens § 50, stk. 1 og stk. 3, så en person, hvis våbentilladelse er blevet tilbagekaldt, som udgangspunkt skal afhænde våben og ammunition senest 10 hverdage efter tilbagekaldelsen og ikke som i dag, hvor fristen er fire uger. Vi ser gerne, at perioden er længere end 10 dage, da det af praktiske årsager kan være umuligt for borgeren at efterleve.

Behersket optimisme

- Da jægerforbundet sammen med de øvrige våbenbrugende organisationer blev inviteret til at komme med input til ændringer af våbenlovgivningen, forventede vi naturligvis, at de samlede ændringer af lovgivningen ville afspejle flere af vores fremsendte forslag, men ud fra høringsmaterialet at dømme har vi næppe grund til den store optimisme i forbindelse med den endelige revidering af våbenlovgivningen, slutter Marie-Louise Achton-Lyng.