Rifler fra dødsboer skal registreres - ikke destrueres

At håndtering af våben fra et dødsbo kan være forbundet med både uoverskuelige og uforudsigelige problemer, fik en jæger og DJ-riffelinstruktør at føle på egen krop, da han for over et år siden pludselig fik fingrene i maskineriet. Eller var det i bureaukratiet? Kort opridset tog sagen sin begyndelse, da jægeren fra et dødsbo fik mulighed for at overtage en gammel tjekkisk kopi af den berømte Mauser K98k, en såkaldt BRNO TGF 1950, som sandsynligvis har gjort tjeneste hos østtyske grænsevagter i årene efter krigen.

Problemet med riflen var imidlertid, at der ikke var papirer på den. Derfor kontaktede jægeren Politiets Administrative Center (PAC) for at høre, om det var muligt at få den indregistreret. Herfra lød svaret, at det var det, og at riflen blot skulle håndteres som dødsbo. Ansøgningen blev sendt i januar 2023, og i maj kom så afgørelsen - det var overraskende nok et afslag med henvisning til, at riflen ikke var indregistreret. Desuden fremgik det af skrivelsen, at riflen derfor skulle indleveres til destruktion.

Herefter tog jægeren – som er medlem af Danmarks Jægerforbund - kontakt til jægerforbundets jurist, Mikala Høj Laursen, for vejledning. Bl.a. ønskede han at vide, om han skulle acceptere beskeden om destruktion, alene fordi riflen ikke var at finde i politiets register. Herefter klagede jægeren over PAC’s afgørelse til Rigspolitiet, fordi politiet ikke har lovhjemmel til at afgøre sagen på den måde. Desuden opfordrede PAC selv til, at han skulle anke. Som sagt, så gjort.

Krav om destruktion før sagsafslutning

Herfra begynder sagen for alvor at tage fart, men da den er kompleks og med mange kringelkroge, hvor jægeren kastes frem og tilbage i systemet, vil det føre for vidt at gå i detaljer her. Dog bør det nævnes, 1) at sagen i sommeren 2023 overgår til Rigspolitiet, og at jægeren stadig får at vide, at våbnet skal indleveres til destruktion, selvom sagen ikke er afsluttet. Og 2), at jægeren i december sigtes for ulovlig våbenbesiddelse og modtager et bødeforlæg på 4.000 kr. I kvitteringen fra Rigspolitiet, om at de har modtaget anken, understreges det, at der kan være op mod 12 måneders behandlingstid og at:

"Rigspolitiet skal gøre opmærksom på, at din klage ikke har opsættende virkning. Det betyder, at afgørelsen fra Politiets Administrative Center, herunder eventuelle konsekvenser af afgørelsen som fx afhændelse af våben, fortsat står ved magt, selvom du har klaget over afgørelsen."

Ergo fastholdes kravet om destruktion, mens sagen stadig kører.

- Det er jo her, kæden hopper helt af. Det kan jo ikke passe, at man i et land som Danmark skal destruere et våben, mens der kører en sag på det. Så kan vi jo lige så godt bremse hele sagen med det samme. Det giver slet ingen mening, fortæller jægeren om den følelse, han sidder tilbage med, da han får beskeden.

Til politiets forsvar skal dog nævnes, at pågældende betjent, der afleverede sigtelsen, godt kunne se problemet, hvorefter den uheldige jæger fik lov til at indlevere riflen til midlertidig opbevaring på en politistation, så længe sagen kørte. En mulighed, han i øvrigt tidligere i forløbet var blevet nægtet.

- Det er også vigtigt for mig at understrege, at jeg hele tiden, både hos PAC og ved Rigspolitiet, har mødt nogle meget hjælpsomme, forstående og flinke mennesker. Der var bare ikke nogen, der kunne tage en beslutning eller vidste, hvem de kunne sende mig videre til, pointerer jægeren i dag.

Rigspolitiet undsiger PAC's afgørelse

Jægeren fulgte rådgivningen fra jægerforbundets jurist, og i april 2024 sker der pludselig noget, efter mere end et års forvirrende tovtrækkeri tikker der nemlig en mail fra Rigspolitiet ind i jægerens e-Boks. I mailen hed det blandt andet, at:

"Rigspolitiet har besluttet at ændre afgørelsen fra Midt- og Vestjyllands Politi, Politiets Administrative Center (PAC) af 2. maj 2023. Det betyder, at du kan få tilladelse til riflen af mærket BRNO, model TGF 1950, kaliber 8 x57 JS med serienummer (XXX), som stammer fra et dødsbo."

Herefter følger en længere begrundelse, blandt andet anføres det, at det forhold, at våbnet ikke tidligere har været eller er registreret i Politiets Våbenregister eller Skytteforeningernes Våbenregister, ikke isoleret set kan danne grundlag for et afslag på jægerens ansøgning om våbentilladelse. Det bemærkes også, at Rigspolitiet i sin vurdering har:

"... lagt vægt på, at du har jagttegn og våbentilladelse, og at du generelt set opfylder betingelserne for at kunne erhverve og besidde det pågældende våben (...). Endelig har Rigspolitiet lagt vægt på, at du i din ansøgning har oplyst, at våbnet skal bruges til jagt, og at du kan redegøre for ejendomsretten til våbnet, herunder at våbnet kommer fra et dødsbo, hvor du har opgivet navnet på den afdøde ejer af våbnet og oplyst ved hvilke personers mellemkomst, det er kommet i din besiddelse.”

Afslutningsvis beklager Rigspolitiet den lange sagsbehandlingstid. Siden har jægeren fået registreret riflen, og den sigtelse, som blev rejst i forbindelse med sagen, er frafaldet. Dermed er en eventuel nægtelse af samtykke til jagttegn på grund ulovlig våbenbesiddelse også afblæst, og efter mere en et års sagsbehandlingstiden er balladen om den gamle Mauser-kopi dermed afsluttet.