Lynhurtig indsats fangede vaskebjørn
Så skete det igen: Et vildtkamera knipsede et billede af en vaskebjørn, denne gang så langt mod nord som på Mols. En snarrådig indsats fra en borger, DJ og ikke mindst Naturstyrelsen sikrede, at det invasive rovpattedyr blev fanget.
Alarmen gik i mandags, da Danmarks Jægerforbund blev kontaktet af en borger på Skødhoved, som ligger på Mols' alleryderste spids. Et vildtkamera, opsat ved en hønsegård, havde netop foreviget noget, der umiskendeligt lignede en vaskebjørn. Efter at have studeret billederne, vurderede jægerforbundets vildt- og naturkonsulent, Jesper Kjær Illemann, at der vitterlig var tale om en vaskebjørn.
Vaskebjørnen er et invasivt rovpattedyr, som har potentiale til at gøre stor skade på den hjemlige fauna, men som heldigvis ikke har etableret sig i Danmark. Ikke endnu, i hvert fald. Vaskebjørnen er nemlig temmelig udbredt i Tyskland, hvor der i dag nedlægges cirka 200.000 individer - heraf over 1800 i Slesvig-Holsten. Så sent som i sidste måned kunne vi f.eks. fortælle historien om en sønderjysk jæger, der en tidlig morgen lykkedes med at nedlægge en vaskebjørn blot 20 minutter efter at billedet var tikket ind på telefonen fra vildtkameraet.
- Læs også: Den stribede hale afslørede dyret
Med andre ord: Det drejer sig om at handle hurtigt, ellers forsvinder vaskebjørnen igen. Og DJ’s medarbejder handlede da også hurtigt, da han skyndte sig at videreformidle budskabet til Naturstyrelsen, som straks gik i aktion. Allerede i løbet af samme mandag havde Kronjyllands vildtkonsulent, Sandor Markus Hestbæk, sendt sin kollega, den erfarne mårhundereguleringsjæger Peter Staunsbjerg, til Skødshoved for at sætte en fælde op. Der er behov for særlige fælder til formålet, da vaskebjørne har ”fingre” og er kloge nok til at bruge dem. De åbner ganske enkelt lågen, hvis de kan komme afsted med det.
Men vupti - torsdag morgen var der bid. En vaskebjørn var gået i fælden, og der var ingen vej ud. Se optagelsen fra vildtkameraet her:
- Det var heldigt at det lykkedes. Jeg plejer at sige, at hvis man er heldig, så har man to dage til at fange en vaskebjørn. Herefter er den vandret videre. Men denne her har altså været i samme område i fire dage, og endte altså alligevel med at gå i fælden til sidst, siger Peter Staunsbjerg, som hurtigt fik dyret aflivet.
Hvorvidt denne vaskebjørn er indvandret fra Tyskland eller om der måske er tale om et individ, undsluppet fra fangenskab i nærheden, er ifølge Peter Staunsbjerg umuligt at svare på. Men det er meget sandsynligt, at den er indvandret. Der er nemlig tale om en han, som - i modsætning til hunnerne - er meget på farten og kan tilbagelægge lange strækninger på blot et enkelt døgn. Helt op til 30 kilometer.
- Vi har haft en vaskebjørn, der har spøgt i Ebeltoft-området i et par år, og for en måneds tid siden fotograferede et vildtkamera en vaskebjørn ved Grenå. Måske kan det være den samme, lyder vurderingen fra den erfarne reguleringsjæger.
Men nu ligger den i hvert fald i fryseren, klar til at blive sendt til videre undersøgelse på Københavns Universitet for bl.a. de farlige spoleorm, som kan overføres til både mennesker og vores kæledyr. I mennesker, som er en falsk mellemvært, kan larven forårsage uoprettelige skader på bl.a. centralnervesystem og øjne. I yderste konsekvens kan man dø af infektionen. Vaskebjørne kan også bære mere velkendte sygdomme og parasitter med sig.
- Læs også: Vaskebjørnen - den nuttede djævel
Vaskebjørnen er - modsat f.eks. mårhunden - en såkaldt halvbjørn, som kendetegnes af en pels, der forekommer grå og består af en blanding af forholdsvis lange sorte og hvide dækhår. Halen er halvt så lang som kroppen og tværstribet, hvilket er et afgørende kendetegn. I ansigtet har vaskebjørnen en sort bandit-maske. Denne maske kan dog variere lidt hos både vaskebjørn og mårhund, hvorfor de to arter kan forveksles.
Vaskebjørnen har som nævnt status som en invasiv og uønsket art og vil, såfremt den etablerer sig i Danmark, sandsynligvis være en konkurrent til hjemmehørende mårdyr som ilder, lækat og skovmår. Den udviser en stor fingerfærdighed og er i stand til at bryde ind i huse, bistader, hønsehuse og åbne skraldespande, og så kan den – i modsætning til f.eks. mårhunden - klatre i træer og nå fuglereder, men kan også både svømme og vandre vidt omkring. Vaskebjørnen slår sig gerne ned omkring bebyggelse, hvor der findes mange gemmesteder og let adgang til føde. Den kan derfor blive en særlig udfordring for borgere i almindelighed.
Med andre ord: Der er god grund til at reagere, hvis du ser en vaskebjørn på billeder fra dit vildtkamera. Det kan du f.eks. gøre ved at kontakte Jesper Kjær Illemann på telefon 88 88 75 34 eller på mail jki@jaegerne.dk.
