OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 30. september 2022

Infomøde om støjniveauer fra flugtskydebaner

Danmarks Jægerforbund afholder en række informationsmøder for relevante aktører angående Miljøstyrelsens høringsskrivelsen.

Den 30. juni publicerede Miljøstyrelsen en høringsskrivelse med en ny anbefaling til beregning af støjniveauer fra udendørs flugtskydebaner. Denne høringsskrivelse kan have konsekvenser for en lang række flugtskydebaner, og derfor indkalder Danmarks Jægerforbund til et informationsmøde for at oplyse om skrivelsens indhold og de konsekvenser det kan medføre, samt prøve at besvare spørgsmål.

Mødet er primært tiltænkt Flugtskydningskoordinatorer, samt repræsentanter fra de jagtforeninger som har flugtskydningsbaner og som i det daglige har et evt. drift-ansvar for flugtbanerne. Informationsmødet er vigtigt for skydebanernes fremtid og jægerforbundet håber derfor, at minimum én person fra hver af de aktuelle jagtforeninger deltager. Der er også udsendt et JægerNyt – som er et internt DJ-nyhedsbrev for tillidsfolk – med opfordring til at deltage.

Informationsmødet bliver afholdt på følgende lokationer:

  • Den 26.10, Hammerum Hallen, Palle Fløes Vej 28, 7400 Herning
  • Den 27.10, Pulzion, Peter Tofts Vej 21, 6000 Kolding
  • Den 28.10, Pedersborg Forsamlingshus, Volden 6, 4180 Sorø
  • Den 9.11, Flejsborg Skydecenter, Gattenvej 29, 9640 Farsø

Programmet er følgende:

19:00-19:15, Velkomst med kaffe og kage
19:15-20:00, DJ fremlægger høringsskrivelsens baggrund, indhold og betydning for flugtskydningsbanerne
20:00-21:00, Spørgsmål
21:00-21:15, Afsluttende kommentarer og mødets ophør

SU: Inden den 10. oktober til e-mail: lua@jaegerne.dk. Svar skal indeholde:

Navn og antal deltager(e)
Dato for deltagelse
Jagtforeningsnavn
Funktion i jagtforening og kreds