OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 12. november 2020

Ekspert: Udfasning kommer på det rigtige tidspunkt

Bly er et af de giftigste grundstoffer, vi har. Men bly er også giftigt for befolkningens opbakning til jagt. Derfor kommer udfasningen på det rette tidspunkt, siger én af Europas førende eksperter i bly og jagt, Niels Kanstrup fra Aarhus Universitet.

Tekst: Torsten Lind Søndergaard
Foto: Statens Veterinärmedicinska Anstalt, Sverige, m.fl.

I løbet af 2023 er det slut. Så bliver bly i riffelammunition til jagt forbudt. I stedet skal de danske jægere skyde med andre projektiler, som typisk vil bestå af kobber eller messing. En rigtig og vigtig beslutning, siger Niels Kanstrup, som gennem en menneskealder har arbejdet med jagtens ømme tæer.

I 1985 blev han ansat som den første biolog nogensinde i Landsjagtforeningen og fulgte med over i det sammenlagte fælles forbund Danmarks Jægerforbund. Her arbejdede han blandt andet med udfasningen af haglpatroner med blyhagl, og de mange udfordringer der var med det. I 1996 blev det endegyldigt forbudt at besidde og skyde med blyhagl.

- Jeg var selv meget skeptisk overfor stålhaglene dengang. Men det viste sig jo, at de var et fuldgodt alternativ til blyet. Der var lidt startvanskeligheder med de nye produkter, men det kom der jo forholdsvis hurtigt styr på, siger Kanstrup.

I 2007 stoppede han hos jægerforbundet og oprettede Dansk Jagtakademi, hvor han blandt andet forskede i blyets påvirkning af fødekæderne i naturen. Siden 2017 har han været tilknyttet Aarhus Universitet, hvor han har videreført forskningen ved også at se på, hvor godt alternativerne til blykuglerne fungerer.

Alternativer på plads

Niels Kanstrup mener, at overgangen væk fra bly i riffelammunition til jagt kommer til at foregå mere smertefrit end dengang med haglene:

- Modsat med haglpatronerne i 80-erne, så er alternativerne i dag på plads på riffelområdet. De findes i langt de fleste kalibre til priser, der er sammenlignelige med blyprojektiler. Faktisk er de ganske elegante at skyde med, da de ofte er lidt lettere med mindre rekyl. Og både vore egne, norske og tyske undersøgelser viser, at de fungerer lige så godt under de gængse jagtformer.

Det er Niels Kanstrups vurdering, at cirka 20 procent af de danske riffeljægere allerede er skiftet til blyfri riffelammunition. Det skyldes til dels, at mange distrikter i Tyskland har forbud jagt mod bly. Derfor har mange sydgående danske jægere skudt med blyfrit i flere år.

- De gider jo ikke skifte om til bly, når de kommer tilbage til Danmark. De fortsætter med det blyfri, og riflen behøver ikke skydes ind til to patrontyper.

Er det bly nu så slemt?

I sin forskning har Niels Kanstrup erfaret, at cirka hver anden jæger ikke er opmærksom på eller vidende om, hvor giftigt bly fra riffelammunition egentligt er.

Så hvor giftigt er det?

- Det er ikke så meget kuglen eller klumpen, der er problemet. Det er, når kuglen går ind i dyret og fragmenteres, at problemerne opstår. Hvis en kugle vejer 10 gram, så bliver de 4 gram typisk i dyret, og det er dem, vi kan risikere at spise. Blyresterne sidder så at sige som en sky i dyret, og man kan ikke være sikker på at fjerne det hele alene ved at skære fri rundt om skudsåret. Det kan man tydeligt se på røntgenbillederne af nedlagt klovvildt, siger Kanstrup.

For mennesker, som meget sjælden spiser vildt, er der ikke den store risiko, men for jægere og andre, som spiser meget vildt, vil man udsætte sig for en latent risiko selv med små mængder bly, som påvirker de fleste af kroppens processer – herunder især centralnervesystemet. Desuden akkumuleres blyet i kroppen.

- Særligt fostre og børn er i risikogruppen, da blyet kan skade udviklingen af hjernen. Derfor er det en generel anbefaling, at børn, gravide og kvinder i den fødedygtige alder slet ikke spiser vildt nedlagt med blyammunition, understreger Kanstrup.

Men også de vilde dyr i den øvre ende af fødekæderne, kan tage skade af blyet. Særligt rovfugle og ådselædere er udsat.

Samfundet vil af med blyet

Ifølge Niels Kanstrup har udviklingen væk fra bly været på vej i flere årtier. Det er forsvundet fra maling, fra byggematerialer og fra benzin og delvist også fra jagten.

- Blyet er stort set udfaset alle steder, hvor det er muligt. Det er den vej, som udviklingen er gået og stadig går. Derfor er det yderst positivt, at Danmarks Jægerforbund selv er gået til ministeren med ønsket om at udfase den sidste rest bly i forbindelse med jagten. Der er ingen tvivl om, at det er det rigtige at gøre – ikke bare for sundheden for dyr og mennesker, men også for befolkningens opbakning til jagten som helhed. Jagt og bly hører ikke sammen, siger Niels Kanstrup.

Hvordan reagerer jægerne?

Via sit mangeårige arbejde med de danske jægere i relation til jagt og bly har han en nogenlunde idé om, hvordan de danske jægere vil reagere på den kommende udfasning.

- Der vil selvfølgelig være nogle, som er skeptiske overfor at skulle sige farvel til blyet, og som måske vil se det som et angreb på jagten. Men jeg tror egentligt, det er et mindretal. Mange jægere har allerede skiftet over, og mange kan nok stadig huske, hvordan det gik med at skulle sige farvel til blyhaglene, og det gik jo meget godt, minder Niels Kanstrup om.
Han opfordrer derfor de danske jægere til at forære sig selv en æske blyfri riffelpatroner i julegave for at prøve det af.

- Gå ikke i panik. Prøv det af. De blyfri kugler skyder lige så godt. De dræber lige så godt, og de er lige så sikre. Det er egentligt bare om at komme på skydebanen og gøre sine egne erfaringer, siger Niels Kanstrup.