OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 18. november 2019

Fund af afrikansk svinepest i det vestlige Polen

Et trafikdræbt vildsvin, fundet ca. 80 kilometer øst for den tyske grænse, var smittet med afrikansk svinepest. Det flytter sygdommen betydeligt tættere på Danmark.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

Afrikansk Svinepest er sprunget 300 km vestpå, og er nu kun er ca. 80 km fra den tyske grænse. Fundet af sygdommen er gjort i et trafikdræbt vildsvin midt i Lubiskie provinsen. De polske myndigheder betragter det angiveligt som et isoleret tilfælde uden direkte sammenhæng med udbruddene i den østlige del af Polen.

Man forventer, at det er menneskelig aktivitet, der er årsag til springet. Det skriver SEGES i weekendens nyhedsbrev.

Stedet, hvor det døde dyr blev fundet, ligger ca. 300 km vest for det tidligere restriktions område, der blev oprettet på grund af afrikansk svinepest. Således er sygdommen altså sprunget betydeligt tættere på Danmark. Det polske politis krisestyringsteam blev indkaldt, og yderligere epidemiologiske undersøgelser er indledt.

Læs mere om afrikansk svinepest og om hvordan du skal forholde dig.