Fredeligt repræsentantskabsmøde

Filmen lagde visuelt op til formandens beretning, der jo både skuer tilbage på det forgangne år og sætter kursen for ikke bare det kommende år, men også længere ud i fremtiden. 

Ansvarlig vildtforvaltning
Claus Lind lagde ud med at trække en parallel fra det moderne Jægerforbund til etableringen af den første jagtorganisation i Danmark, Dansk Jagtforening, i 1884. Den blev stiftet i et forsøg på at beskytte gråanden, så den ikke kunne jages året rundt. Som en ansvarlig jagtorganisation arbejder Danmarks Jægerforbund også både nationalt og internationalt med beskyttelsen af arter, der naturligvis går hånd i hånd med benyttelsen af samme, for det er nu en gang vores tilgang til naturen. 

Der skal være balance i regnskabet. Vi læner os gerne op ad de biologiske fakta og lytter til de faglige sammenhænge, der foruden etiske og juridiske afvejninger er med til at fastsætte rammerne for dansk jagt. Vildtet og naturen skal vi altid have i fokus, især i retning af hele tiden at forbedre livsbetingelserne for vildtet, for uden en rig og varieret natur – ingen eller kun ringe jagt. På den anden side skal Jægerforbundet også arbejde for at varetage interessen for jægerne, som udøver en accepteret og legitim rekreativ fritidsinteresse. Det er den balance, vi hele tiden stræber mod. 

Siden 1884 er der sket mange ændringer i jagtlovgivningen og dermed for jagten og jægerne. Ændringer og især ændringer, der påvirker egne interesser negativt, trives ikke særligt godt blandt jægerne. Det er næppe et isoleret jægerfænomen, men vi er i et moderne samfund nødt til at drive en jagt, som resten af befolkningen kan bakke op om. Uden den brede befolknings accept af jagten kan den i fremtiden risikere at få trange kår. Husk det, når der sker ændringer i mulighederne for vores jagtudøvelse. Vi er ansvarlige naturforvaltere, og det indebærer, at vi tager ansvar for naturen i alt, hvad vi gør. 

Hjortevildtforvaltning
Claus Lind fortsatte med de tre vildtforvaltningssøjler og indledte med hjortevildtet. Han lagde ud med at konstatere og refererede til, at han på sidste års repræsentantskabsmøde havde gjort det klart, hvad Danmarks Jægerforbunds holdning er i forhold til forvaltningen af det store hjortevildt. ”Der er ikke forskel på den lille og den store jordbesidder, alle har lige ret til jagten og vildtet, men alle har også et fælles ansvar for vores vildt, og alle skal blive bedre til at samarbejde over skel!” 

Med det solidariske udgangspunkt er der blevet forhandlet på livet løs, resulterende i flere forskellige modeller, der har mødt modstand fra jægernes side. Det nuværende forslag fra den Nationale Hjortevildtgruppe kan Jægerforbundet desværre ikke bakke op om. DJ er imod yderligere arealkrav, og kan helle ikke tilslutte sig tvungen indberetning af alle nedlagte hjorte. Derfor bliver det ministeren, der kommer til at afgøre om disse to tiltag skal indføres. 

Processen giver dog anledning til eftertanke. Hvad er læren? Den faglige dokumentation skal være let tilgængelig og kommunikeres tydeligt fra begyndelsen, men det stille også krav til den enkelte om, at man tilegner sig viden. Et andet spørgsmål, som jeg synes I skal overveje, er, om der i denne proces er blevet fokuseret mere på egne behov end på at varetage vildtets og jagtens tarv?

 Fra markvildtprojekt til markvildtsindsats
Det åbne land har altid haft Danmarks Jægerforbunds opmærksomhed. Mange jægere og lodsejere arbejder for vildtet og er med til at øge naturindholdet i det åbne land. Denne virkelyst er med til at sikre markvildtprojektets succes. Her har hundredevis af jægere og landmænd leveret en stor frivillig indsats, som jeg gerne vil takke for. 

Selve projektet er inde i sit sidste år, men vi arbejder målrettet på at videreføre indsatsen, da det giver resultater. Vi har pt. ikke finansieringen for en videreførelse på plads, men vi har god opbakning i den nationale markvildtgruppe. Og i forbindelse med forhandlingerne om Naturpakken har vi naturligvis som førsteprioritet over for miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen peget på netop videreførelse af markvildtprojektet over i en egentlig vedvarende indsats for naturen i det åbne land. 

Kunsten er at finde en løsning, hvor vi skaber en mosaik i landbrugslandet, der på en og samme tid giver vildtet levesteder og landbruget mulighed for at drive en sund forretning. For uden det forretningsmæssige grundlag er der heller ikke mulighed for, at landbruget har overskud til at tænke på naturen i hverdagen.

 Forstærket trækvildtindsats
I Nordisk jægersamvirke har vi nedsat en arbejdsgruppe for trækvildt med fokus på gæs og de store havdykænder. Gæssene fordi vi har brug for bedre international koordinering af jagten som et bestandsstyringsværktøj, da gæssene giver udfordringer, men også fordi de giver mulighed for både god jagt og mere jagt. Udfordringer er, at vi er underlagt et stift EU-direktiv, der p.t. forhindrer jagt på bramgæs.  Jeg gerne fremhæve Jesper Madsen fra DCE, som har været med til at holde nationalt og internationalt fokus på, at der skal ske noget. Går det, som vi ønsker det, har vi forhåbentlig en international forvaltningsplan om godt to år, der giver mulighed for jagt på bramgæs på en eller anden måde. 

Men det er ikke en let vej, og vi skal derfor sende en klar besked til minister, folketingspolitikere og Naturstyrelsen om, at vi ønsker at udnytte de muligheder, der er i reguleringsværktøjet, indtil vi kan komme til at drive regulær jagt på dem. Det gør efter min opfattelse ikke i dag, og derfor skal vi udfordre EU-systemet. 

Det andet fokusområde er de store havdykænder; edderfugl, sortand, fløjlsand og havlit. Disse arter er i tilbagegang, og vores viden om årsagerne er stadigt begrænset. Første skridt er derfor, at vi internationalt skaffer mere viden, så vi kan gøre en indsats. Derfor glæder det mig, at vi nu er ved at tage de første skridt, der kan være med til at bevare jagten, men vigtigst af alt, kan være med til at styrke forholdene for de store havdykænder. 

Jagttider
Som det er nævnt på jægerråds- og kredsmøderne, er arbejdet frem mod jagttidsforhandlingerne i fuld gang, og de faglige udredninger er under udarbejdelse af DCE. 

Vores mål er naturligvis, at sikre mest mulig jagt til jægerne, men det er også en proces, hvor vi stiller os på vildtets side, for vi skal naturligvis ikke drive jagt på arter, hvor det ikke er biologisk forsvarligt. 

Administrationen arbejder med at afdække den viden, vi ligger inde med. Den vil blive gjort tilgængelig på vores hjemmeside, hvor I kan følge med, efterhånden som processen skrider frem.

Men ud over bare at følge med, så vil jeg også bede jer om at dele den indsigt, som man kan få via vores hjemmeside, med jeres venner og medjægere. Til efteråret bliver der arrangeret debatmøder om jagttiderne, der vil tage udgangspunkt i de faglige udredninger fra DCE. 

Våbensager
Den 21. april blev den nye knivlov vedtaget. Den har Jægerforbundet haft meget stor indflydelse på. Sagen har vi kørt på flere fronter. Sideløbende med kontakt til Justitsministeriet og Rigspolitiet havde vi indledningsvis drøftelser med Folketingets retsordførere. Det gav ikke resultat. Så gjorde vi i 2015 sagen til en folkesag i pressen. Det i kombination med en ny Justitsminister fik skred i tingene, så vi nu har en knivlov med de rette intentioner. 

Lige nu arbejder vi intenst på at forhindre vedtagelsen af EU-kommissionens forslag til revideret EU-våbendirektiv. Trods stor opbakning fra Justitsministeriet og danske politikere er det ikke en sag, vi kan løse fra Danmark alene, og derfor nyder vi nu stor glæde af det samarbejde, vi har i Nordisk Jægersamvirke og i den europæiske jagtorganisation FACE. Der er også anden hjælp at hente, i og med at EU-parlamentarikerne Bendt Bendtsen (K) og Christel Schaldemose (S) begge står på vores side og gør en stor indsats for jægere og sportsskytter. 

Ny strategiplan – fokus på medlemmerne
Den nuværende strategiplan udløber i 2017, hvorfor dagen i dag også er startskuddet til udvikling af en ny strategiplan. Jeg mener, at tiden er inde til at kigge mere indad i den kommende strategiperiode. Vi skal styrke det interessefællesskab, vi alle er en del af, hæge om korpsånden. De mange velfungerende jagtforeninger landet over er Jægerforbundets rygrad, og jeg vil her invitere til samarbejde og dialog om Jægerforbundets fremtidige kurs. 

Det skal være mere tydeligt, at det er medlemmerne, vi arbejder for. Uden at sætte konkrete mål op i dag, for det skal I være med til, vil jeg alligevel pege på tre for mig meget vigtige ledestjerner. Vi skal skabe nærhed til medlemmerne, styrke sammenholdet blandt jagtforeningerne og være en effektiv politisk organisation, der kan nå beslutningstagerne og befolkningen. Kan vi det, kan vi i fællesskab skabe en organisation, som jægerne i Danmark kan se nytten af. 

Jagtens hus
HB-medlem og formand for følgegruppen til Jagtens Hus Kaj Refslund gav en status på Jagtens Hus som afslutning på beretningen. Han konstaterede, at projektet følger både tidsplanen og den økonomiske ramme for projektet. Det samlede projekt indeholder et videnscenter, et uddannelsescenter og et besøgscenter. Jagtens Hus tages i brug fra 1. juli, og den officielle indvielse er fastlagt til den 10. september 2016.

Beretningen blev vedtaget af forsamlingen uden efterfølgende debat. 

Uddeling af priser
Inden frokost blev årets tre priser uddelt. Der er tale om Årets jagtforening og den interne og eksterne jægerpris. De to sidstnævnte priser har afløst den tidligere Naturpris. Se også nyhederne om Årets jagtforening og den interne og eksterne jægerpris fra dagens repræsentantskabsmøde her på hjemmesiden.

Formanden genvalgt
Eftermiddagen bød på dagsordenspunkterne indkomne forslag, fremlæggelse af forslag til RASKnatur, fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingentsatser.

Endelig var der valg af formand til Jægerforbundet for den næste firårs periode. Da ingen havde ønsket at udfordre den siddende formand, blev Claus Lind Christensen således genvalgt uden kampvalg. 

For en god ordens skyld skal også nævnes, at Årsrapporten 2015 blev godkendt.

Klokken 14.40 var mødet slut, efter at sangen ”Det haver så nyligen regnet" var afsunget.