Forsker ros til jægerne på kredsmøde i Vestjylland

Kreds 2 afholdte lørdag den 14. marts sit ordinære kredsmøde i Dejbjerghallen tæt på Ringkøbing Fjord. I sin indledning henstillede kredsformand Knud Pedersen de 121 stemmeberettigede om en god og sober debat og at gå efter bolden og ikke manden, hvis der var kritik. Men ikke på noget tidspunkt i det godt seks timer lange møde var der mislyde af nogen art.

Knud Pedersen havde haft fat i statistikken, da han lavede sin beretning. Han kunne blandt andet oplyse, at der i 1930'erne havde været 3,27 millioner hektar landbrugsjord, svarende til ikke mindre end 76 % af hele det danske areal. I 2012 var det areal skrumpet med cirka 600.000 hektar, så der nu var 62 procent under plov. I 1950 havde der været 200.000 landbrug. I 2012 var der 39.930, og det tal forventes at falde til 8.000 i 2020.

Det stigende antal jægere skal være dygtige til at arbejde sammen om landets begrænsede jagtmuligheder, mente Knud Pedersen.

Anskydningsprocenten på gæs var svagt stigende, og kredsformanden mente, det måske kan skyldes, at jægere længere inde i Jylland har fået jagtmulighed på gæs uden at have det fornødne kendskab til korrekt jagt på de store fugle.

Kronvildtet fylder meget i debatten i Vestjylland. Knud Pedersen - som tillige er formand for Hjortevildtgruppe Vestjylland - står i spidsen for at lave statistik over udbyttet i området omkring det gamle Ulfborg skovdistrikt. Her var udbyttet i sæsonen 2010-11 667. I 11-12 var det næsten fordoblet til 1.228. I 12-13 blev der sat rekord med 1.636 dyr, inden det i 13-14 faldt til 1.435 dyr, og endelig i sidste sæson, 14-15, endte tallet på 1.296 dyr.

At tallet er faldende, kan tilskrives flere faktorer, mente Knud Pedersen. Et stort jagttryk, at der i de sidste par sæsoner er blevet nedlagt mange hinder, at der er kalveregulering, og at det sandsynligvis er de store bevægelsesjagter samt tilstedeværelsen af ulv, som har fået dyrene til at søge sammen i store rudler, hvor det er vanskeligt at komme til skud. Knud Pedersen betonede, at samarbejde omkring jagtforvaltningen er meget vigtig. Det kniber stadig med den rette kønsfordeling i bestanden, og det halter også med antallet af ældre hjorte, fortalte han.

162.895 kroner til jagtforeningerne

Seks jagtforeninger var blevet tildelt økonomisk støtte til forskellige projekter. I alt var der blevet søgt om 257.494 kroner, og der var blevet givet tilsagn om støtte for 162.895 kroner.

Den 1. oktober 2013 var antallet af medlemmer i kreds 2 15.757. Det tal var den 1. oktober 2014 steget til 15.847, altså en fremgang på 90 medlemmer. Knud Pedersen fastslog, at kreds 2 dermed er Danmarks næststørste kreds, kun overgået af kreds 4.

Han takkede for det frivillige arbejde i kredsen - både i det daglige arbejde såvel til arrangementer som fx landsskuet i Herning og Jagt og Mennesker på Hjerl Hede. Slutteligt sagde han tak for godt samarbejde til forbundet, til sin kredsbestyrelse og kredsens jægerråd (tidligere benævnt som JKF).

Kredskasserer Jan B. Rasmussen fremlagde kredsens regnskab. Et kreds 2 medlem "går langt på literen", så at sige, for de faste aktiviteter havde - når indtægter og udgifter var holdt op mod hinanden - blot kostet i alt 1.415 kroner. Mens de variable aktiviteter havde udgjort i alt 116.756 kroner. Tilskuddet fra DJ havde været 251.081 kroner, og heraf havde kredsen været i stand til at sende cirka 90.000 kroner tilbage til forbundet.

Koordinatorerne

Der er en stor interesse for kurser i jægerforbundet, kunne uddannelseskoordinator Erik Meyhoff oplyse. Antallet af kurser var fordoblet fra 2012 til 2014: fra cirka 100 til cirka 200. Det er især hygiejnekurserne, som er populære. 89 procent af kursusaktiviteten er lokal. Meyhoff bad forsamlingen markere, om der var interesse for et kursus i transport af farligt gods (i relation til tranport af ammunition), og der blev løftet så mange hænder, at det kursus bliver en realitet, sagde han.

Buekoordinator Carl Johan Mikkelsen kunne fejre sit første år som koordinator - i lighed med alle sine kollegaer landet over. Han konstaterede, at beslutningen om at oprette buekoordinator havde været rigtig, for interessen for denne jagtform er stadig markant. Ingen anden jagtform oplever så procentvis stor en fremgang. På blot ét år er tallet af buejægere steget cirka 25 procent, så der ved udgangen af 2014 var 1.841 med buecertifikat. I Vestjylland er der særlig stor interesse. Vestjyske Buejægere i Ulfborg er vokset med cirka 50 procent pr. år de sidste to år, så der i dag er 46 medlemmer. Kredsens buemesterskab afholdes netop i Ulfborg den 14. juni. De ti bedste herfra går videre til forbundsmesterskaberne den 22. august på Kalø.

Hundekoordinator Benny Green var glad for, at der er blevet ansat en hundeinstruktør på Kalø, som skal stå for et efteruddannelseskursus for hundetrænere over to dage. Han håber på, at der bliver et lokalt kursus i Vestjylland i august.

Riffelkoordinator Henning Meldgaard kunne berette, at Naturstyrelsen har varslet obligatorisk efteruddannelse af riffelinstruktører (med en uddannelse ældre end 2014) i 2016. Deltager man ikke, har Naturstyrelsen angiveligt talt om at fjerne ens mulighed for at fortsætte som instruktør. Meldgaard oplyste, at der vil komme mere information om dette, og at blandt andet undervisning via internettet er på tale som en mulighed.

Flugtskydningskoordinator Mogens Jacobsen fortalte, at dumpeprocenten til skydeprøven på landsplan er 44, mens den i Vestjylland er nede på 36 procent. Han gjorde opmærksom på, at der i år kun er mulighed for elektronisk tilmelding til forbundsmesterskaberne, og at det skal ske i perioden den 10. til den 24. juni.

Jagthornskoordinator Jesper Bromerholm - som blæste ved både start og afslutning af mødet - oplyste, at der arbejdes med et nyt kommissorium for jagthorn. Han hæftede sig ved, at man i kreds 3 har succes med at låne et mindre antal horn ud til interesserede. Han ville gerne have den samme ordning og efterlyste horn fra medlemmer, der gerne vil hjælpe. Endelig så tilbød han at komme ud til fx en jagtforening, hvis man gerne vil starte et kursus i jagthorn.

Angående frivillige jagtprøver, så oplyste Gregers Frederiksen, at kreds 2 havde en beståelsesprocent på 28, mens den på landsplan var cirka 40. Til prøven i Holstebro havde der været 35 deltagere. Blot seks havde bestået, svarende til 17 procent. Frederiksen oplyste, at der på jægerforbundets hjemmeside er mulighed for at teste sig selv på 40 spørgsmål, hvis man er medlem med login.

Bent Bech-Larsen sidder i forbundets trækvildts udvalg. Han fortalte om den adaptive forvaltning af kortnæbbede gæs og afskydningen af disse: at bestanden skal nedbringes til 60.000. I foråret 2013 var bestanden opgjort til 81.300, i foråret 2014 var tallet 76.000. Han tror, at der er blevet nedlagt betydeligt flere gæs i sidste sæson, men advarer imod stigende anskydningsprocent.

- Det tal skal ned, ellers kommer der restriktioner, lød advarslen fra ham.

Spørgsmål

Dernæst var det muligt at stille spørgsmål til kredsens tillidsfolk. Her ville Jens Ole Jensen vide, hvorfor der dumper så mange til skydeprøven. Om det var i teori eller i praksis, altså til selve skydningen. Mogens Jacobsen svarede, at det langt overvejende var til skydningen.

Kim Bjerg ville vide, om det virkelig var sådan, at hvis ikke man får efteruddannet sine riffelinstruktører, så vil Naturstyrelsen ikke acceptere deres fortsatte virke. Henning Meldgaard svarede, at sådan skal det forstås, da styrelsen havde fortalt, at instruktørerne skal være efteruddannede i løbet af 2016.

Henning Dyrberg er både riffel- og buejæger. Han forstod ikke, hvorfor han skal til bueprøve hvert femte år, mens man med bestået riffelprøve kan gå på riffeljagt uden flere prøver resten af sit liv. Her svarede hovedbestyrelsesmedlem Lars Jensen, at det ville være en meget stor logistisk opgave at have landets cirka 100.000 riffeljægere oppe til prøve med jævne mellemrum, så det ville Danmarks Jægerforbund ikke arbejde for.

Munklinde vandt igen

Tre jagtforeninger havde deltaget i konkurrencen om at bliver "Årets Jagtforening" i kredsen, nemlig Roum, Sevel og Munklinde. Med ganske få points forspring var det igen - lige som i 2010 - Munklinde Jagtforening, som løb med titlen og æren. På vegne af foreningen var det Lars Bitsch, som modtog diplomet af Knud Pedersen. Dermed går jagtforeningen videre til landskonkurrencen, som foreningen vandt i 2010.

Hovedbestyrelsen

Fra hovedbestyrelsen var det først formand Claus Lind Christensen, der gav en orientering. Han konstaterede blandt andet, at ud af 71 såkaldte strategipunkter for perioden 2013-2017 var der blot en enkelt, der lyste rød og ikke ville nå i mål, mens hele 55 var "vinget af" som grønne, og de resterende 15 gule punkter var i fremdrift.

I kreds 2 er man dygtige til at fastholde de såkaldte 2. års kursister, altså nye jægere i deres andet år som medlem af en lokalforening, oplyste Claus Lind. Tallet et så højt som 75 procent, altså er tre ud af fire jægere stadig medlemmer, når det første års gratis medlemskab udløber. På landsplan er tallet 66 procent.

Det lokale hovedbestyrelsesmedlem Lars Jensen - som også er formand for forbundets hjortevildtudvalg og Vildtforvaltningsrådets hjortevildtgruppe - sagde, at han havde hørt vilde rygter om, hvad han ville foreslå med hensyn til forvaltningen af kronvildt. At han ville foreslå at øge mindstekravet om antal hektar for at udøve jagt til 20, 50 eller flere hundrede hektar.

- Lad det være sagt klart: det er fint med en og fem hektar som i dag, men vi har to opgaver at løse: vi skal have øget afskydningen af kalve og vi skal passe meget bedre på de ældre hjorte.

Direktør Michael Stevns oplyste blandt andet, at det - på grund af de lave renter - vil blive lige så billigt at svare ydelsen på det, der skal lånes, som vi i dag betaler for at bo til leje på Kalø

Er der en aftale?

Bent Bech-Larsen ville gerne vide, om der foreligger en underskrevet aftale med en entreprenør i forbindelse med projektet på Kalø. Ja, svarede Michael Stevns. Men at der stadig kan ændres på større eller mindre detaljer i byggefasen, hvis der bliver behov for det. Han fortalte, at der er oprettet et aktieselskab, som formelt står som ejer af Kalø, og at man derfor kan trække momsen ved byggeriet fra. Det var en standardløsning for en organisation af jægerforbundets karakter, oplyste Michael Stevns.

Formanden for Staby Jagtforening, Stig Jensen, var utilfreds med servicen overfor juniormedlemmerne. Han har tre sønner, alle godt på vej i deres fars fodspor. Men efter at han havde meldt sin mellemste søn ind i forbundet, havde hans dreng intet hørt, hverken ved at blive ringet op og budt velkommen, eller via en e-mail.

- I skal være bedre til at "nusse" om de nye juniormedlemmer, så de virkelig føler sig velkomne, mente han, hvilket udløste dagens eneste bifald til sådan et spørgsmål fra salen.

Claus Lind medgav i sit svar, at det skal gøres bedre.

Til slut var der et længere indlæg af professor Jesper Madsen fra DCE, Aarhus Universitet, bedre kendt som "gåseprofessoren" på grund af sit meget store kendskab til og arbejde med gæs. Han fortalte om den adaptive forvaltning af kortnæbbede gæs, som han er tovholder på. For første gang i EU's historie er der sat et øvre mål på en bestands størrelse, fortalte han.

- Havde vi ikke gjort noget, så vil jeg tro, at bestanden ville være vokset til 150.000-200.000 gæs på fem-seks år, oplyste Jesper Madsen. Han og hans folk skal til Norge her i foråret for at gennemføre undersøgelser af de kortnæbbede gæs på vej mod yngleområdet i Svalbard.

Jesper Madsen takkede for en god dialog og et godt samarbejde med jægerne. Han håbede på, at den forbedrede dialog på sigt ville kunne føre til, at det blev muligt at indføre jagt på den stigende bestand af bramgæs. I øvrigt mente han, at det - med nogle justeringer - kunne være muligt at bruge den adaptive forvaltningsmodel også for kronvildt.

Klokken godt 16 kunne Knud Pedersen takke for et godt møde, der var forløbet i den fordragelige og konstruktive ånd, han havde lagt op til, og sende repræsentanterne for kredsens 131 jagtforeninger hjem på weekend.