OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 15. april 2023

Fin tilslutning til blyfri skydedag på Raghammer

Tekst: Mogens Elleby
Foto: Mogens Elleby

Skydedag med blyfri riffelammunition.

Fredag d. 14-4-2023 afholdt Danmarks Jægerforbund kreds 8 Bornholm, en skydedag på Raghammer skydeterræn, hvor det var muligt at afprøve sin jagtriffel med flere forskellige slags blyfri ammunition.

Blyfrie jagtriffelpatroner er dyre, så derfor var det rigtig fint, at man i stedet for at skulle købe en hel pakke, kunne nøjes med at købe 5 stk. og derved mulighed for afprøvning af flere forskellige slags og fabrikater. 7 forskellige leverandører var til stede ved dagens arrangement, så der var rig mulighed for at se de mange forskellige patrontyper, priser m.m. Alle gængse kalibre var også repræsenteret.

Der er rigtig vigtigt at få afprøvet de nye patroner i sin riffel, da der kan være stor forskel på hvordan patrontype og riffel passer sammen.

Det forholdsvis fine fremmøde, viser at de bornholmske riffeljægere er bevist om, at det fra jagtsæsonen 2024 ikke længere er tilladt at jage med blyholdigt, centralt tændt riffelammunition.