Indvielse af Jagtens Hus

Lørdag d. 10-9-2016 blev Danmarks Jægerforbunds nye domicil på Kalø indviet. Domicilet hedder nu Jagtens Hus, og fremstår særdeles flot og indbydende i de meget flotte omgivelser omkring Kalø bugt med udsigt til Kalø slotsruin og Århus havn.

Ved den officielle indvielse var kreds 8 Bornholm repræsenteret ved HB medlem og næstformand i Danmarks Jægerforbund Henrik Frost Rasmussen, Kredsformand Steen Friis og kredskasserer Bjarne Aakermann. Den øvrige kredsbestyrelse var også inviteret, men havde ikke mulighed for at deltage. Protektor i Danmarks Jægerforbund H.K.H. Prinsgemalen, forestod den endelige indvielse af Jagtens Hus.

Ved indkørslen til Jagtens Hus ses en stor marksten med Danmarks Jægerforbunds logo. Stenen er en gave fra landets 8 kredse.

ME.