Skæftetilpasning

På dette kursus undervises i, hvorledes man opmåler skæftet korrekt samt om betydningen af korrekt skæftemål.

Formål: I jægerkredse siges det ofte, at 'det er bøssen, der skyder - men det er skæftet, der rammer'. Faktum er, at skæftets udformning har stor betydning for træfningen, men at tilpasse skæftet korrekt er et håndværk, som kræver mange års erfaring.

På dette kursus underviser Per Langvad, én af Danmarks bedste og mest erfarne bøssemagere. Som kursist lærer du, hvordan du kontrollerer skæftemål, betydningen af korrekt skæftemål samt fejlfinding i praksis på baggrund af prøveskud og skudbilleder. 

Målgruppe: Kurset henvender sig primært til seriøse jægere og flugtskytter, som gerne vil forbedre deres skydning, til ekspedienter i jagtforretninger og til skydeinstruktører, der gerne vil kunne give bedre rådgivning og undervisning.