Kæber: Indsamling af viden giver grundlag for bedre forvaltning

I forbindelse med jagtsæsonen 2016/17 indsamlede Jægerforbundet i alt 234 kæber fra hjorte. På i alt 215 af disse hjorte kunne der foretages aldersbestemmelse via tandsnit. Resultaterne herfra bliver delvist formidlet i Hjortevildtoversigten i Jæger september. En fuldstændig afrapportering sker i en DJ-fagrapport i løbet af 2017.

Skrevet af: Niels Søndergaard, jagtfaglig chef, Danmarks Jægerforbund, 06. juli 2017
Foto af: Jette Martinussen

Sæsonen 2016/17 var blot starten på en større vidensindsamling omkring de nedlagte kronhjorte i Danmark. Jo mere viden vi har om, hvor, hvornår og hvordan hjortene nedlægges, desto bedre kan vi tilpasse forvaltningen, så de opstillede mål nåes samtidig med, at vi får den størst mulige jagtglæde. Det er således ikke alene alderen på de nedlagte hjorte, der har vidensmæssig værdi. Desto flere hjorte, vi får information om, desto bedre. 

Der er en vis usikkerhed forbundet med dataindsamling inden for vildtforvaltning, og den usikkerhed er en kalkuleret risiko, som vi arbejder med i Danmarks Jægerforbund og i øvrigt generelt på vildtforvaltningsområdet. Det er uhyre vanskeligt at sætte to streger under en konklusion, og det er ikke altid, der kan findes et endeligt facit. Men løbende dataindsamling over år giver et mere og mere solidt billede af tendenser, som vi kan forvalte ud fra.  

Jægerforbundet ønsker derfor fortsat at indsamle kæber fra kronhjorte. En del af de tilbagemeldinger, vi har fået fra den første sæson, har gået på, hvorledes vi kan gøre indsamlingen nemmere og mere smidig. På den baggrund bringer vi her en kort guide.

Det vil fortsat være muligt at indsende hele underkæben, men for at gøre det nemmere og billigere for jægerne, så vil vi få fremstillet en kuvert. Kuverten er påtrykt de spørgsmål, vi gerne vil have svar på angående hjorten. Fra selv hjorten behøver vi kun de to store fortænder med tandrødder. Herved nedsættes omkostningen til at indsende materialet. Det bliver også en nemmere arbejdsgang for dig som jæger, hvor du skal frigøre den del af underkæben, hvor fortænderne sidder, koge dem løse og tørre de to tænder. Du udfylder dernæst kuverten og frankere den som et almindeligt brev.

Aldersvurdering af kronvildt
Kan man så aldersvurdere ud fra tandsnit? Ja, man kan, gentager DCE i et notat. Jægerforbundet er enig og mener, at metoden – med dens grad af usikkerhed – er den bedste metode, der findes på markedet.

Der har været kritik af de statistiske analyser i DCE-rapporten ”Bæredygtig krondyrforvaltning” (Sunde og Haugaard 2014). Kritikken har især været knyttet til, om tandsnitsmetoden er brugbar – og dermed den rette – til aldersbestemmelse af kronvildt (og mere generelt: hjortevildt) i Danmark.

Tandsnitsmetoden er brugbar efter Danmarks Jægerforbunds opfattelse, hvilket også bliver underbygget igen i DCE's notat. Der findes tillige flere udenlandske videnskabelige undersøgelser, der bekræfter, at metoden er den bedst kendte. I Tyskland anvendes metoden således til at afgøre retslige tvister angående alderen på nedlagte hjorte. Med andre ord: Juraen har nikket til metoden.

Den mest præcise
Ingen kan præsentere en mere præcis metode til aldersbedømmelse. Der findes heller ingen oplagte alternativer, der ikke kun baserer sig på jægernes og andre naturbrugeres egne skøn.

Vildtforvaltningsrådet har siden 2002 været enige om, at der mangler ældre hjorte. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har tydeligt tilkendegivet sin enighed i, at modne hjorte er en mangelvare.

Målet med forvaltningsplanen er altså fortsat ikke til diskussion.

Jægerne tager ansvar
Danmarks Jægerforbund og vores medlemmer tager ansvar for en bæredygtig forvaltning af naturen. For at være med til at dokumentere vores handlinger har jægerne siden 1940'erne indberettet vildtudbyttet. Frivilligt deltager vi i ordninger som for eksempel vingeindsamlinger, og fra 2008 til 2012 samlede vi kæber ind fra kronvildt nedlagt på Djursland. Konklusionerne herfra har været en del af beslutningsgrundlaget for Vildtforvaltningsrådet. Derfor samler vi også fortsat kæber ind, så vi kan få et indblik i, hvilke hjorte der nedlægges.

Den videnskabelige baggrund
Natur og jagt skal forvaltes ud fra faglighed og ikke følelser eller mavefornemmelser. Derfor skal data analyseres ud fra de bedst tilgængelige videnskabelige metoder. Det gælder naturligvis også aldersbestemmelse af kronvildt.

I notatet fra DCE er der følgende væsentlige konklusioner (se side 12 i notatet, som du finder her)

Uanset, hvilken korrektionsfaktor der anvendes, ses en meget skæv aldersfordeling med få gamle kronhjorte. Den primære konklusion i Sunde & Haugaard (2014) er der således ikke grundlag for at ændre. Hvis målet er en dansk bestand af krondyr med en sund aldersstruktur, er der således et betydeligt behov for en målrettet forvaltning af jagten på krondyr i Danmark.

Der er heller ikke grundlag for at anfægte tandsnitsmetodens anvendelighed til aldersbestemmelse af kronhjort, for selvom den ikke er præcis, så er usikkerheden på metoden oftest kun 1-2 år.

”Tilfældig” bestemmelsesusikkerhed på aldersbestemmelser fører til en systematisk overestimering af den gennemsnitlige alder og dermed også den gennemsnitlige overlevelse i bestande. Vi er ikke bekendt med, at denne systematiske fejlkilde er erkendt i den internationale litteratur omhandlende beregning af overlevelse ud fra empirisk målte alder-ved-dødfordelinger. Beregningsmæssigt er det dog fuldt ud muligt at korrigere aldersfordelinger for effekter af tilfældig bestemmelsesusikkerhed såvel som systematiske bestemmelsesfejl. Og dette vil blive gjort fremover.

Uanset hvilken bagvedliggende statistisk model for systematisk sammenhæng mellem kendt og målt alder som lægges til grund for beregningerne af den ”sande”, underliggende aldersfordeling for hjorte på Djursland, bliver nettoresultatet, at færre hjorte overlevede til 8-årsalderen end de 1,2 %, som blev fundet i den oprindeligt målte aldersfordeling. Der er derfor ingen anledning til at nedjustere Sunde & Haugaards (2014) oprindelige estimat for den jagtlige dødelighed for hjorte – tværtimod.

Et vigtigt grundlag for en fremtidig forvaltning af krondyrbestanden burde dog baseres på en fuldstændig viden om aldersstrukturen i populationen, både regionalt og nationalt, hvilket fordrer en systematisk indsendelse af kæber.

Ubetydelig usikkerhed
Danmarks Jægerforbund anerkender, at der er usikkerhed ved tandsnitsmetoden – som i al anden forskning. Men usikkerheden er reelt ubetydelig i en forvaltningspraksis.

Indsamling af kæber med henblik på tandsnit vil være et godt redskab til at følge bestandsudviklingen; når vi målet for forvaltningen – eller skal vi ændre afskydningen?

Positive erfaringer i nabolande
I Norge og Sverige har man i længere tid brugt tandsnitsmetoden – netop for at få et indblik i alderssammensætningen af hjortevildtbestandene lokalt.

Det er som regel de lokale forvaltningslav eller vildtforskningsprojekter, der står bag. Ud fra resultaterne tilrettes afskydningen, eller der tages andre vildtplejetiltag for at sikre sunde og robuste bestande.

Jægerforbundet mener, at vi kan bruge dette værktøj på samme måde i Danmark.

En et-års hjort lader sig nemt aldersbestemme – den har fem kindtænder, og den tredje forreste kindtand er tredelt.

En et-års hjort lader sig nemt aldersbestemme – den har fem kindtænder, og den tredje forreste kindtand er tredelt.

Hjorte ældre end ét år skal man lave tandsnit på fortændernes tandrødder for at kunne aldersvurdere.

Hjorte ældre end ét år skal man lave tandsnit på fortændernes tandrødder for at kunne aldersvurdere.

Kog kæben og lirk de to midterste fortænder ud.

Kog kæben og lirk de to midterste fortænder ud.

Er kæben allerede kogt af, så sæt den i blød en halv time, hvorefter du kan lirke tænderne fri.

Er kæben allerede kogt af, så sæt den i blød en halv time, hvorefter du kan lirke tænderne fri.