Ung – mellemaldrende - gammel

Skrevet af: Mads Flinterup, 01. september 2016

Centralt i Vildtforvaltningsrådets og Ministerens målsætning for forvaltning af kronvildt står behovet for at øge andelen af ældre hjorte (>8år).

Den biologiske begrundelse for dette behov er indgående beskrevet i Jæger 9/2016 s. 54-57. Men hvorledes omsættes dette så til handling i den forestående jagtsæson?

En hjortekalv skal biologisk set gennem fem livsfaser: Første leveår som kalv, andet som spidshjort, tredje til femte leveår som ung hjort, sjette til 10.-12. som mellemaldrende hjort for så i 10 til 14 års alderen at blive en gammel hjort.

Fotocollagen viser en kronhjort i dens tre voksne stadier. Meget af den hidtidige forvaltning (fredning frivilligt eller juridisk af seks- og otteendere) har sikret god overlevelse af unge hjorte. Men når først hjorten er blevet fire til fem år bærer de fleste hjorte så stort og imponerende gevir, at jægerne skyder for mange til, at nok hjorte når at blive otte år, som er Vildtforvaltningsrådets målsætning.

Den afskydningsstrategi, som hurtigt vil føre til en målindfrielse, kræver, at jagttrykket på den mellemaldrende hjort reduceres drastisk.

Der er en række anatomiske kendetegn, som skal tages i betragtning for at kunne aldersbedømme en hjort.

  •         Hovedet
  •         Hagen
  •         Skulderpartiet
  •         Bagpartiet
  •         Ryglinjen
  •         Brunstmanke og hals

Hos den unge hjort er hovedet spidst. I takt med at hjorten bliver ældre fremtræder hovedet mere kegleformet. Det skyldes at den mellemaldrende hjort får en hage, i det huden under hovedet kommer til at hænge mere løst. Hjortens maksimale skulderhøjde, når den allerede som ung hjort. Men selve forkroppen bliver kraftigere med alderen, og derved virker skulderpartiet kraftigst på gamle hjorte. Vægten øges på hjortens forben, og klovene er også størst på forløbene.

Hjortens holdning og opførsel giver også et godt fingerpeg om dens aldersstadie. I takt med at hjorten bliver ældre, begynder den at bære hovedet lavere i forhold til kroppen. Gamle hjorte bærer hovedet i samme plan som ryglinjen, når den går. Den unge hjort bærer sit hoved højt. Den unge hjort går med lette skridt. Ved løb sættes bagkloven foran forkloven. Den gamle hjort er blevet mere stivbenet, hvilket tydeligt ses på dens gang. Bagkloven sættes bag ved forkloven ved løb.

Unge hjorte optræder ofte sammen med hinder og kalve også udenfor brunsttiden. De unger hjorte opfører sig ofte ubekymrede og går og småslås indbyrdes. De mellemaldrende hjorte optræder meget ofte sammen i ungkarlerudler og virker mere sky og vagtsomme. Den gamle hjort optræder ofte alene og er decideret mistroisk. Ikke sjældent er den gamle hjort den sidste, der træder ud af tykningen, ofte længe efter at de andre dyr er trådt ud.

At aldersvurdere kræver indgående kendskab til kronvildtet. Oftest er det nemmest, når der er flere dyr sammen, da man derved kan sammenligne dem, samt se deres indbyrdes relationer.

Den gode parole for jagt på kronhjort lyder: se – forstå – nedlæg.

Mere viden: Bogen Ung eller Gammel af B. Hespeler og B. Krewer udgivet på Bogjagt.dk