Produceret af DJ i samarbejde med SGAV.

Hvorfor er myten opstået?

På agerhønens bryst findes en brun aftegning, som minder om en hestesko. Da denne aftegning kan være mere tydelig på hannen end på hunnen, har det ført til overbevisningen, at det er et godt kendetegn at identificere hannen efter.

I modsætning til mange andre fugle er der hos agerhønsene ikke særlig stor forskel på kønnenes udseende. Voksne haner er ofte mere orangefarvede i ansigtet, mens hønerne kan synes mere grå. Alle haner har den tidligere nævnte hestesko på brystet, mens hønerne ofte ikke har nogen eller kun få mørke fjer.

Der er imidlertid en væsentlig årsag til, at man ikke bør bruge denne aftegning til at bestemme agerhønens køn. Nogle høner kan faktisk have en hestesko. Der er derimod andre kendetegn, som med større sandsynlighed kan afgøre fuglens køn, ifølge chefkonsulent for vildt og natur ved Danmarks Jægerforbund, Lene Midtgaard.

Hvad er fakta?

– Problemet ved at bruge ”hesteskoen” til at bestemme kønnet på agerhønen er, at denne aftegning kan findes på begge køn, og at tydeligheden af aftegningen kan variere en del fra fugl til fugl, forklarer chefkonsulenten.

Hun understreger, at ”hesteskoen” i mange tilfælde står mere tydeligt frem på hanen end på hønen. Dog kan hønen sagtens have en tydelig ”hestesko” på brystet, og hanen kan have en mindre tydelig ”hestesko”. Netop derfor er dette kendetegn ikke optimalt at bestemme kønnet ud fra. I stedet bør man ifølge Lene Midtgaard afgøre kønnet ud fra det såkaldte lorraine-kors på skulderfjerene.

– Aftegningerne på skulderfjerene er forskellige mellem de to køn. Hanens skulderfjer har lange hvide lodrette streger, mens hønen har vandrette streger oven på de lodrette, så der dannes det såkaldte lorraine-kors, der både kan kobles til den kristne tro og Jeanne d’Arc, lyder det afslutningsvis.