Nye tal: Ulvebestanden vokser fortsat

Der er født mindst 60 ulvehvalpe i Danmark i år. Det viser et nyt notat fra ulveovervågningen.

1061

Nye tal: Ulvebestanden vokser fortsat

Nye tal: Ulvebestanden vokser fortsat

Article

16467

https://jaegerforbundet.cdn.kontainer.com/cdn-static/2c92cb8f/NpwUC1CchxCN/clj-pb140249.webp?d=19524&w=182&h=182

2

24/09 2026

2205

Danmarks Jægerforbund

24/09 2026

Mindst 11 ulvepar har fået hvalpe i år. Sådan lyder det i et notat som Aarhus Universitet, DCE og Naturhistorisk Museum Aarhus har udarbejdet til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV). Det er fire kuld mere end sidste år.

Ifølge notatet er der foreløbigt født mindst 60 ulvehvalpe i 2026. Antallet er et minimumsestimat, og det totale antal hvalpe født i 2026 forventes at stige.

Der vurderes lige nu at ulve har slået sig ned på mindst 15 revirer i Danmark. I 11 af dem findes en ulvekobbel, altså et ulvepar med hvalpe, i to revirer er der et par uden hvalpe, og i de sidste to holder en enlig hanulv til.

Derudover konkluderer notatet, at der fortsat er biologisk potentiale for, at bestanden vil kunne vokse yderligere i de kommende år. I rapporten fremgår det, at der er dele af Jylland, som vurderes egnet for ulve, hvor ulve endnu ikke yngler, som for eksempel Djursland og Thy.

De foreløbige tal for ulvebestanden har fået minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen, til at fastholde kursen mod en fremtidig mulighed for ulvejagt.

– Nogen mener, at vi går for hårdt til ulvene. Det mener jeg ikke, og de foreløbige tal underbygger det. Ulvebestanden vokser. Det gør antallet af angreb på husdyr og møder med ulve i naturen også. Det viser for mig, at det er rigtigt, at vi nu er i gang med at forberede os på, at vi kan indføre jagt på ulve. Det er et vigtigt redskab til at sikre sameksistens, lyder det fra minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen.

Danmarks Jægerforbund mener, at de nye tal gør det endnu vigtigere at fastsætte et konkret mål for ulvebestanden i Danmark. Et klart bestandsmål skal skabe tydelighed om, hvornår ulven har opnået gunstig bevaringsstatus, og hvornår jagtlig forvaltning kan komme på tale.

Relaterede artikler