Forvaltning af hjortevildtet kræver viden om bestandenes størrelse og sammensætning. Det er imidlertid ikke let at fremskaffe sådanne data, og derfor tager Danmarks Jægerforbund hvert år initiativ til at indsamle bestandsestimater for då- og kronvildt i den samlede hjortevildtsoversigt.
Det er Danmarks Jægerforbunds regionale hjortevildtrepræsentanter, organiseret i de regionale hjortevildtgrupper, der har ansvaret for koordinering og indsamling af bestandsestimaterne for då- og kronvildt. Estimaterne indsamles efter den metode, der er beskrevet i DJ's Best Practice.
Formålet er at skabe et overblik over udviklingen i bestandene af det store hjortevildt i de forskellige dele af landet. Opgørelserne baseres på forårsbestandene inden kalvesætningen. Selvom der er regionale forskelle i udviklingen, viser opgørelserne, at bestandene af både dåvildt og kronvildt fortsat er stigende i størstedelen af landet.
Du kan dykke ned i de regionale og lokale bestandsestimater nedenfor.
Estimaterne indgår også i datagrundlaget for den årlige hjortevildtsrapport sammen med blandt andet resultater fra tandsnitsundersøgelsen og den detaljerede vildtudbyttestatistik. Hjortevildtsrapporten forventes udgivet i løbet af efteråret.
Har du spørgsmål, kan du kontakte de regionale hjortevildtrepræsentanter eller specialkonsulent for Vildt & Natur, Thomas Vincent Marcussen, på tvm@jaegerne.dk.
OBS: Vær opmærksom på at nogle regionale hjortevildtsgrupper har ændret geografierne om bestandsestimaterne indsamles ind. Hvis der er geografier, som afviger fra de oprindelige geografier er dette beskrevet i kolonne: "Nye områder i 2026."