I en pressemeddelelse peger Danmarks Jægerforbund på, at begrebet "gunstig bevaringsstatus" gennem mange år har været omdrejningspunktet i ulvedebatten, uden at der er blevet sat et præcist tal på, hvornår målet er nået, og det er problematisk.
– Når ingen kender det konkrete tal, kan der hurtigt opstå usikkerhed og mistillid i befolkningen, ikke mindst i de områder, hvor der er ynglende ulve, om, hvorvidt grænsen hele tiden rykker sig, så ulvebestanden kan vokse ukontrollabelt, lyder det blandt andet i pressemeddelelsen, der fortsætter:
– Ingen kan være tjent med denne usikkerhed. Derfor kræver Danmarks Jægerforbund på både jægernes og borgernes vegne et klart svar på, hvor mange ulve der skal til.
De foreløbige tal for ulvebestanden har også fået ministeren for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen, op af stolen.