Sølvmågen og stormmågen er begge almindelige mågearter i Danmark, og ikke sjældent optræder arterne samtidigt under jagt. De to arter trækker gerne sammen omkring solopgang og solnedgang, og de ligner hinanden. Dermed er der en risiko for, at man som jæger forveksler den jagtbare sølvmåge med den fredede stormmåge, hvis man ikke ved, hvad man skal se efter.

Sølvmågen må jages fra solopgang til solnedgang i perioden 1. september til og med 31. januar, bortset fra visse områder med lokale jagttider. Derudover må arten reguleres med en tilladelse under visse forudsætninger. Stormmågen er derimod fredet.

Derfor skal man altid være særligt vågen, når man jager eller regulerer sølvmåger, for det er muligt at forveksle de to arter, selvom der er en vis størrelsesforskel.

Sølvmågen er en stor mågeart med hvid underside. Dog er unge sølvmåger mere grå på undersiden. Ryggen og oversiden af vingerne er lysegrå, benene er kødfarvede, og næbbet er gult med en rød plet.

Stormmågen kan beskrives stort set på samme måde. Benene er imidlertid gullige eller gulgrønne, og arten mangler den røde plet på det relativt spinkle næb. Unge individer er desuden mere hvide på undersiden end unge sølvmåger. Man bør også hæfte sig ved, at stormmågen er noget mindre end sølvmågen, og overordnet set fremstår den mere slank og elegant.

Det er imidlertid muligt at forveksle arterne – især hvis man er ny mågejæger. En fuldvoksen stormmåge kan virke stor, når den kommer glidende ind mod skjulet, og har man ikke en sølvmåge ved siden af til sammenligning, så kan man blive snydt – især hvis man ikke ved, hvordan man ellers kan skelne mellem arterne.

– Stemmerne er ikke så forskellige, men sølvmågen har nok en dybere og grovere stemme end stormmågen, fortæller Verner Frandsen.

Begge mågers kald kan beskrives som en række skrig, hvilket mange nok forbinder med en dansk havn om sommeren.

Dog giver mågerne ikke meget lyd fra sig, når de kommer trækkende om morgenen eller om aftenen, og er der både stormmåger og sølvmåger på vej ind mod skjulet, er det praktisk talt umuligt at høre, hvilke fugle der udsender hvilke skrig.

Ifølge Verner Frandsen er der flere forskelle, man kan lægge mærke til, når man betragter fuglene i flugten.

– Fordi sølvmågen er så meget større, har den langsommere vingeslag, og den virker generelt grovere, når den hænger over en. Man kan næsten beskrive den som en smule klodset at se på. Hals, hoved og næb stikker også en del frem foran vingerne, hvorimod stormmågens hoved og spinkle næb ikke rager langt frem foran vingerne, forklarer han.

Det er desuden tydeligt, at stormmågen flakser lidt mere og slår hurtigere med vingerne i flugten – især på dage med lidt vind.

Om det skyldes størrelsesforskellen eller en forskel i adfærd, er ikke helt sikkert, men stormmågen har en tendens til hurtigere og nemmere at slå af, hvis den får øje på noget mistænkeligt. Sølvmågen derimod slår ikke så markant af, når først den er kommet indenfor skudhold.

Det kan imidlertid være lidt af en udfordring at få sølvmågerne inden for skudhold, hvis man sidder på træk. Ofte trækker de ganske højt – også selvom det ser ud, som om de er tæt nok på. Det er nemlig en stor fugl, og derfor skal en sølvmåge ganske tæt på, før man afgiver skud. Stormmågerne har nogle dage en tendens til at trække lavere end sølvmågerne.

Verner Frandsen vil desuden opfordre alle jægere, som ønsker at jage sølvmåger, til at bruge tid på at observere dem et sted, hvor der er mange af dem. Derved får man nemmere ved at skelne mågearterne fra hinanden.

– Hvis du går i byerne, hvor der tit flyver forskellige mågearter rundt, så brug gerne lidt tid på at observere dem, så du nemmere kan se forskelle i adfærd og flugt. På den måde bliver du hurtigere til at se forskel under jagt, lyder det fra den erfarne jæger og ornitolog.

Sølvmågen kan også forveksles med sildemågen og svartbagen, som er omtrent samme størrelse som sølvmågen. Disse to måger adskiller sig dog ved at have en mørkegrå eller nærmest sort ryg, hvilket er et tydeligt kendetegn for arterne.

Disse to mågearter er desuden mindre almindelige end sølvmågen, og de er i højere grad tilknyttet havet. Dermed er der mange steder i Danmark, hvor man hverken oplever svartbag eller sildemåge under jagt.