Fasanudsætning og fasanjagt

Det vurderes, at omkring hver tredje danske jæger årligt nedlægger fasaner, hvilet bekræftes af DCEs rapport om fasanudsætning, hvor tal fra 2019 viser at 28 procent af jagttegnløsere indberettede fasan. Svarende til cirka 50.000–60.000 jægere årligt.

DJ's medlemsundersøgelse fra 2026 viser desuden, at 13 procent af respondenterne selv har udsat fasaner. Fasanjagt har således betydning for en væsentlig del af de danske jægere, mens en betydeligt mindre andel selv står for udsætningen. Udsætningspraksissen fordeler sig fra de store kommercielle på større ejendomme over jagtkonsortier der udsætter 500 – 1000 fasaner og til mindre udsætninger hvor fasankyllingerne også kan være opdrættet af en skrukhøne.

En million fasaner

I 2025 blev der officielt indberettet udsætning af godt én million fasaner i Danmark. I jagtsæsonen 2024/25 blev der nedlagt omkring 577.000 fasaner. Det svarer til cirka 35 procent af det samlede danske vildtudbytte og godt 38 procent af fuglevildtudbyttet. Fasanen er dermed en af de helt dominerende jagtbare arter i Danmark.

Fasanjagten har samtidig væsentlig økonomisk betydning særligt i landdistrikterne. Den skaber aktivitet og omsætning inden for blandt andet fjervildtopdræt og jagtudlejning på godser og skov- og landbrugsejendomme samt ved en række tilknyttede serviceerhverv. Samtidig skaber den lokale fællesskaber for dem der hjælper på de større fasanjagter. Der findes dog ikke en samlet, opdateret sikker opgørelse over den årlige omsætning, der specifikt kan henføres til fasanjagten.

Økonomisk grundlag for jagtudlejning og vildtpleje

Særligt for den kommercielle jagt har fasanen stor betydning. Udsætning gør det muligt at planlægge og tilbyde organiserede jagter gennem sæsonen og bidrager dermed til det økonomiske grundlag for jagtudlejning og vildtforvaltning på en række ejendomme.

Et forbud mod udsætning af fasaner vil derfor ikke blot påvirke selve jagten, men også kunne få økonomiske konsekvenser for de virksomheder og ejendomme, der har opbygget deres drift omkring fasanjagt. Det vil dog ikke betyde et generelt ophør af fuglejagt eller jagtudlejning i Danmark.

Fasanjagtens betydning bør derfor vurderes bredere end alene antallet af udsatte og nedlagte fugle. Den er også en del af den økonomi, som på mange ejendomme bidrager til at finansiere jagtvæsen, vildtpleje og forvaltning af levesteder.

Patriotisk Selskab vurderede i 2016, at udsætning af fasaner, gråænder og agerhøns tilsammen stod for omkring 450 mio. kr. i årligt BNP-bidrag og 820 fuldtidsstillinger, svarende til cirka en tredjedel af jagtens samlede økonomiske værdiskabelse. Tallene er beregnede skøn og omfatter alle tre arter – ikke fasanen alene.

En nyere undersøgelse fra Københavns Universitet (2023) dokumenterer, at muligheden for udsætning har direkte betydning for jagtlejen. Når udsætning af fuglevildt indgår i jagtlejen, er prisen ifølge analysen 13 procent højere, når der korrigeres for en række andre forhold. Undersøgelsen finder desuden, at jægernes betalingsvillighed falder markant, hvis muligheden for udsætning helt bortfalder.

KU's undersøgelse viser mere konkret, at et fuldstændigt forbud mod udsætning af fuglevildt svarer til en reduktion i jægernes betalingsvillighed på 173–207 kr. pr. hektar årligt. Effekten er større for jagtkonsortier end for enkeltjægere.

Se Danmarks Jægerforbunds holdning til jagt på udsat fjervildt, e-læring og anden info om udsætning af fjervildt.

Fakta om fasanudsætning

Forskning dokumenterer, at udsatte fasaner kan overleve og tilpasse sig livet i naturen. Samtidig viser den, at der er en naturlig dødelighed. Der er vil naturligt være en høj omsætning blandt fritlevende fasaner, da de lige som andet småvildt, er føde for en række andre dyr, højere oppe i fødekæden. Det understreger behovet for en fagligt funderet debat om fasanudsætning, hvor både overlevelse, naturlig dødelighed og dyrevelfærd indgår i en samlet vurdering.
Det er gennem ringmærkning af udsatte fasaner dokumenteret at en del af fuglene overlever jagtsæsonen, spreder sig og kan indgå i den fritlevende bestand nogle gange flere kilometer, og i et enkelt tilfælde 15 kilometer fra det sted, hvor de oprindeligt er sat ud.

Dette er dokumenteret i en dansk undersøgelse, som viste at udsatte fasaner kan overleve deres første jagtsæson og fortsat indgå i bestanden det efterfølgende år. Den beregnede tilsyneladende overlevelse efter et år var omkring 10 procent for både haner og høner, når jagtens påvirkning medregnes. Overlevelsen varierede dog betydeligt mellem de to undersøgte sæsoner, selv om jagttrykket var omtrent det samme.

Jagt udgjorde en væsentlig dødelighedsfaktor. Omkring halvdelen af hanerne og 30–35 procent af hønerne blev nedlagt i løbet af jagtsæsonen, svarende til omkring 40 procent af de udsatte fugle samlet set. Samtidig dokumenterede undersøgelsen en betydelig udvandring fra udsætningsområderne, og denne var statistisk signifikant større blandt høner end blandt haner.

Det er derfor vigtigt, at fugle, som ikke længere blev registreret i undersøgelsesområdet, ikke uden videre betragtes som døde. Undersøgelsens metode kunne ikke entydigt skelne mellem dødelighed og udvandring, og manglende genfund eller genfangst kan derfor ikke anvendes som et direkte mål for dødeligheden.

Den relativt lave overlevelse blandt udsatte fugle bør desuden ses i sammenhæng med, at dødeligheden også er høj blandt fritlevende fasaner. Forskerne vurderede, at blot 10–20 procent af nyklækkede kyllinger i fritlevende danske fasanbestande overlever deres første leveår. Dette tal er dog et fagligt skøn og ikke baseret på en direkte måling i undersøgelsen.

Endelig pegede undersøgelsen på, at udsatte fasaner kan overleve længe nok til at indgå i den fritlevende bestand og reproducere sig i naturen. Det vurderede bidrag til den efterfølgende bestand var dog beskedent. Samlet viser resultaterne således, at udsatte fasaners skæbne efter udsætning ikke alene kan beskrives gennem jagtdødelighed eller ved at betragte alle forsvundne fugle som døde. Både jagt, naturlig dødelighed, overlevelse og spredning fra udsætningsområdet har betydning for, hvor fuglene befinder sig året efter.

Fotograf: Claus Lind Christensen