Arbejdet med forvaltningen af det store hjortevildt har været i gang i mange år. Der er gjort fremskridt, men arbejdet er langt fra afsluttet, og senest blev arbejdet med den adaptive forvaltningsplan sat på pause på grund af behovet for at prioritere andre opgaver hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV). 

Jagttiderne er et vigtigt delelement i en kommende national forvaltningsplan, hvor målene blandt andet er at opnå en bedre køns- og alderssammensætning i bestandene af dåvildt og kronvildt samt at reducere skader på land- og skovbrug.

Regionale processer

De kommende jagttider for det store hjortevildt er resultatet af en omfattende proces, hvor de 12 regionale hjortevildtgrupper har spillet en central rolle. Med udgangspunkt i en overordnet jagttidsramme udarbejdet af Den Nationale Hjortevildtgruppe har grupperne haft mulighed for at foreslå jagttider, der tager højde for bestandene og de forvaltningsmæssige udfordringer i deres egne områder. De regionale indstillinger er efterfølgende blevet behandlet i Den Nationale Hjortevildtgruppe og senest i Vildtforvaltningsrådet. På rådets møde den 26. januar blev indstillingen til ministeren vedtaget enstemmigt. Den afspejler et kompromis, hvor parterne har bøjet sig mod hinanden, og er endnu et skridt i den samlede forvaltningsproces. 

Indstillingen lægger op til en forenkling, hvor flere af de tidligere jagttider er blevet ensrettet. Jagttiderne vil dog fortsat variere mellem forskellige dele af landet. Det afspejler et grundlæggende princip om, at hjortevildtforvaltningen så vidt muligt skal kunne tilpasses regionale forskelle i bestandsstørrelse, bestandsudvikling og forvaltningsbehov, og at de regionale grupper har en vis autonomi i arbejdet med at nå de nationale mål.

For Danmarks Jægerforbund er det væsentligt, at den regionale inddragelse fastholdes og styrkes i fremtiden for netop at sikre opfyldelse af de nationale mål. Hjortevildtbestandene og udfordringerne er forskellige rundt om i Danmark, og derfor giver det god mening, at de mennesker, der kender bestandene og de lokale forhold, har reel mulighed for at bidrage til forvaltningen.

Torben Schulz Jensen, medlem af HB for kreds 3, medlem af Vildt- og Naturpolitisk udvalg, fremhæver:

– De nationale mål skal sætte retningen, men vejen dertil skal kunne tilpasses de regionale forhold. Derfor er det væsentligt, at regionale hjortevildtgrupper gives autonomi. Det afgørende er ikke, at forvaltningen er ens i hele landet, men at den bringer os nærmere de fælles mål om blandt andet en bedre køns- og alderssammensætning og færre skader på land- og skovbrug.

Mulighed for brunstjagt på kronhjort

Som en del af processen med fastsættelsen af de nye jagttider har de regionale hjortevildtgrupper haft mulighed for at tage stilling til, om der lokalt skulle være brunstjagt på kronhjort. Grupperne har kunnet indstille en periode på to sammenhængende uger mellem 1. september og 15. oktober. Hvis der er valgt brunstjagt, efterfølges perioden af mindst én måneds fredning, hvorefter der kan være op til fire ugers jagt senere på året. Den samlede jagttid på voksne kronhjorte kan dermed maksimalt udgøre seks uger.

National sprossefredning

Samtidig sker der en væsentlig ændring i forvaltningen af kronhjorte. Der indføres en national sprossefredning for kronhjorte, der er større end spidshjorte. Disse hjorte er kun jagtbare, når de har mindst seks sprosser på minimum to centimeter på den ene stang. Formålet er at flytte en del af jagttrykket væk fra de yngre hjorte og dermed give flere hjorte mulighed for at opnå en højere alder. 

Der er også sket ændringer i jagttiderne for andet end hjorte på 2+ år. Den overordnede ramme lægger eksempelvis op til jagt på kronspidshjort frem til udgangen af februar, mens kronkalv kan have jagttid fra 16. august til udgangen af februar. For dåvildt er den overordnede ramme tilsvarende jagt på spidshjort og då frem til udgangen af februar og på kalv fra 1. september til udgangen af februar. Vær dog opmærksom på, at de konkrete jagttider kan være kortere regionalt. 

Danmarks Jægerforbund hæfter sig ved og finder det problematisk, at man i denne jagttidsbekendtgørelse ikke er kommet nærmere en egentlig definition på, hvad der forstås ved spidshjort. Der lægges op til, at det fortsat afgøres alene ud fra dyrets trofæ og ikke ud fra dyrets alder. Nedlægges der en kronhjort i sit andet leveår, som har en ekstra sprosse, vil det med den nye sprossefredning automatisk blive betragtet som en jagtlovsovertrædelse.

Jagttiderne som et aktivt forvaltningsredskab

De nye jagttider for kron- og dåvildt skal ses som en del af en bredere indsats for at håndtere de udfordringer, der gennem en årrække har præget forvaltningen af det store hjortevildt. Bestandene er mange steder store og stigende, samtidig med at en relativt høj afskydning af hjorte og utilstrækkelig afskydning af hundyr har bidraget til en skæv køns- og aldersstruktur med få ældre hjorte. 

Det er derfor hensigten, at de nye jagttider skal medvirke til at flytte jagttrykket mellem køn og aldersgrupper. Sammen med den nationale sprossefredning skal jagttiderne give flere hjorte mulighed for at blive ældre, mens udvidede jagttider for blandt andet kalve, hundyr og visse yngre hjorte giver bedre muligheder for at regulere bestandene og begrænse den fortsatte bestandstilvækst.

Læs mere om de indstillede regionale jagttider via linket til nyheden herunder: