Ny forskning: Ingen sammenhæng mellem jagt og bestandsnedgang hos europæiske fugle

Et nyt europæisk studie finder ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem fuglearters jagtbare status og risikoen for bestandsnedgang. Til gengæld fremhæver forskerne tab af levesteder og intensiv landbrugsdrift som væsentlige udfordringer for Europas fugle.

1061

Ingen sammenhæng mellem jagt og bestandsnedgang

Ny forskning: Ingen sammenhæng mellem jagt og bestandsnedgang hos europæiske fugle

Article

17961

https://jaegerforbundet.cdn.kontainer.com/cdn-static/2c92cb8f/qWVQJZpk67vu/nis-foto-artikel2.webp?d=19524&w=182&h=182

3

23/10 2026

2205

Niels Søndergaard

23/10 2026

Kort sagt

  • Ny forskning viser at fugle, der må jages, ikke generelt går mere tilbage end fugle, der er fredet.
  • Tab af levesteder og intensiv landbrugsdrift er væsentlige udfordringer for vildtarter i tilbagegang – bedre levesteder er afgørende for at vende udviklingen. Ikke jagtstop.

Jagtens betydning for fuglebestandene er et tilbagevendende tema i debatten om naturbeskyttelse. Men går bestande af jagtbare fuglearter generelt mere tilbage end bestande af fredede arter?

Det spørgsmål har forskere undersøgt i et nyt studie, offentliggjort i det fagfællebedømte tidsskrift Global Ecology and Conservation. Studiet analyserer udviklingen i ynglebestandene af 256 fuglearter i ni europæiske lande.

Konklusionen er, at forskerne ikke fandt en statistisk signifikant sammenhæng mellem fuglearternes jagtbare status og sandsynligheden for bestandsnedgang.

Jagtinteresser forklarer ikke udviklingen

Forskerne undersøgte også, om jagtens omfang kunne forbindes med fuglebestandenes udvikling. Her brugte de nationale vildtudbyttestatistikker som indikator for jagtinteressen for de enkelte arter.

Heller ikke denne analyse viste en statistisk signifikant sammenhæng mellem jagtinteressen og risikoen for bestandsnedgang.

Resultaterne giver dermed ikke belæg for at hævde, at jagtbare fuglearter generelt er mere udsatte for bestandsnedgang end fredede arter. De viser heller ikke, at jagtinteressen på tværs af de undersøgte lande i sig selv kan forklare forskellene i bestandenes udvikling.

Annonce

Tab af levesteder er en væsentlig udfordring

Undersøgelsen peger på, at bestemte grupper af fugle er særligt udsatte. Det gælder blandt andet jordrugende arter og fugle knyttet til landbrugslandskabet, hvor intensiv landbrugsdrift og ændringer i levestederne spiller en væsentlig rolle.

Resultaterne understreger betydningen af at forbedre fuglenes muligheder for at finde føde, yngle og overleve. Det gælder ikke mindst i det åbne land, hvor ændringer i arealanvendelsen og forringede levesteder gennem en årrække har udfordret mange fuglearter.

Jagt skal fortsat forvaltes bæredygtigt

Undersøgelsen betyder ikke, at jagt er uden betydning for fuglebestandene. Jagt kan påvirke både enkelte arter og lokale bestande, og derfor skal jagten fortsat reguleres på et fagligt grundlag og tilpasses bestandens udvikling. Det er et grundlæggende princip i dansk jagtforvaltning.

Det er samtidig vigtigt at skelne mellem undersøgelsens konklusioner og det, den ikke dokumenterer. Forskerne har ikke påvist, at jagt aldrig påvirker fuglebestande. De har derimod ikke fundet en generel statistisk sammenhæng mellem jagtbar status og risikoen for bestandsnedgang blandt de undersøgte arter.

Naturforvaltning skal bygge på viden

For Danmarks Jægerforbund understreger undersøgelsen betydningen af, at beslutninger om jagt og fuglebeskyttelse bygger på videnskabelig dokumentation og konkrete vurderinger af de enkelte arter.

Hvis målet er sunde og levedygtige fuglebestande, skal forvaltningen rette fokus mod de faktorer, der påvirker bestandene. Det indebærer både at beskytte og forbedre fuglenes levesteder og at sikre en bæredygtig jagt.

Studiet bidrager med ny viden til den europæiske debat om jagt og naturbeskyttelse. Det understreger, at effektiv fugleforvaltning kræver et bredere perspektiv end alene spørgsmålet om, hvorvidt en art må jages.

Annonce

Relaterede artikler