Rævens dværgbændelorm er påvist i to ræve indsamlet i 2026 på Rømø og i Midtjylland. De seneste års overvågning viser, at parasitten fortsat forekommer i det kendte område i Sønderjylland, men at den nu også er påvist i flere ræve fra den nordlige del af Region Midtjylland. Parasitten er også påvist hos en ræv på Rømø i 2025. Der er behov for et større antal undersøgte ræve for bedre at kunne vurdere parasittens forekomst og geografiske udbredelse. Vi modtager ræve fra hele landet, men ønsker i de kommende sæsoner især at øge indsamlingen fra Midt- og Nordjylland og Hovedstadsområdet.

Stor geografisk variation i forekomst

Siden overvågningen blev igangsat i 2022, er i alt 820 ræve undersøgt, hvoraf 18 er fundet positive for rævens dværgbændelorm (Echinococcus multilocularis) ved PCR. Den samlede forekomst af dværgbændelormen blandt de undersøgte ræve er 2,3 procent, men der er betydelige geografiske forskelle.  Igennem en årrække er den blevet påvist hos ræve i området omkring Højer i Sønderjylland. I Tønder Kommune er 13 ud af 100 undersøgte ræve fundet positive i 2022-2026. 

Resultaterne fra den igangværende overvågning viser imidlertid, at parasitten nu også forekommer længere mod nord i Jylland. I første halvår af 2026 blev 89 ræve fra forskellige dele af Danmark undersøgt. En ræv fra Fly i Viborg Kommune, tæt på grænsen til Skive Kommune, blev fundet positiv for rævens dværgbændelorm ved real-time PCR. Fundet føjer sig til tidligere positive fund i Skive, Viborg, Herning og Favrskov kommuner, hvor 5 ud af i alt 82 undersøgte ræve er testet positive i 2022-2026.

De gentagne fund i Midtjylland giver anledning til at undersøge, om parasittens livscyklus er etableret lokalt i området. Antallet af undersøgte ræve fra flere af de berørte kommuner er imidlertid fortsat begrænset, og der er derfor behov for flere ræve for bedre at kunne vurdere den lokale forekomst og geografiske udbredelse.

Rævens dværgbændelorm kan smitte mennesker

E. multilocularis er en lille bændelorm, der som voksen lever i tarmen hos især hundedyr så som ræve, mårhunde og hunde. Parasittens æg udskilles med afføringen og kan optages af små gnavere, der fungerer som mellemværter. Ræve smittes ved at æde inficerede gnavere. 

Mennesker kan i sjældne tilfælde smittes ved at indtage parasittens æg. Infektionen kan medføre alvorlig sygdom, hvor parasittens larvestadier især udvikler sig i leveren. Sygdommen udvikler sig langsomt, og der kan gå 10–15 år fra smitte til udvikling af symptomer. 

Overvågning af forekomsten hos ræve er derfor vigtig for at følge parasittens geografiske udbredelse og for at kunne vurdere risikoen for smitte til mennesker.

Der er brug for flere ræve til overvågningen

For at få et bedre billede af udbredelsen af rævens dværgbændelorm er der fortsat behov for indsamling af ræve. Ræve fra hele landet er relevante, men der er aktuelt særlig interesse for ræve fra Midt- og Nordjylland.

Både ræve nedlagt ved jagt eller regulering, trafikdræbte ræve og andre dødfundne ræve kan indgå i overvågningen. Oplysninger om findested (minimum postnummer) og dato er vigtige, så resultaterne kan indgå i kortlægningen af parasittens geografiske forekomst.

Har du mulighed for at bidrage med en eller flere ræve til overvågningen, er du meget velkommen til at kontakte Patologivagten på Københavns Universitet for nærmere information om indsendelse og aflevering. Det er også muligt at finde denne information på Patologivagtens hjemmeside.

Denne artikel er skrevet af Anne Sofie Vedsted Hammer, Michelle Lauge Quaade, Tim Kåre Jensen, Helena Mejer, Henrik Vedel Nielsen og Rebecca Berg.