Mange jægere står til at miste samtykke til jagttegn
Justitsministeren fastholder den praksis, der følger af den nye bestemmelse i våbenbekendtgørelsen (§ 48 a). Det betyder, at jagttegn, våbentilladelser og andre tilladelser efter våbenlovgivningen bortfalder, hvis en person tidligere er idømt ubetinget fængsel for en række nærmere angivne lovovertrædelser.