Motorbådsjagt er en traditionsrig dansk jagtform, der allerede er underlagt omfattende begrænsninger. En analyse fra Danmarks Jægerforbund viser, at vind og vejr begrænser mulighederne for at drive motorbådsjagt til blot 28-53 procent af dagene i jagtsæsonen – og i praksis endnu færre. Samtidig viser undersøgelser, at edderfuglene er i god kondition gennem vinteren.

Der er derfor ikke på det foreliggende grundlag dokumentation for, at den nuværende motorbådsjagts forstyrrelser har væsentlige negative konsekvenser for dykandebestandene.

Motorbådsjagt er en særlig del af den danske jagtkultur. Et relativt lille, men engageret antal strand- og havjægere holder traditionen i hævd, hvor jagten på især edderfugl og sortand foregår på de åbne danske farvande. Det er en jagtform, der stiller store krav til jægernes erfaring, sømandskab og forståelse for vind, vejr og fuglenes adfærd.

Samtidig skaber motorbådsjagten et engagement i havets fugle, som rækker langt ud over selve jagten. Alligevel bliver jagtformen med mellemrum kritiseret for at forstyrre dykænderne og begrænse deres muligheder for at søge føde.

At motorbådsjagt kan forstyrre fuglene, er der ingen grund til at bestride. Når en jagtbåd nærmer sig en flok edderfugle, vil fuglene ofte reagere ved at svømme væk eller lette. Det samme gør sig gældende når andre fartøjer nærmer sig.

Men at fugle bliver forstyrret, er ikke det samme som, at forstyrrelsen har væsentlige negative konsekvenser for deres kondition, overlevelse eller bestandsudvikling.

Og når vi vurderer jagtens samlede påvirkning, er det afgørende at kende omfanget af den jagt, der faktisk bliver udøvet.

Motorbådsjagt er allerede stærkt reguleret

Motorbådsjagt er blandt de jagtformer i Danmark, der er underlagt omfattende geografiske og praktiske begrænsninger. Jagten er forbudt i 35 nærmere afgrænsede områder, herunder en række kystnære fjorde og vige. Hertil kommer jagtforbud i flere reservater og særlige begrænsninger for edderfuglejagt i fuglebeskyttelsesområder, hvor arten indgår i udpegningsgrundlaget.

Motorbådsjagt er desuden forbudt i september og på ferske vande. Under selve jagtudøvelsen må båden højst sejle 5 km/t, hvilket omtrent svarer til langsom ganghastighed. Disse begrænsninger betyder, at en væsentlig del af motorbådsjagten foregår i de mere åbne danske farvande.

Her sætter vejret yderligere grænser for jagten. Når vinden tager til, bliver det både vanskeligere og mere risikabelt at drive motorbådsjagt. Båden slår mod bølgerne, og støj og vandsprøjt får fuglene til at lette, længe inden jægeren kan komme på skudhold.

Derfor er det langt fra alle dage i jagtsæsonen, hvor det overhovedet er muligt at drive motorbådsjagt.

Vejret begrænser jagten markant

Danmarks Jægerforbund har gennemført en opdateret analyse af vindens betydning for mulighederne for at drive motorbådsjagt. Analysen følger op på undersøgelsen Vinden og motorbådsjagten fra 2008.

Med udgangspunkt i DMI's vindmålinger fra jagtsæsonen 2023/2024 er mulighederne for motorbådsjagt undersøgt i seks områder fordelt på Kattegat, Bælterne og Østersøen. Analysen omfatter 123 dage fra 1. oktober til 31. januar og bygger på målinger af middelvind og vindstød klokken 8 og 12.

For hvert område er der fastlagt vejledende vindgrænser for, hvornår jagten kan gennemføres sikkerhedsmæssigt og jagtetisk forsvarligt. Det omfatter blandt andet muligheden for at opsamle anskudte fugle. Resultaterne viser, at vejret begrænser jagtmulighederne betydeligt.

I Kattegat var der efter analysens kriterier mulighed for motorbådsjagt på 40-49 procent af dagene. I Bælterne var andelen 47-53 procent, mens den i Østersøen blot var 28-37 procent.

Andel af jagtsæsonens dage, hvor vindforholdene teoretisk tillod hel eller halv dags motorbådsjagt:

Det betyder, at motorbådsjagt selv under de anvendte vejledende kriterier kun var mulig på mellem godt en fjerdedel og omkring halvdelen af sæsonens dage. Og det er vel at mærke de teoretiske muligheder.

Det reelle antal jagtdage er endnu lavere

Analysen tager højde for vindstyrke og vindstød, men ikke alle de forhold, som i praksis afgør, om en jæger kan komme på havet. Selvom vinden er aftaget, kan der fortsat være høje bølger efter kraftig blæst dagen før. Den såkaldte gamle sø kan gøre motorbådsjagt både uforsvarlig og praktisk umulig.

Særligt i de åbne farvande omkring Nordsjælland, Bornholm og det meste af Kattegat kan dette have stor betydning. Derudover er det langt fra alle potentielle jagtdage, som jægerne har mulighed for at udnytte.

Mange strand- og havjægere er afhængige af, at vejret tillader jagt i weekender eller på fridage. Men de egnede vejrforhold falder tilfældigt og kan ikke planlægges på forhånd. Samtidig er vejrudsigterne ofte først tilstrækkeligt sikre én til to dage før en mulig jagtdag. Det betyder, at jagten typisk skal planlægges med kort varsel, hvilket yderligere begrænser mulighederne.

Det reelle antal dage med motorbådsjagt er derfor lavere end de 28-53 procent, som vindanalysen viser. Analysen dokumenterer ikke, hvor mange dage jægerne faktisk var på havet, men den viser tydeligt, hvorfor jagtens reelle omfang ikke kan sidestilles med jagttidens længde.

Det er en vigtig pointe i diskussionen om jagtlig forstyrrelse. Hvis jagten kun kan gennemføres på en begrænset del af dagene, vil fuglene også have mange dage uden forstyrrelser fra motorbådsjagt.

Edderfuglene tager på gennem jagtsæsonen

Et centralt argument i debatten om motorbådsjagt er, at jagten kan forstyrre edderfuglene under deres fødesøgning. Hvis forstyrrelsen er så omfattende, at fuglene ikke får tilstrækkelig mulighed for at finde føde, må det forventes at kunne påvirke deres kondition.

Netop derfor har Danmarks Jægerforbund gennem flere jagtsæsoner indsamlet vægtdata fra nedlagte edderfugle. Materialet omfatter 3.453 vægtobservationer og viser, at de nedlagte edderfuglehanner i gennemsnit tager på gennem jagtsæsonen. Ved jagtens afslutning i slutningen af januar er fuglene fortsat i god kondition.

Det er et væsentligt resultat.

Hvis motorbådsjagtens forstyrrelse generelt forhindrede edderfuglene i at finde tilstrækkelig føde, ville man forvente tegn på en negativ udvikling i deres kondition. Det viser den indsamlede vægtdata ikke. Vægtundersøgelsen kan naturligvis ikke stå alene som dokumentation for, at jagten er uden påvirkning. Den omfatter nedlagte fugle og ikke samtlige individer i bestanden. Men resultaterne giver ikke støtte til påstanden om, at den nuværende motorbådsjagt generelt forhindrer edderfuglene i at opretholde en god kondition gennem vinteren.

Også fløjlsænderne er i god kondition

Et tilsvarende billede tegner sig i Aarhus Universitets undersøgelser af fløjlsænder i danske farvande. I DCE's videnskabelige rapport nr. 336 konkluderer forskerne, at fløjlsænderne generelt er i god kondition. Vurderingen bygger blandt andet på, at 92 procent af de 139 undersøgte fugle havde en brystmuskel-score på mindst 2.

Det er interessant, fordi undersøgelsen stammer fra en periode, hvor motorbådsjagten var underlagt færre begrænsninger end i dag. Undersøgelsen dokumenterer ikke direkte, hvilken betydning jagtlig forstyrrelse har haft for fuglene. Men resultaterne viser, at fløjlsænderne generelt var i god kondition under de daværende forhold.

Det understreger behovet for at skelne mellem fuglenes umiddelbare reaktion på en forstyrrelse og de eventuelle biologiske konsekvenser.

DCE peger på sommerens forstyrrelser

Motorbådsjagt er langt fra den eneste menneskelige aktivitet, der kan forstyrre havets fugle. Fritidssejlads, vandsport, turisme og anden rekreativ færdsel kan også påvirke fuglenes muligheder for at opholde sig og søge føde i bestemte områder.

I DCE's videnskabelige rapport nr. 511 fra 2023 om forstyrrelsestrusler i Natura 2000-områderne fremhæves et interessant eksempel fra Aalborg Bugt. Her konstaterer forskerne, at de kystnære dele af området om vinteren rummer store tætheder af dykænder, selvom der periodevis foregår havjagt.

Forskerne peger samtidig på, at forstyrrelser i sommerhalvåret kan være et væsentligt forvaltningsproblem, fordi dykænderne i fældeperioden er særligt følsomme. Der kan altså foregå havjagt i et område, uden at det forhindrer området i at rumme store koncentrationer af overvintrende dykænder.

Det viser, at forstyrrelser skal vurderes i forhold til både årstid, aktivitetens omfang og fuglenes biologiske behov.

Edderfuglens største udfordringer findes andre steder

Danmarks Jægerforbund anerkender, at edderfuglen står over for alvorlige udfordringer. Bestanden i Østersøen, Nordsøen og de keltiske farvande har gennemgået en betydelig tilbagegang, som kræver en målrettet international forvaltningsindsats.

Men ifølge den internationale forvaltningsplan under AEWA forbindes tilbagegangen især med reduceret overlevelse og ynglesucces som følge af blandt andet øget prædation, sygdomme og forringede fødeforhold.

Edderfuglen er stærkt afhængig af muslinger, og ændringer i muslingebestandenes størrelse, udbredelse og kvalitet kan derfor få stor betydning. Manglende muligheder for fødesøgning som følge af jagtlig forstyrrelse fremhæves derimod ikke som en hovedforklaring på bestandsnedgangen i den internationale forvaltningsplan.

Det betyder ikke, at jagtens påvirkning er uden betydning, eller at jagtudbyttet ikke skal reguleres. Men det understreger, at vi skal rette forvaltningsindsatsen mod de forhold, der har størst betydning for bestandens udvikling.

Derfor ønsker Danmarks Jægerforbund en adaptiv forvaltning af edderfuglen, hvor jagtudbyttet løbende vurderes og tilpasses på baggrund af den nyeste biologiske viden.

Havjægerne bidrager selv til forvaltningen

Motorbådsjagten har også en værdi, som ikke kan aflæses direkte af jagtudbyttet. Strand- og havjægerne bidrager gennem frivilligt arbejde til vores viden om edderfuglen og til konkrete naturplejeindsatser. Det gælder blandt andet kønstællinger, vægtregistreringer og indsamling af vinger fra nedlagte edderfugle.

Jægere har desuden bidraget til overvågningen af den danske ynglebestand i samarbejde med Aarhus Universitet. På yngleøer som Hou Røn og Jyllinge Holme har jægere deltaget i bekæmpelse af rotter, ligesom der er etableret redeskjul for edderfugle. Det er eksempler på, hvordan jagt skaber et engagement, der kommer naturen til gode.

Nye begrænsninger kræver dokumentation

Danmarks Jægerforbund mener, at motorbådsjagten fortsat skal være en del af dansk jagt. Det betyder ikke, at jagten skal være fritaget for faglig vurdering eller regulering. Tværtimod skal jagten være bæredygtig, og der skal være mulighed for at tilpasse reglerne, hvis ny forskning dokumenterer behovet.

Men nye begrænsninger skal være fagligt begrundede og proportionale med det problem, de skal løse. Motorbådsjagten er allerede stærkt reguleret. Vindanalysen fra 2023/2024 viser desuden, at jagten kun teoretisk kan gennemføres på 28-53 procent af sæsonens dage – og i praksis endnu færre.

Samtidig viser de foreliggende undersøgelser, at edderfugle og fløjlsænder generelt kan opretholde en god kondition gennem vinteren. Vi anerkender, at motorbådsjagt kan forstyrre den enkelte fugl. Men det afgørende for forvaltningen må være, om forstyrrelsen har væsentlige konsekvenser for fuglenes overlevelse, reproduktion eller bestandsudvikling.

Det er der ikke på det foreliggende grundlag fremlagt tilstrækkelig dokumentation for. Derfor ser Danmarks Jægerforbund ikke anledning til yderligere generelle begrænsninger af motorbådsjagten med henvisning til forstyrrelse.

Vi skal naturligvis tage ansvar for edderfuglen og de øvrige dykænder. Men vi skal samtidig sikre, at naturforvaltningen bygger på viden om de faktiske udfordringer. For målet er ikke blot at undgå, at fuglene bliver forstyrret. Målet er at sikre sunde og levedygtige fuglebestande – og samtidig bevare mulighederne for en bæredygtig jagt, der bidrager til naturforvaltningen.

Kilder: