Til trods for en mærkbar fremgang for hulduen de senere år er den lille due langt fra så almindelig som den større ringdue. I visse egne af landet støder man sjældent på hulduen, men hvor begge arter optræder, kræver det stor opmærksomhed under jagt. Det er nemlig ikke ualmindeligt, at hulduerne trækker sammen med store flokke af ringduer.  

Ringduen kaldes også for skovdue – især i jægerkredse. Den holder gerne til i og omkring skovområder. Hulduen lever også i skovområder, hvor den gerne bygger rede i små huler i træer og lignende.

Der er ganske vist en tydelig størrelsesforskel mellem ringduen og hulduen, men det kan være udfordrende at skelne arterne fra hinanden, hvis man ikke ved, hvad man skal kigge efter.

Selvom duejagt foregår i dagslys fra solopgang til solnedgang, skal beslutningen om at afgive skud træffes på et splitsekund. Duejagt er nemlig en intens jagtform, hvor fuglene ofte kommer ud af det blå i høj hastighed. Derfor skal man ud over de åbenlyse feltkendetegn have styr på andre vigtige kendetegn, som sikrer, at man hurtigt er i stand til at skelne arterne fra hinanden. 

Feltkendetegn

Hulduen er som beskrevet noget mindre end ringduen. Den er primært grå og har et grønt område hen over nakken. Øjnene fremstår næsten sorte.

Ringduen er gråblå, og den har en hvid halsplet, hvide bånd hen over vingerne samt et lysegråt bånd på undersiden af halefjerene. Øjnene er gule med en tydelig sort pupil, hvilket på nært hold adskiller den fra hulduen.

Øjnenes farve er imidlertid ikke en detalje, man lægger mærke til under jagt, og derfor er der andre vigtige kendetegn, man bør have styr på.   

Kald 

Det er velkendt, at duer kurrer, og de fleste kender nok til ringduens karakteristiske kurren, som indikerer forårets komme. Hulduen har i modsætning til ringduen en mere monoton kurren. Men denne kurren benytter duerne ikke i flugten.

Derfor er flugt og adfærd sammenholdt med de åbenlyse feltkendetegn de afgørende parametre i en jagtsituation. 

Flugt

Både ringduen og hulduen slår gerne nogle vingeslag for derefter at gå over i en form for dalende glideflugt. Ringduen afgiver dog meget mere lyd, når den slår med vingerne. Man hører typisk en klaprende lyd fra ringduens vinger i flugten.

Selvom hulduen er mindre end ringduen, er det ifølge Verner Frandsen ikke så brugbart i en jagtsituation. Derimod kan man se efter ringduens hvide partier i flugten.

Adfærd

Hulduen er generelt mere sky end ringduen, hvilket også er en medvirkende årsag til, at man ikke ser den så ofte. Derudover flyver den som regel i små grupper i modsætning til de store flokke af ringduer, man kan opleve under jagt.

Hulduerne kan dog som nævnt trække sammen med ringduer. I en sådan situation kan man godt fornemme størrelsesforskellen mellem duerne samt hulduens mere ensfarvede fjerdragt, ifølge Verner Frandsen.

Andre forvekslinger

Tyrkerduen er omtrent lige så stor som hulduen, men den har i modsætning til ringduen og hulduen en beigefarvet fjerdragt med en sort halsring.

Indtil 2020 var der jagttid på tyrkerduen, men efter en periode med tilbagegang blev arten fredet. Det er dermed kun ringduen, som må jages i Danmark i dag.