Game Meat Week: Sæt vildt på menuen

Fra 2. til 8. november er der ekstra god grund til at finde vildtkødet frem fra fryseren. Danmarks Jægerforbund deltager igen i år i den internationale Game Meat Week, og hele ugen sætter vi fokus på de gode råvarer fra naturen – og på inspiration til køkkenet. Vi deler også gerne dine gode ideer.

1061

Game Meat Week: Sæt vildt på menuen

Game Meat Week: Sæt vildt på menuen

Article

16811

https://jaegerforbundet.cdn.kontainer.com/cdn-static/2c92cb8f/eW3BzIAAQjP1/p1010789-2.webp?d=19524&w=182&h=182

1

02/11 2026

2205

Jacob Munkholm Jensen

02/11 2026

Vildtkød er meget mere end den klassiske vildtgryde. Det kan blive til alt fra hurtige hverdagsretter til simremad og festmåltider – og netop den alsidighed er der fokus på, når Game Meat Week løber af stablen over hele Europa i denne uge - helt præcis fra den 2. til 8. november.
 
Bag initiativet står den europæiske sammenslutning af jagt- og naturorganisationer, FACE, som Danmarks Jægerforbund er medlem af. Game Meat Week samler jægere, madentusiaster og naturinteresserede på tværs af landegrænser med ét fælles omdrejningspunkt: vildtet som en lokal råvare, der kommer direkte fra naturen.

Inspiration til køkkenet - også fra dig!

Danmarks Jægerforbund er naturligvis med igen i år. I løbet af ugen deler vi spændende vildtopskrifter på vores sociale medier, så der bliver rig mulighed for at hente inspiration til både kendte og måske lidt mere utraditionelle måder at tilberede vildt på.
 
Men vi vil også gerne se, hvad du laver.
 
Så derfor: Har du en favoritret med vildt, eller står der noget særligt på menuen i løbet af Game Meat Week? Så tag et billede eller en lille video af retten, del den på Instagram og tag Danmarks Jægerforbund. Så deler vi dit bidrag og håber på den måde, at vi sammen kan inspirere endnu flere til at få vildtet på middagsbordet.

Fra jord til bord

Game Meat Week handler ikke kun om opskrifter. FACE bruger også ugen til at sætte fokus på vildtkødets særlige historie: Det er en råvare, der knytter jagt, natur og madkultur tæt sammen.
 
Så kig med på Danmarks Jægerforbunds sociale medier i løbet af ugen – og husk at vise os, hvad der kommer på din tallerken.

Annonce

Fotograf: Christian Lang Jensen

Relaterede artikler