Produceret af DJ i samarbejde med SGAV.

Når du som jæger hvert år indberetter dit nedlagte vildt, bidrager du direkte til den nationale vildtudbyttestatistik. Det er vigtige data, som overordnet har stor betydning for mulighederne for fremtidens jagt og – når det kommer til for eksempel invasive rovpattedyr – vigtige data, som myndighederne bruger som udgangspunkt i politiske beslutninger om forvaltningen af disse arter, herunder fastsættelse af eventuel bekæmpelse og jagt.

For at sikre, at data er korrekte, gennemfører DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi hvert år stikprøvevis validering af indberetninger af invasive arter, som samles og analyseres i faglige notater. Resultaterne af denne validering for jagtsæsonen 2024/25 er samlet i rapporten “Validering af indberetninger af jagtudbyttet for udvalgte invasive arter 2025”. Rapporten viser, at langt de fleste jægere indberetter korrekt – men også at de samme typer fejl går igen år efter år. Udover at identificere disse fejl giver rapporten også en række konkrete bud på, hvordan jægerne lettere kan indberette rigtigt fremover.

Sådan er rapporten blevet til

DCE lavede først en samlet oversigt over de invasive arter, som jægere havde indberettet nedlagt i jagtsæsonen 2024/25. På den baggrund udvalgte Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) de indberetninger, hvor der var behov for et ekstra tjek – blandt andet ud fra art, antal og hvor i landet dyrene var nedlagt. De udvalgte indberetninger blev sendt tilbage til DCE, som i juni 2025 kontaktede de berørte jægere direkte. I alt blev 85 indberetninger fra samme antal jægere udtaget til validering.

De mest almindelige fejl – og hvordan de opstår

Valideringen af indberetninger af invasive arter fra jagtsæsonen 2024/25 viser, at langt hovedparten af de jægere, som blev kontaktet af DCE, faktisk havde indberettet korrekt. Af de indberetninger, hvor der kom svar, blev 82 procent bekræftet som rigtige. Alligevel peger rapporten på nogle gennemgående fejltyper, som gentager sig år efter år, og som samlet set kan få stor betydning for statistikkens kvalitet.

Den hyppigste fejl er artsforveksling. Rapporten beskriver flere eksempler på, at sjældne eller invasive arter forveksles med mere almindelige arter. Det mest markante eksempel er amerikansk skarveand, hvor DCE konstaterer, at ”alle fire indrapporterede nedlagte amerikanske skarveænder” i 2024/25 var fejlbehæftede. I mindst to tilfælde viste det sig, at der i virkeligheden var tale om almindelig skarv. Som DCE tidligere har vist, kan sådanne fejl føre til markant overvurderede udbytter, hvis de ikke opdages ved validering.

Også for muflon blev der konstateret artsforvekslinger. I de besvarede indberetninger var tre dyr fejlagtigt registreret som muflon, men viste sig at være henholdsvis rådyr og krondyr. Rapporten understreger dog samtidig, at når jægerne svarer, er artsbestemmelsen generelt meget præcis.

En anden fejltype vedrører den geografiske registrering. I enkelte tilfælde var arten korrekt, men kommunen forkert angivet. Ifølge DCE kan selv få sådanne fejl give et misvisende billede af, hvor invasive arter forekommer. For muflon peger rapporten desuden på mangelfulde oplysninger om, hvorvidt dyrene var fritlevende eller nedlagt i hegnet område, hvilket der blev spurgt ind til i forbindelse med valideringen. DCE skriver, at ”det er væsentligt at vide, hvorfra dyrene kommer”, fordi denne viden er central for den fremtidige forvaltning af arten.

Endelig fremhæver rapporten, at en stor del af usikkerheden skyldes manglende tilbagemeldinger. Omkring 43 procent af de kontaktede jægere svarede ikke på DCE’s henvendelse. Det betyder, at ellers sandsynligt korrekte indberetninger forbliver ubekræftede, men også at der vil være uopdagede fejl, og dermed at den samlede statistik bliver mere usikker.

Herunder har vi oplistet de mest almindelige fejl

Forkert kommune:

Flere indberetninger havde korrekt art – men forkert kommune. Hvorfor er det vigtigt? Udbredelsen af invasive arter vurderes blandt andet ud fra, hvor i landet de registreres. En forkert kommune kan give indtryk af, at arten har spredt sig til nye områder. Gode råd:

• Indberet altid den kommune, hvor dyret blev nedlagt – ikke din bopælskommune.
• Er du tæt på kommunegrænsen, så dobbelttjek kortet.

Ingen svar ved efterfølgende validering: Omkring 43 procent af de kontaktede jægere svarede ikke på DCE’s henvendelse. Manglende svar betyder, at ellers korrekte indberetninger ikke kan bekræftes, og at statistikken forbliver usikker.

Gode råd:

• Reager altid på henvendelser fra DCE – også selvom indberetningen er korrekt.
• Et hurtigt svar på mail eller sms er ofte nok.

Papirskemaer giver flere fejl: Rapporten viser, at fejl oftere forekommer i indberetninger lavet via papirskema, som indlæses maskinelt, end via web.

Gode råd:

• Brug den digitale indberetning, hvis muligt.
• Webløsningen reducerer tastefejl og manglende oplysninger.

Jægernes indsats gør en forskel

Rapporten viser, at når jægerne svarer, og indberetningen gennemgås, er langt over 80 procent korrekte. Det understreger, at jægerne generelt gør et stort og seriøst stykke arbejde. Ved at være ekstra opmærksom på de typiske faldgruber kan kvaliteten blive endnu bedre – til gavn for både jægerstanden, forvaltningen og naturen.

Korrekte indberetninger er ikke kontrol – de er et vigtigt bidrag.