Ny bestyrelse i CIC Danmark
CIC Danmark afholdt den 2. september 2026 årsmøde på Gyldensteen Gods, hvor der blev valgt ny bestyrelse. CIC er en forkortelse af The International Council for Game and Wildlife Conservation.
Besøg vores emnesider
1061
Ny bestyrelse i CIC Danmark
Ny bestyrelse i CIC Danmark
Article
15309
https://jaegerforbundet.cdn.kontainer.com/cdn-static/2c92cb8f/44YwsZFiQNB1/clc-0151krondyr.webp?d=19524&w=182&h=182
1
09/09 2026
2205
Niels Søndergaard
09/09 2026
Flemming Lehbert Sørensen blev valgt som ny leder af den danske CIC delegation for de kommende tre år. Den afgående delegationsleder, Poul Carsten Pedersen, fortsætter som næstformand det kommende år. Bestyrelsen består desuden af Peter Bernstorff, Niels Søndergaard og David Carsten Pedersen samt Magnus Maimburg som repræsentant for Young Opinion. Fritz Heje Hansen fortsætter som formand for trofæopmålerne i Danmark.
– Med formaliseringen af CIC i rigsfællesskabet vil vi med både nye og eksisterende kræfter styrke foreningen med det mål at være en tydelig aktør i det internationale arbejde for naturbevarelse og bæredygtig vildtforvaltning, siger Flemming Lehbert Sørensen.
CIC Danmark er den danske nationale delegation under The International Council for Game and Wildlife Conservation (CIC). Delegationen arbejder for naturbevarelse, bæredygtig vildtforvaltning og ansvarlig jagt og repræsenterer samtidig danske interesser i CIC’s internationale arbejde.
Danmarks Jægerforbund er nationalt medlem af CIC og er repræsenteret ved Niels Søndergaard, chef for jægerforbundets Vildtforvaltning, Interessevaretagelse & Uddannelse. Danmarks Jægerforbund yder desuden sekretariatsbistand til CIC Danmark. CIC arbejder internationalt for bevarelse af vildt og natur gennem bæredygtig jagt og vildtforvaltning. Organisationen samler blandt andet nationale jagtorganisationer, statslige medlemmer, eksperter og individuelle medlemmer.
En væsentlig del af CIC’s rolle er engagementet i internationale organisationer og konventioner, hvor rammerne for biodiversitet, naturbeskyttelse og bæredygtig udnyttelse fastlægges. Det gælder blandt andet internationale naturkonventioner samt spørgsmål om trækkende og grænseoverskridende vildtbestande og videnskabeligt baseret vildtforvaltning.
CIC’s arbejde skal ses i tæt sammenhæng med FACE (European Federation for Hunting and Conservation), der repræsenterer de nationale jagtorganisationer på europæisk niveau og varetager jagtens interesser over for EU’s institutioner. Arbejdsdelingen mellem CIC og FACE er formaliseret gennem et Memorandum of Co-operation. Udgangspunktet er, at CIC har sin primære rolle på den globale og internationale arena, mens FACE har den centrale rolle i EU-systemet. Hvor arbejdsområderne overlapper, koordineres indsatsen.
Et stærkt samarbejde mellem CIC, FACE, NJS (Nordisk Jæger Samvirke) og de nationale jagtorganisationer er derfor vigtigt for at udnytte organisationernes forskellige styrker og sikre en sammenhængende international interessevaretagelse.
Niels Søndergaard fremhæver:
– For Danmarks Jægerforbund er det vigtigt, at CIC koncentrerer sin indsats om de områder, hvor organisationen har særlige muligheder for international indflydelse. Det gælder blandt andet bæredygtig jagt, internationale naturkonventioner og forvaltningen af trækkende og grænseoverskridende vildtbestande. Samtidig skal vi styrke samarbejdet med FACE, NJS og de nationale jagtorganisationer. Vi står stærkest internationalt, når vi koordinerer vores indsats og bruger organisationernes forskellige styrker.
Fotograf: Niels Søndergaard
Annonce